Vi skal ikke lade engelsk vinde

Forskningen skulle gerne ud i den store verden, hvor fagfæller sidder og læser med. Det er et vigtigt hensyn.

Samtidig er der imidlertid også hensynet til, at forskningsresultaterne skal kunne læses af de mange, som har dansk som sproget, de kan allerbedst. Det er trods alt dem, som finansierer det meste af universiteternes drift.

Når det er vigtigt, at forskningen også fremlægges på dansk, skyldes det også, at dansk uden universitær og stærk faglig opbakning let forfalder til at blive er rent følelsessprog. Dansk bør og skal også være et videnskabssprog.

En ting er imidlertid, at dansk stadig er et forskningssprog. I forlængelse heraf er det også vigtigt, at dansk optræder som det vigtigste undervisningssprog på de højere læreanstalter. Det engelske sprogs indtrængen kan forsvares i en vis grad, som der også er en del udenlandske udvekslingsstuderende, som skal imødekommes. Endvidere har danske studerende kun godt af også at modtage nogen undervisning på engelsk, således at de står godt rustet, før de forhåbentlig selv skal til udlandet for at studere et halvt eller et helt år.

Som med forskningen er det blot helt afgørende, at engelsk ikke får noget, som blot ligner en dominansposition som undervisningssprog. De fleste studerende i Danmark får job i dansksprogede sammenhænge. En beherskelse af et nuanceret og fagligt betonet dansk er derfor af stor vigtighed.

Hvis dansk kommer under for hårdt pres, og hvis den engelsksprogede selvkolonisering visse steder har taget overhånd, kan man overveje, om ikke der skule gives flere incitamenter til, at balancen blev genoprettet. Et sådant tiltag er ikke vendt imod de mange dygtige undervisere med ikkedansk baggrund, for langt de fleste af dem har lært sig et glimrende dansk.

Tager engelsk over som undervisningssprog, er faren også, at ikke kun tekster på dansk bliver sværere at anvende. Også tekster på tysk og fransk er det i praksis sværere at få ind med engelsk dominans. Også hensynet til den generelle sproglige diversitet taler for, at dansk bevarer positionen på de højere læreanstalter.

Sidst - men slet ikke mindst - vil vi gerne pege på endnu en grund til, at vi skal undgå et de facto engelsksproget monopol på universiteterne. Grunden er ønsket om sikringen af sammenhængskraften i rigsfællesskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland. Mange unge færinger og grønlændere lærer dansk, fordi de vil have muligheden for en højere uddannelse i Danmark. Dansk er det fælles sprog i rigsfællesskabet.

Men hvorfor skulle færinger og grønlændere lære det, hvis vort dansksproglige selvhad er så stort, at vi ikke engang giver dansk den nødvendige position i uddannelsessystemet?

Emner