21. december 2023

Danmark bør indføre et mål for vores klimaaftryk fra forbrug

Debatlindlæg

Danmark er et af de rigeste lande på kloden, og vi forbruger langt mere end resten af verden. Det er tid til, at vi sætter et mål for at få nedbragt de udledninger.

Debatindlæg af ph.d.studerende Joachim Peter Tilsted (Lunds universitet), professor Jens Friis Lund (KU), adjunkt Anders Bjørn (DTU), postdoc Signe Brieghel (KU) og lektor Anders Blok (KU) i Politiken den 21. december 2023. 

For nylig udkom Klimarådet med en ny, vigtig rapport om Danmarks globale klimaindsats. »Danmark har et højt globalt klimaaftryk fra forbrug sammenlignet med andre lande«, lød det i pressemeddelelsen«.

Rapporten kom derfor med en række anbefalinger til, hvordan Danmark kan forbedre sin klimaindsats i et internationalt perspektiv. Et af de mest centrale budskaber var, at Danmark bør indføre et pejlemærke for klimaaftrykket fra forbrug. Og med Klimarådets anbefaling i ryggen er det tydeligt, at tiden er ved at løbe fra danske politikere, der ikke går ind for klimamål for forbrug.

Det har i mange år været velkendt, at Danmark har et højt globalt klimaaftryk, selv om der ikke har været målrettet politisk handling på området. Det til trods for, at der i befolkningen, i medierne og blandt forskellige organisationer er kommet stigende fokus på Danmarks forbrugsbaserede udledninger, heriblandt på den store ulighed i klimaaftryk på tværs af indkomstniveauer.

Klimarådets nye rapport er da også et velkomment og gennemarbejdet indspark i den politiske klimadebat, der ligger i forlængelse af tiltagende fokus på de udledninger, som ikke tæller med i Danmarks eksisterende klimamål. Den kommer med anbefalinger på en række områder, hvor Danmarks indsats har international betydning. Rapporten anbefaler blandt andet, at den globale klimaindsats integreres i klimalovens formål, at offentlige indkøb tager højde for klimaaftryk, og at klimaindsatsen tager hensyn til biodiversitetskrisen. Dette er oplagte punkter for politisk handling nu og her.

Vi i Klima- og Omstillingsrådet, som er et forskerdrevet initiativ, vil konkret opfordre til, at politikerne sætter mål for, hvor meget CO2 hver dansker må udlede i 2030. De såkaldte forbrugsbaserede udledninger.

MED HENSYN TIL forbrugsbaserede udledninger anbefaler Klimarådet ikke et konkret kvantitativt mål, men henviser til niveauer fundet i forskellige studier.

Klimarådet henviser blandt andet til estimater for, hvad Danmarks klimaaftryk ville blive, hvis alle lande lever op til Parisaftalen. Den tilgang tager udgangspunkt i Energistyrelsens fremskrivning, som er baseret på globale scenarier og indikerer 3,9-4,9 ton CO2-ækvivalenter per dansker i 2035.

Som alternativ henviser Klimarådet til, hvad det kræver per indbygger at nå Parisaftalens mål. Her nævner Klimarådet også 3,9 ton CO2-ækvivalenter, men fem år tidligere, altså i 2030. Det baserer rådet på en FN-rapport, som også er baseret på globale klimascenarier.

3,9 ton er altså den pose CO2, som hver dansker må få om året ifølge Klimarådet. Til sammenligning er den slat CO2, som hver dansker i dag bruger om året dobbelt så høj. I 2021 var det danske klimaaftryk 10,8 ton CO2ækvivalenter per indbygger ifølge Energistyrelsens opgørelse.

Og der er endda grund til at spørge, om 3,9-4,9 ton er lige i overkanten.

De globale scenarier, som disse niveauer bygger på, er under kritik for at forlade sig på tekno-optimisme som vejen til at overholde Parisaftalens temperaturgrænse på 1,5 grader. Kritikken retter sig særligt mod den store afhængighed af teknologier, som årligt skal fjerne milliarder af tons CO2 fra atmosfæren. Denne tilgang er forbundet med store risici, herunder for eskalering af klimaforandringernes konsekvenser og for at sætte andre af de planetære grænser yderligere under pres.

Hertil kommer, at scenarierne i FN's rapport accepterer 50 procent sandsynlighed for, at vi ikke holder os under 1,5 grader, at Klimarådet henviser til den høje ende af det interval, scenarierne spænder mellem, og at scenarierne antager, at de globale udledninger toppede i 2020 (hvilket ikke tager hensyn til de høje udledninger de sidste tre år). 

Der er endda grund til at spørge, om 3,9-4,9 ton er lige i overkanten

Joachim Peter Tilsted m.fl.

EN DANSK MÅLSÆTNING for forbrugsbaserede udledninger bør i vores øjne tage udgangspunkt i et forsigtighedsprincip og derfor scenarier, som giver større sikkerhed for at overholde temperaturgrænsen på 1,5 grader.

Det vil alt andet lige betyde et lavere tilladeligt niveau af udledninger per indbygger. Eksempelvis kom vi selv frem til et mål på 3 ton per indbygger i 2030 i en forskningsartikel tilbage fra 2019.

Der er desuden en række gode grunde til, at Danmark skal være mere handlekraftig end en lige fordeling af globale udledninger per indbygger. Det handler særligt om, at Danmark er et rigt land med et stort historisk ansvar og særligt gode forudsætninger for at nedbringe vores udledninger. Det giver Danmark en større forpligtelse ifølge princippet om 'fælles, men differentieret ansvar og respektive kapaciteter', som er indskrevet direkte i Parisaftalen.

Klimarådets anbefalinger til et pejlemærke for klimaaftrykket fra dansk forbrug lægger sig altså i den lave ende af ambitionsskalaen, når man holder anbefalingerne op imod fortællingen om Danmark som et grønt foregangsland.

Uanset disse indvendinger bakker vi i Klima- og Omstillingsrådet fuldt ud op om Klimarådets overordnede anbefaling om et dansk mål for klimaaftrykket. Det er et vigtigt nybrud, som kan være med til at sætte en ny dagsorden såvel nationalt som internationalt.

Der er dog ikke de store tegn på, at ambitiøs forbrugsorienteret klimapolitik er lige om hjørnet. Som vi tidligere har vist, så ignorerede den tidligere regering i store træk forbrugssiden i klimapolitikken. Og i sidste uge kom det frem, at SVM-regeringen helt har droppet en dedikeret indsats, når det kommer til klimaaftrykket fra forbrug, som Socialdemokratiet ellers havde lovet.

Danmark skal have nye klimamål. Det er ikke nok, at vi fokuserer på at leve op til dem, vi har sat

Joachim Peter Tilsted m.fl. 

Det er en skam, fordi forskningen tydeligt viser, at der er behov for at sætte alle sejl til for at få nedbragt de globale udledninger nu og her. Og det er en skam, fordi forskningen også viser, at der er gode muligheder for at indføre tiltag, som sænker klimaaftrykket markant uden at gå på kompromis med menneskelig og samfundsmæssig trivsel. Men med Klimarådets nye rapport er det efterhånden svært at komme udenom, at Danmark skal have nye klimamål. Det er ikke nok, at vi fokuserer på at leve op til dem, vi har sat. Vi skal også arbejde målrettet mod at sænke klimaaftrykket fra forbrug på retfærdig vis.

Emner