Antidemokratisk anerkendelse

Indlæg af professor Christian F. Rostbøll (Institut for Statskundskab) i Weekendavisen den 25. august 2023.

 Det kan lyde besnærende at ville anerkende det oversete folk, som populistiske bevægelser hævder at gøre. Men populistisk anerkendelse er en farlig politisk blindgyde. For det er netop den måde, som populismen anerkender »folket« på, der udgør en trussel mod det pluralistiske demokrati.

Men hvordan kan populismens indfrielse af en gruppe menneskers behov for anerkendelse være til fare for demokratiet? Er anerkendelse ikke noget, der fremmer inklusion og lighed? Ikke altid. Når anerkendelse tager form af værdsættelse af en særlig gruppe i samfundet som det »gode« eller »rigtige« folk, underminerer det respekten for uenighed og forskellighed.

Mange populistiske vælgere er drevet af en følelse af manglende social værdsættelse. De mennesker, som stemte for Brexit i 2016 eller støtter Donald Trump i USA eller Marine Le Pen i Frankrig, føler sig set ned på og overset. Populistiske vælgere føler, at de har mistet den status, som de tidligere havde. Denne status er bundet til deres arbejde, religion, køn eller etnicitet. Disse giver ikke længere den anseelse, som de plejede at gøre.

Og det er netop følelsen af manglende respekt, som populismen udnytter. Den måde, som populistiske ledere agerer på, får en gruppe mennesker til at føle sig set og værdsat. Populismen tilbyder dem altså den status og anseelse, de mener at have tabt.

Anerkendelse. Respekt. Værdsættelse. Anseelse. Status. Desværre sammenblandes begreberne. For at fremhæve en forskel, som går tilbage til filosoffen Immanuel Kant, bør vi skelne mellem respekt og værdsættelse:

Værdsættelse handler om at vurdere den andens karakter, evner og udseende. Jeg kan værdsætte en anden som moralsk god, dygtig, arbejdsom eller smuk. Social værdsættelse angår, i hvor høj grad samfundet påskønner ens evner, bidrag og kvaliteter.

Respekt indebærer ikke en tilsvarende vurdering af andres kvaliteter, men handler om at behandle dem på den rigtige måde. Respekt er noget, vi udviser for en andens position eller status. Den studerende udviser respekt for læreren ved at gøre, hvad hun siger, jeg udviser respekt for en medborger ved at lytte til hendes argumenter. Hos Kant er menneskelighed den status, vi skal udvise respekt. Kernen i Kants moralfilosofi er, at respekten for ens menneskelighed ikke er noget, man skal gøre sig fortjent til. Man skal bare være menneske. Respekten er uafhængig af værdsættelse. En central forskel på værdsættelse og respekt er, at det første handler om, hvad vi synes om hinanden, mens respekt handler om, hvordan vi behandler i hinanden.

Jeg kan respektere dig uden at synes om dig. Men hvis jeg værdsætter dig, betyder det, at jeg synes godt om dig. Det er muligt at respektere alle ligeligt, mens vi ikke kan synes lige godt om alle. Værdsættelse mister sin betydning, hvis ikke vi skelner mellem bedre og dårligere. Når mennesker kæmper om anerkendelse, kan det handle om værdsættelse eller respekt, og i en demokratisk sammenhæng er det afgørende at forstå forskellen.

Populisme er kendetegnet ved at hævde en fjendtlig konflikt mellem det gode folk og den onde elite. »Folket« henviser her aldrig til hele den juridisk definerede befolkning, men altid til en særlig gruppe i denne.

I lande, hvor populistiske partier har magten, har det ført til »democratic backsliding«, autokratisering. Regeringer i Ungarn, Polen, Tyrkiet og Venezuela har angrebet de rettigheder og institutioner, der er nødvendige for at opretholde et pluralistisk demokrati.

Populister anerkender kun den særlige gruppe, de kalder »folket«, derved at de roser en del af befolkningen for deres common sense som hårdtarbejdende familier, troende, rigtige amerikanere eller andet. Værdsættelsen af en del af befolkningen sker i kontrast til anden del af befolkningen - »eliten« og diverse minoriteter - som populisterne ikke mener har disse kvaliteter.

Når anerkendelse tager form af værdsættelse af særlige kvaliteter eller identiteter, sker der nødvendigvis en hierarkisk opdeling mellem forskellige grupper i samfundet. Populismen anerkender folket ved at værdsætte én slags mennesker frem for at respektere alle borgeres status som ligeværdige.

En anden fare for det pluralistiske demokrati er, at den populistiske anerkendelse skaber et pres for at tilpasse sig en særlig livsform. Hvis man kun bliver anerkendt som en del af folket, hvis man opfylder de krav til livsform, som populisterne værdsætter, så presses alle til at leve på samme måde.

Populismen gør inklusionen i »folket« betinget af, at man lever op til dens standarder for værdsættelse. Man tæller kun som en del af folket, hvis man tilhører en hårdtarbejdende, heteroseksuel familie, tilslutter sig den rigtige religion og ikke bor i en storby.

Respekt handler som nævnt om at behandle andre mennesker på en måde, der passer til deres status. Vi kan kræve respekt fra andre i kraft af vores status som overordnede eller ligeværdige. Demokrati kræver, at vi behandler hinanden som ligeværdige.

Men den type respekt, der forventes af nogle populismetilhængere, er respekt for en overordnet status. Højrepopulister i Europa og USA har tendens til at tilhøre grupper med en traditionelt overlegen status - såsom mænd, hvide og kristne. Ligestilling, antiracisme og multikulturalisme truer deres status som overordnede.

De senere års kulturkampe er derfor også kampe om respekt. Demokrati kræver ikke blot, at anerkendelse af folket ses som et spørgsmål om respekt frem for værdsættelse, men også at respekt forstås som anerkendelse af, at alle borgere har samme, lige status.

Nogle mener, at svaret på højrepopulismen er venstrepopulisme. Men dette vil blot føre til en kamp om, hvilken gruppe mennesker der skal værdsættes højest og anerkendes som det sande folk. Løsningen er i stedet at skifte spor væk fra værdsættelsens blindgyde og over imod den betingelsesløse, gensidige respekt, der kendetegner et ægte demokrati.

Emner