Argumenter for og imod værnepligt handler ikke om militær fornuft, men om følelser

Kommentar af dekan Mikkel Vedby Rasmussen (Det Samfundsvidenskabelige Fakultet) i Altinget den 14. februar 2023.

Værnepligt er den bedste måde at rekruttere mange soldater, men tjener også værdipolitiske formål. I diskussionen om værnepligt skal man derfor være omhyggelig med at skelne mellem fornuft og følelse. 

Uden værnepligt havde Ukraine formentlig ikke kunne forsvare sig mod Rusland, fordi værnepligten gav mulighed for med kort varsel at indkalde alle mænd, der kunne holde på et gevær.

For værnepligt er først og fremmest et uddannelsessystem, der giver en stor gruppe af befolkningen militære kompetencer, som de væbnede styrker så kan trække på, når krigen kommer. 

Et værnepligtssystem træner unge, men sender forsørgere i krig. Det er sin sag at forlade familien for at gå i krig. Hvis folk rent faktisk skal møde op, når fædrelandet har brug for dem, så kræver det, at de tror på krigen.

Den ukrainske befolkning var ikke i tvivl om, at nationens overlevelseskamp også var deres krig. Det amerikanske værnepligtssystem brød til gengæld sammen under Vietnamkrigen, fordi befolkningen ikke kunne se nødvendigheden i at rejse til den anden side af jorden for at kæmpe i junglen. 

I praksis bliver unge mænd tvunget til at møde op til Forsvarets Dag, men ingen bliver tvunget til at trække i trøjen

Under Den Kolde Krig havde Danmark et værnepligtssystem, fordi der var brug for at mobilisere alle mand, hvis polske og russiske styrker gik i land ved Køge bugt. Efter Den Kolde Krig fastholdt vi værnepligten, men reducerede antallet af indkaldte til et punkt, hvor vi reelt har en professionel rekruttering.

I praksis bliver unge mænd tvunget til at møde op til Forsvarets Dag, men ingen bliver tvunget til at trække i trøjen. 

De krige, som Danmark har deltaget i siden afslutningen af Den Kolde Krig, er foregået langt hjemmefra – i det tidligere Jugoslavien, Irak, Afghanistan. Politikerne har besluttet, at værnepligtige ikke skulle tvinges til at deltage i de krige.

Værnepligtens funktion er ikke længere at træne en ny generation til mobilisering i tilfælde af krig, men er snarere et udvidet praktikophold, som skal sikre, at der nok motiverede unge mænd og kvinder til at bevogte Amalienborg og nok til at tegne kontrakt for at blive professionel soldat. 

Regeringen lægger nu op til at øge antallet af værnepligtige. I regeringsgrundlaget lægger man endda op til at udvide værnepligten fra forsvaret til andre dele af samfundet ud fra en ide om, at det vil styrke sammenhængskraften. Ud fra samme værdipolitiske dagsorden overvejer regeringen også at udvide værnepligten til at omfatte kvinder. 

Det store spørgsmål for Forsvaret er, hvorvidt denne udvidelse af værnepligten også skal forandre værnepligtens militære rolle. Skal værnepligtige sendes til de baltiske lande for at afskrække Rusland? Skal værnepligtige anvendes til bevogtning af amerikanske fly på danske baser i tilfælde af en krisesituation. Skal værnepligtige kunne genindkaldes, så Danmark vil have reserver til at stille i tilfælde af en storkrig mellem Nato og Rusland?

Disse og andre spørgsmål bliver centrale i debatten om et nyt forsvarsforlig. De handler om, hvordan man mest fornuftigt indretter Forsvaret på en ny sikkerhedspolitisk situation. 

Men de fleste argumenter for og imod værnepligt handler ikke om militær fornuft, men om følelser. Føler man, at kvindelig værnepligt vil nedbryde ideen om, at kvinder er svage og skal forsvares, snarere end en mere tidssvarende opfattelse af, at kvinder er stærke og kan forsvare? Føler man, at værnepligten kan tjene til at samle et splittet samfund?

Hvis svaret er ja på de spørgsmål, kan værnepligten tjene vigtige politiske dagsordner. Dagsordner som flere vælgere har store følelser for end for hvilke artillerisystemer, Forsvaret anskaffer.

Så i forsvarsdebatten tjener diskussionen af værnepligt ikke blot til at mobilisere soldater, men også til at mobilisere vælgerne til at investere mange flere penge i Forsvaret.

Emner