Vi overser de sproglige udfordringer ved at ansætte udenlandsk sundhedspersonale

Debatindlæg af Martha Sif Karrebæk, Heiko Henkel og Simon Kjær Hansen (hhv. lektor på Institut for Nordiske Studier, lektor i antropologi på Københavns Universitet og leder af Crown Princess Mary Center) i Altinget den 19. januar 2022.

Sproglig kommunikation er afgørende for den rette diagnose, behandling og for professionelt samarbejde på danske sygehuse. Det gælder, når sygeplejersken spørger til patientens mavesmerter, psykiateren skal forstå virkningen af ændret medicinering, og lægen noterer observationer på sundhedsplatformen.

Det er derfor bekymrende, hvor lidt sproget fylder i debatten om rekruttering af udenlandske sundhedsprofessionelle. Tiden er nemlig forbi, hvor patienten kunne forvente, at lægen og sygeplejersken havde dansk som førstesprog og samme kendskab til dansk kultur.

Der er brug for udenlandsk arbejdskraft

Danmarks Radio konstaterede i 2019, at antal udenlandske læger er næsten tidoblet siden år 2000, og at udenlandske læger er i flertal på flere sygehusafdelinger.

I en prognose fra 2018 forudså Dansk Sygeplejeråd behov for omkring 6.000 sygeplejersker frem til 2025.

De realistiske scenarier for løsning af fremtidens personalebehov i sundhedsvæsenet inkluderer væsentlig rekruttering af udenlandsk arbejdskraft. Ikke mindst fordi der bliver færre danskere på arbejdsmarkedet. Administrative procedurer skal sikre de faglige kvalifikationer, især for ikke-EU-borgere. Som DR har skrevet, er dét i dag en langvarig proces.

Tiden er forbi, hvor patienten kunne forvente, at lægen og sygeplejersken havde dansk som førstesprog.

Men ofte er sproget en overset forudsætning for, at højtuddannet udenlandsk sundhedspersonale kan komme i gang med arbejdet. Selv nok så veluddannet personale kan ikke sendes ind på afdelingen, hvis deres danske sprog er utilstrækkeligt, og de ikke forstår, hvad det indebærer at arbejde i det danske sundhedsvæsen.

Sprogbarriere

I en undersøgelse fra Region Nordjylland i 2020 svarer 44 procent af de adspurgte danske læger, 57 procent af sygeplejerskerne og 71 procent af lægesekretærerne, at de oplever, at udenlandske læger har væsentlige udfordringer med sprog og kommunikation. Der skal altså gøres noget for at hjælpe alle til bedre kommunikation og gensidig forståelse.

Kommunikation mellem patient og sundhedspersonale er dog aldrig nem. Patienten taler om kropslige oplevelser - lægen prøver at diagnosticere en sygdom. Sygeplejersken har en hel afdeling at passe - for patient og pårørende er alvorlig sygdom et personligt drama. Der skal meget til, at alle går tilfredse fra en samtale.

For det udenlandske sundhedspersonale betyder det at lære dansk, at deres professionelle identitet skal gentænkes. De vil i mødet med patienter og kolleger ikke længere kendes på deres professionalisme, men på det, der ofte opfattes som manglende danskkundskaber. Det er frustrerende i forhold til deres arbejde og deres øvrige liv. Men de skal overkomme dette og lægge enormt meget tid, energi og fokus i at tilegne sig et nyt sprog.

Ofte er sproget en overset forudsætning for, at højtuddannet udenlandsk sundhedspersonale kan komme i gang med arbejdet.

For de danske kolleger og arbejdsgivere kan udenlandske kollegers danske sprog betyde uklar kommunikation, måske øget arbejdsbyrde og dårligt arbejdsmiljø. Det betyder også, at de selv får en ny, stor opgave med at støtte de udenlandske kollegers dansktilegnelse og socialisering ind i et dansk sundhedsvæsen, med alt hvad der er af (ofte uudtalte) forventninger og forståelser.

For patienter kan udenlandsk sundhedspersonales dansk være svært at forstå og forbinde med sundhedsfaglig ekspertise. Det kan betyde utryghed og manglende klarhed omkring diagnose og behandling.

Det kan også betyde, at forventninger til, hvad der skal ske i det sundhedsfaglige møde mellem patient og professionelt personale ikke indfries. Det er eksempelvis en grundlæggende forventning for danske patienter, at de informeres om deres tilstand, sygdommens beskaffenhed og muligheder for behandling. Hvis man er dødeligt syg, skal man have det at vide. Men sådanne forventninger er ikke nødvendigvis de samme dér, hvor den udenlandske læge eller sygeplejerske fik sin uddannelse.

Fokus på sprog og kommunikation

Af de årsager er det bekymrende, at vi i dag har så sparsomt kendskab til de sproglige udfordringer, der opleves på danske hospitaler i forbindelse med ansættelsen af udenlandsk sundhedspersonale.

Det gør det sværere at understøtte behov og læringsprocesser. Forventningerne til sundhedspersonalets danske sprog har en særlig karakter, og denne gruppe professionelle kan med fordel behandles anderledes end andre, der skal lære dansk. De skal nemlig kunne sundhedsdansk.

Det er bekymrende, at vi i dag har så sparsomt kendskab til de sproglige udfordringer, der opleves på danske hospitaler i forbindelse med ansættelsen af udenlandsk sundhedspersonale.

Med et nyt forskningsprojekt under Crown Princess Mary Center ved Københavns Universitet afdækker vi udfordringer omkring rekruttering af udenlandsk sundhedspersonale i Danmark for patienter, kolleger og arbejdsgivere og de udenlandske læger og sygeplejersker.

Det udenlandske sundhedspersonale fortæller eksempelvis hvor svært det kan være at blive inddraget i et kollegialt fællesskab, og at man kan blive ensom. At sundhedsplatformens skriftlige kommunikation byder på udfordringer. ”Patienten sov ind under konsultationen” betyder ikke, at patienten faldt i søvn. I Danmark forventer sygeplejersker at blive inddraget. Sådan er det ikke alle steder. Det skal man lære.

Vi dokumenterer også tiltag, som bidrager til, at udenlandsk sundhedspersonale kan gøre gavn og blive gode, glade medarbejdere i sundhedsvæsnet. Vi har for eksempel set, hvor motiverende det er for udenlandske sygeplejersker, når de lærer, hvordan man skal tale om livmoderhalskræft, forstoppelse og blodpropper. Målrettet og kompetent sprogundervisning er frugtbart.

Kommunikationen mellem patient og sundhedspersonale er aldrig nem.

Vi skal blive endnu bedre til at sikre, at kommunikationen også fungerer mellem danske patienter og udenlandsk sundhedspersonale. Det er derfor nødvendigt at sætte fokus på de sproglige udfordringer, udenlandsk sundhedspersonale møder i Danmark.

Derved bliver vi klogere på sundhedsdansk generelt, og på hvordan vi kan hjælpe de professionelle - til gavn for sundhedspersonalet, for patienterne og for Danmark.