2024 kan blive et demokratisk uforudsigeligt år

Opinion af professor Peter Kurrild-Klitgaard (Institut for Statskundskab) i Berlingske den 25. december 2023.

Ved et årsskifte laves mange nytårsprognoser - som meget ofte rammer en del ved siden af.

Et par ting er dog sikkert for 2024:

Det bliver et år, hvor mere end halvdelen af jordens vælgere vil kunne stemme - i mange tilfælde i vigtige politiske valg, og med så mange ubekendte, at det også let kan blive et både uforudsigeligt og voldsomt år rent politisk.

Størst global opmærksomhed får det præsidentvalg, der skal finde sted i USA i november 2024 givetvis - og denne gang forhåbentlig uden retssager og storm på Kongressen. Men ellers tegner det faktisk til en »rematch« af valget i 2020 - altså mellem Demokraternes præsident, Joe Biden, og den tidligere Republikanske præsident, Donald Trump.

Begge ligger i meningsmålingerne ret sikkert til at vinde partiernes nomineringer - men det er også næsten det eneste sikre. Bookmakerne giver for øjeblikket Biden over 70 procents sandsynlighed for at vinde sin nominering, med Californiens guvernør Gavin Newsom som en fjern nummer to (godt ti procent). Trump får næsten 80 procents sandsynlighed for at vinde hos Republikanerne, med forhenværende guvernør og FN-ambassadør Nikki Haley som en »dark horse« med kun lidt over ti procent.

Men ingen af de to frontløbere er populære: Trump var som præsident den mest upopulære præsident, der nogensinde er målt (41 procent var positive over for ham i gennemsnit). Biden er med nuværende »approval ratings« på omtrent 40 procent positive reelt endnu mindre populær, end Trump var - og ligger på præcis det samme niveau, som Trump gør idag.

Siddende præsidenter har historisk gode chancer for at blive genvalgt (fordel for Biden) - mens Republikanerne i nyere tid har strategisk forhånd, når det gælder valgmandsstemmer (fordel for Trump). Alt i alt står vi reelt overfor noget, der ligner et meget tæt valg.

Imidlertid er der endnu mange ubekendte faktorer. For eksempel stiller den mangeårige demokrat fra USAs mest kendte politiske dynasti Robert F. Kennedy, Jr. nu op som uafhængig præsidentkandidat med et lidt eklektisk, tværideologisk program. Han er som person mere vellidt end de to andre, men det er endnu lidt uklart, om hans kandidatur vil skade Biden eller være ligegyldigt.

Andre uforudsigelige variabler er for eksempel helbredstilstanden hos de to ikke helt unge kandidater. Eller de mange verserende retssager imod Trump, herunder afgørelsen fra højesteret i Colorado, der noget kontroversielt har fjernet Trump fra stemmesedlerne. Eller de samfundsøkonomiske konjunkturer, som altid spiller en stor rolle i amerikanske valg, og hvor 2024 endnu ser en anelse uklar ud.

Så der er for tiden ingen klar favorit. Meningsmålingerne siger tæt på dødt løb, med cirka 45 procents tilslutning til begge, omend med svag føring til Trump, og bookmakerne giver Trump knap 40 procents sandsynlighed for at vinde og Biden godt 30 procent. Det er reelt det samme som et stort spørgsmålstegn.

Medier og kommentatorer udlægger med en noget fortærsket kliché ethvert kommende præsidentvalg i USA som »det vigtigste i mange år«. Men faktum er, at det i 2024 reelt vil være ét med mange mulige politiske udfaldsrum på vigtige områder: Krigen i Ukraine, situationen i Israel, USAs handelspolitik i forhold til omverdenen, og forholdet til Rusland og Kina, for blot at nævne nogle.

I alt skal mere end 60 lande med over fire milliarder vælgere til stemmeboksene i 2024, men lidt som i USA anes ingen klare ideologiske strømpile på globalt plan. Et par valg kan, ligesom USAs, sende globale dønninger.

Taiwan har både parlaments- og præsidentvalg allerede i januar, og i den stadigt mere anspændte situation i forhold til det kommunistiske fastlands-Kina, kan det være vigtigt, om vinderen bliver det regerende, liberaldemokratiske DDP eller det tidligere altdominerende, nationalistiske »et Kina«-parti KMT. Folkerepublikken arbejder aktivt for at forhindre endnu en sejr til DDP.

Det samme gælder, hvis Israels krig mod Hamas skulle udløse valg i utide til Knesset og betyde, at Netanyahus upopulære regering falder.

Men mestendels er jærtegnene, at vælgerne er klar til at straffe etablerede magthavere. Altså lige bortset fra det russiske præsidentvalg i marts.

Nogle steder ser det ud til at give gevinster til venstrefløjen. Det gælder blandt andet Storbritannien, hvor der er lokalvalg i maj og parlamentsvalg senest i januar 2025, og hvor Labour ser ud til at vinde et flertal for første gang i halvandet årti.

Andre steder tegner det til fremgang for højrefløjen, blandt andet Østrig, der har parlamentsvalg og lokalvalg i efteråret, og hvor Frihedspartiet nu er det største i meningsmålingerne. Ligeledes i Portugal, hvor det regerende socialistparti er alvorligt ramt af en korruptionsskandale.

Utilfredsheden med status quo gælder også Sydafrika. Her har ANC været ved magten uafbrudt siden det første frie, lige valg i 1994, men ved lokalvalgene i 2021 fik partiet for første gang under 50 procent af stemmerne, og man ligger underdrejet i meningsmålingerne overfor en stadigt mere samlet opposition.

Med en anelse mere usikkerhed kan 2024 let blive et dårligt valgår for mange etablerede magthavere.

Emner