4. april 2022

Vi skal vænne os til at spise klimavenligt

Debat

Der er behov for en normalisering af klimavenlig kost. Grønne initiativer i de offentlige køkkener er et godt sted at starte, skriver Bente Halkier.

Kommentar af professor Bente Halkier (Sociologisk Institut) i Altinget den 4. april 2022. 

Danskerne har et af de største klimaaftryk fra fødevareforbruget i verden målt per indbygger, og en gennemsnitlig borger i Danmark spiser mere end dobbelt så mange animalske fødevarer, som en gennemsnitlig verdensborger og også mere end det europæiske gennemsnit.

Det giver derfor rigtig god mening, at regeringen i løbet af i år vil lancere initiativer, som skal få både borgere og virksomheder til at tage flere klimavenlige valg i hverdagen.

Det er der brug for. Både hvis man kigger på samfundet bredt, og hvis man kigger mere specifikt på vores fødevareforbrug, som udfordrer Danmarks ambition om at være et foregangsland på klimaområdet.

Synergi mellem klima og sundhed

Potentialet er stort. Hvis samtlige danskere overgik til at følge kostrådene, ville det give en global klimagevinst på 2,6-3,9 millioner ton om året. Der er tilmed i overvejende grad synergi mellem klimahensynet og sundhedseffekterne af kostrådene, særligt for så vidt angår en reduktion af det røde kød.

Vi har derudover med de stigende fødevarepriser, på grund af den russiske invasion af Ukraine, også fået endnu en grund til at spise flere planter og mindre kød.

Rigtig mange danskere vil gerne spise mere klimavenligt, men de gode intentioner kan nemt forsvinde, når der skal træffes beslutninger ved køledisken.

Bente Halkier, professor, Københavns Universitet

Plantebaserede fødevarer kan mere effektivt end animalske mætte klodens befolkning, fordi de lægger beslag på meget mindre landbrugsareal, og står vi over for en global fødevarekrise, er det vigtigt, at vi udnytter ressourcerne bedst muligt.

Rigtig mange danskere vil gerne spise mere klimavenligt, men de gode intentioner kan nemt forsvinde, når der skal træffes beslutninger ved køledisken, og familiekogebogen rumsterer i baghovedet med frikadeller, lasagne og pasta med kødsovs.

Ofte er det bare nemmest, at gøre som man plejer, og det man ved vil falde i god jord ved middagsbordet derhjemme. Det er med til at præge, hvad der ender i indkøbskurven.

Vi er som samfund nødt til at gøre det nemmere og mere almindeligt for den enkelte at vælge det grønne. I Klimarådet mener vi, at en normalisering af en klimavenlig kost kan mindske barriererne, der står i vejen for klimavenlige kostændringer i Danmark. Normalisering kræver, at der fokuseres på en bred vifte af initiativer, som adresserer mange forskellige barrierer.

Klimavenlig mad i det offentlige

Det kan ikke stå alene, men Klimarådet anbefaler blandt andet, at stat, regioner og kommuner sætter mål om, at alle offentlige køkkener serverer klimavenlig mad. Det vil bidrage til at normalisere en klimavenlig kost i den danske befolkning, når flere derved stifter bekendtskab med klimavenlig mad.

Ikke alene er der tale om mange serveringer i offentligt regi. Det er også et meget bredt udsnit af den danske befolkning, der bruger de offentlige serveringer.

Bente Halkier, professor, Københavns Universitet

Det offentlige serverer omkring 650.000 måltider dagligt og når dermed ud til så mange forbrugere, at en ændring i klimavenlig retning kan være med til at nedbryde forskellige af de barrierer, som står i vejen for et grønnere fødevareforbrug.

Forestillinger om for eksempel smag kan blive ændret, hvis offentligt ansatte, børn, ældre og studerende får serveret velsmagende, nærende og mættende klimavenlig kost på eksempelvis deres arbejdsplads eller skole.

Hvis man ser kollegaer, chefer og venner spise den samme mad og måske endda bliver inspireret til at prøve opskrifterne af derhjemme, så nedbrydes forestillingen om, at klimavenlig mad kun spises af forskellige subkulturer.

I Klimarådet vurderer vi, at de officielle danske kostråd er tilstrækkeligt klimavenlige frem mod 2030, og regeringen har taget nogle skridt i retning af, at det offentlige skal servere mere klimavenlig mad, for eksempel ved at lave en ’oversættelse’ af de officielle kostråd til daginstitutioner, skoler og kantiner.

Konkrete mål mangler

Men vi savner mere konkrete mål for regeringens ambitioner på området. Ikke alene er der tale om mange serveringer i offentligt regi. Det er også et meget bredt udsnit af den danske befolkning, der bruger de offentlige serveringer.

Klimavenlig kost vil blive introduceret på tværs af geografi, indkomstgrupper og andre sociale opdelinger. Omstilling til en mere klimavenlig kost i de offentlige køkkener er derfor potentielt et meget kraftigt virkemiddel i forhold til at ændre de danske kostvaner.

Derudover giver det jo egentlig nærmest sig selv, at det offentlige selv skal følge de officielle kostråd. Det offentlige har jo lavet dem af en grund og må mene, at de er gode at følge. Bør det offentlige så ikke følge sine egne råd? Det mener Klimarådet, og mål for at de offentlige køkkener serverer klimavenlig mad bør være en vigtig del af regeringens adfærdsudspil.

 

Bente Halkier er professor på Sociologisk institut på Københavns Universitet og medlem af Klimarådet.

Emner