Vestens militære oprustning er vigtig. Men den kan ikke stå alene

Kommentar af professor Peter Nedergaard (Institut for Statskundskab) i Berlingske den 24. april.

Der må også oprustes angående flidsnormerne og opbakning til den altafgørende middelklasse.

Over en bred kam ser de vestlige demokratier ud til at være kommet til en ny erkendelse. Militær oprustning er en nødvendighed. Den nymodens naive idé om, at blot lande blev stadigt mere gensidigt økonomisk afhængige, ville fred og fordragelighed herske, er væk. Putins morderiske overgreb på Ukraine har skudt den i sænk.

Så nu opruster hele den vestlige verden. Det skal være med til at pilotere de vestlige demokratier. Egentlig burde vi ikke være overraskede, for vore forfædre vidste så udmærket, at et stærkt forsvar er afgørende for at sikre demokratiet. Det var læren fra Anden Verdenskrig og baggrunden for NATO. Vi andre har blot i de seneste 30 år ignoreret læren og erstattet den med falske post krigsforestillinger.

Der skal en større militær slagstyrke til, hvis vi skal tackle fremtidens autoritære regimer. Men der skal også oprustes på andre felter, hvis demokratierne skal fremtidssikres. Der er også andre vestlige lærestykker, som forsmædeligt er gået i glemmebogen i kølvandet på, at Vesten troede, at sejren var hjemme efter Berlinmurens fald.

Vi trænger også til en oprustning af de normer, der oprindelig gjorde Vesten stærk, konkurrencedygtig - og som skabte det økonomiske grundlag for udviklingen af demokratiet. Det handler om respekten for flid, for dygtighed og for sammenhængen mellem hånden og åndens arbejde.

Der er på mit institut en del studerende, som er så heldige at få mulighed for at læse på et godt amerikansk universitet et halvt eller et helt år. Det får de meget ud af rent fagligt. Næsten endnu mere får de dog ud af at være sammen med for eksempel kinesiske studerende, som virkelig går studiemæssigt til makronerne. Begynder at læse og skrive opgave på læsesalen kl. 8. Så holdtimer og forelæsninger. Derefter igen studier til ud på aftenen. De vender ydmyge og realistiske tilbage efter sådan et ophold.

Vi behøver ikke adoptere kinesiske studerendes arbejdsnormer bredt i det danske samfund. Mindre kan gøre det i en kommende oprustning af feltet. Heldigvis giver den mere hensigtsmæssige indretning af de vestlige samfund mulighed for, at vi kan slappe lidt mere af og alligevel være lige så effektive. Men vi har efter alt at dømme de seneste årtier slappet FOR meget af. Respekten for normer som arbejdsomhed, og at det altid skal kunne betale sig at arbejde, er ikke, som de var tidligere. Flidspræmierne er afskaffet. Også her må vi genfinde forfædrenes glemte erkendelse.

Vi behøver også en oprustning af bevidstheden om, at en stor middelklasse er og bliver den bedste sociale forsikring for Vestens demokrati. Det er gammel lærdom, at middelklassen bedst sikrer demokratiet, for i modsætning til overklassen kan middelklassen ikke så nemt blot forflytte sig, hvis den er utilfreds med styret. Middelklassen er derfor langt mere tilbøjelig til at kæmpe for demokratiet, hvor den er, hvad den som regel også har et overskud til i forhold til de fattigere befolkningsgrupper.

Demokratiet lever med andre ord bedst med, at»få har for meget og færre for lidt«. Den sociale lagdeling i samfundet skal helst være løgformet og ikke timeglasformet. Der er måske heller ikke den store fare for, at det udvikler sig sådan i Danmark. Men det er der i høj grad i andre vestlige lande, som ikke mindst den franske økonom, Thomas Piketty, har påvist. En sådan udvikling mod mere ulighed og skarpere klasseskel i andre vestlige lande vil uvilkårligt svække demokratierne i Vesten som helhed i forhold til de autoritære regimer. Vi må derfor alle opruste vores viden herom og på enhver tænkelig måde agere som protagonister for en stærk middelklasse som den bærende sociale søjle i demokratiet.

Alt i alt: Vestens militære oprustning er vigtig. Godt den kom. Men den kan ikke stå alene. Der må også oprustes angående flidsnormerne og opbakning til den altafgørende middelklasse.