10. oktober 2022

Vi svigter børn af psykisk syge forældre

Kommentar

Halvdelen af alle børn af psykisk syge forældre får selv en psykisk lidelse. Det kan og bør forebygges.

BØRN, HVIS forældre er ramt af psykisk sygdom, er i betydelig øget risiko for selv at udvikle psykiske lidelser i løbet af livet. Men det er muligt at forebygge, hvis man sætter ind med støtte til forældrene, når børnene er helt små.

Tilbud til forældrene er dog meget forskellige, afhængig af hvor i landet man bor. Derfor er der brug for en national indsats, der kan sikre ensartede muligheder for hjælp til alle børnefamilier med psykisk lidelse hos forældrene og potentielt spare samfundet for udgifter til senere behandling.

Vi har en god og en dårlig nyhed. Først den dårlige: Forskning viser, at børn født af forældre med alvorlig psykisk sygdom har en 2,5 gange øget risiko for selv at blive syge, og at 50 procent af disse børn får en psykiatrisk diagnose, inden de fylder 30 år. Den gode nyhed er, at man kan gøre noget ved det - med forebyggende indsatser til forældrene, som starter allerede under graviditeten.

Det er nemlig i de første år af barnets liv, at forældrenes psykiske vanskeligheder har størst effekt på barnets psykiske udvikling og trivsel og på barnets risiko for selv at udvikle psykisk sygdom senere i livet.

Problemet er, at de forebyggende indsatser langtfra bliver tilbudt til alle nybagte forældre, som har en psykisk lidelse, også selv om forskning har vist, at sådanne indsatser virker. Det har både store personlige og samfundsøkonomiske konsekvenser, som vi kunne mindske betragteligt ved at styrke den tidlige forebyggende indsats.

Derfor foreslår vi at igangsætte en national satsning som en del af 10-års planen for psykiatri og mental trivsel, hvor alle nye forældre med psykisk sygdom bliver tilbudt støtte til at sikre familiens trivsel og give barnet den fornødne omsorg og stimulation, som er afgørende for barnets mentale trivsel og udvikling.

HER ER NOGLE anonymiserede eksempler på problemstillinger, vi har mødt i vores kliniske arbejde med familier, hvor en af forældrene har en psykiatrisk diagnose.

"Jo tidligere i et barns liv, forældrenes psykiske problemer indtræder, des større er effekten på barnets trivsel og udvikling"

Den 4 uger gamle pige Rose skriger og skriger. Betina, Roses mor, kan næsten ikke holde det ud mere. Hun anede ikke, at det var så krævende at blive mor, og længes efter at få sovet uden en, der kræver hende konstant.

Lejligheden roder. Hun kan ikke tænke klart og har svært ved at få klaret selv de mindste hverdagsopgaver. Da Rose endelig sover, bryder Betina helt sammen. Roses far, Lasse, kommer hjem fra arbejde og bliver helt forskrækket over at finde hende grædende i sofaen. Hun fortæller ham, at hun føler sig som en elendig mor, og at hun har haft tanker om, at hun slet ikke vil leve mere.

Lasse bliver bange for, at Betina igen er røget ind i en periode med depression, som han har set tidligere. Og han bliver bange for hvad det betyder for deres lille nye familie.

Den 3 måneder gamle dreng Ole ligger på legetæppet på gulvet med legetøj omkring sig. Mor Sandra er urolig og anspændt, når hun lægger sig ned på legetæppet for at lege med ham. Sandras tanker flyver i mange retninger, og hun har svært ved at samle sig. Hun vil så gerne have, at Ole kigger på hende, og hun søger ham intenst med blikket og med ordene, men han kigger væk. Hun bliver i tvivl om, om Ole kan lide hende, og det er en smertefuld tanke. Når Per kommer hjem fra arbejdet, synes Sandra, at Ole giver så god kontakt til sin far, med lange blik og smil. Hun bliver meget ked af det.

Hvordan kan Sandra få relevant støtte til at skabe et positivt samspil med sin søn? Og hvordan kan Sandra få hjælp til at aflæse barnets signaler, så hendes initiativer er mere afstemt barnet?

Tove har været meget syg, men har haft det godt de seneste år, så nu tør hun og hendes mand, Peter, godt blive forældre. De har forberedt sig grundigt. Også Toves forældre har været med i planlægningen.

De ved alle fra Toves tidligere sygdomstilbagefald, at det er altafgørende, at hun får sovet nok og har ro til at hvile sig, når hun har behov for det. Derfor har de aftalt, at Peter altid har barnet om natten, hvor Tove sover i et andet rum. Desuden er der en hotline til forældrene, hvor hun altid kan ringe efter aflastning, hvis hun får brug for en pause.

SOM eksemplerne viser, er der stor forskel på familiernes situation og behov, men risikoen for forværring af den psykiske lidelse er generelt stor i forbindelse med graviditet og fødsel. Der skal tages hensyn både til barnets behov og til behovet for at forebygge genopblomstring af den psykiske lidelse.

Emner