Derfor vaper din teenager. Og derfor er det et større problem, end du tror

Kronik af lektor Jakob Demant (Sociologisk Institut) i Berlingske den 27. april 2023. 

I de her år sker der store forandringer i unges brug af rusmidler. Præstationsfremmende stoffer som adhd-medicin bliver normal praksis blandt en del studerende, syntetiske opioider breder sig i Europa, og rusoplevelser indgår i nogle unges selvfremstilling på sociale medier.

Og nu kan vi så også registrere, hvordan forbruget af ulovligt forhandlede 'puff bars' eller 'engangsvapes', altså e-cigaretter til engangsbrug, stiger voldsomt med deres mange forskellige smagsvarianter og udformninger.

Faktisk stormer brugen af puff-bars frem i så stort et omfang, at Statens Institut for Folkesundheds seneste §RØG-undersøgelse konkluderer, at stigningen i nikotinforbrug blandt de yngste aldersgrupper (15-17 år) primært drives af puff-bars. Og unge beskriver i mediernes nyhedsdækning, at de kan købes lige så nemt som takeaway-pizzaen.

Det har skabt en naturlig bekymring for folkesundheden. Produkterne har ofte et særdeles højt indhold af nikotin, som ud over at være stærkt afhængighedsskabende kan have sundhedsskadelige effekter på især unge. Desuden peger studier af den illegale markedsføring på medieplatforme som YouTube på, at sælgerne aggressivt anvender det vanedannende potentiale til at få flere unge købere.

Puff-bars er dermed blevet et nyt benspænd i forsøgene på at begrænse unges rygning og nikotinafhængighed. Men skal vi kunne sætte ind med effektiv forebyggelse, er det vigtigt at forstå, at der ikke bare er tale om et nyt rygeprodukt med smage og indpakninger, som appellerer til unge. Puff-bars vinder også frem, fordi de passer som hånd i handske til en ungdomskultur.

Det driver udbredelsen

Fire sociologiske og kriminologiske årsager bidrager lige nu til, at netop produkter som puff-bars kan få så stor en udbredelse.

1.

Kropsligt kontroltab er en velintegreret del af danske unges nydelsesliv, hvor det at anvende sin egen krop som laboratorium for alkoholpåvirkninger opleves som helt naturligt. For danske unge står de sundhedsmæssige konsekvenser i baggrunden for den oplevelse, det er at kaste sin egen krop ind i en nydelsesmæssig oplevelse, som samtidig skaber identitet.

Det at søge nydelse og ikke mindst identitet er selvfølgelig ikke forbeholdt danske unge. Sociologen Steven Lyng har med begrebet»edgework«beskrevet, hvordan selve det at udfordre sin egen kontrol og krop kan være med til at forme identitet på tværs af klasse eller køn. Når vi derfor samtidig med det stigende forbrug af puff-bars ser, at en stor gruppe af de samme unge giver udtryk for, at de ønsker hjælp til at stoppe, så viser det, at de unge befinder sig i en form for grænsesøgning mellem det nydelsesmæssige og det afhængighedsskabende, som har en vis indbygget risiko. Men lykkes balancegangen, er det en måde at vise, at man kan begå sig i vores rusorienteret kultur.

2.

Moralsk grænsesøgning bliver et yderligere aspekt, som kan findes, når de unge må gå på kant med loven, fordi de køber deres puff-bars af en snapchathandler, handler i den lidt skumle kiosk, eller får dem fra deres venner, som er 'forbundne'. Kriminologen Jack Katz beskrev i sin klassiske analyse, hvordan netop nydelsen ved at være en» badass«, der laver overskridende handlinger, i sig selv er dragende.

Når ungdomskriminaliteten generelt falder, og de danske unge for det meste er lovlydige, så tilbyder de små lovbrud sig som en måde at genvinde noget af den»badass«-identitet, der er svær at få i et gennemreguleret, lovlydigt samfund. Der er noget paradoksalt ved, at det kun er de meget små lovbrud, som er attraktive, men pointen er, at de ikke ødelægger et positivt image i andre sammenhænge.

3.

Man kan nemlig godt være perfektionist og»badass«på én og samme tid, så længe man holder sig til puff-bars. Det kræver blot det, som vi i sociologien betegner»neutralisering«Det handler om at forstå, hvordan de begrundelser, som mennesker har for norm eller lovbrud, ikke er konsistente med deres reelle effekter.

For eksempel kan det, at puff-bars kun ryges i begrænset grad, få deres skadelige virkning til at fremstå ubetydelig - de skader jo ikke nogen?! Og det at sælge dem skader heller ingen, da en anden SnapChat-sælger ellers havde solgt dem. Produktet kan altså både være grænseoverskridende, men samtidig indgå i en fortælling eller narrativ som uproblematisk.

4.

Endelig har brugen af puff-bars en særlig digital dimension, fordi promovering og salg spiller tæt sammen med unges brug af sociale medier. Goldsmith og Brewer har med deres begreb om»digital glidning«beskrevet, hvordan digitale medier på få år har skabt nye veje ind i kriminalitet eller dens gråzoner. Har man først vist interesse for en problematisk adfærd - for eksempel igennem søgninger eller likes - vil de sociale mediers algoritmer kunne eksponere én for salgsannoncer.

Hvis dette marked samtidig fungerer på samme måde som onlinemarkedet for cannabis og kokain (og det er der tegn på), så tilbyder platformene ikke bare, at man køber varer, men også sætter sig selv op som sælger. Der er med andre ord en mulighed for, at man driver fra køber til sælger, og at ens salgsopslag vikles ind i en verden af andre former for illegale handler.

Men kan dette så ske i praksis? Kriminologien har igennem mange år beskrevet, hvordan netop glidningen ind i kriminalitet hurtigt kan retfærdiggøres af den enkelte. Ved sortbørs- og onlinehandel med billetter og illegale stoffer opfatter mange af dem, der træder ind som amatørsælgere, ikke sig selv som kriminelle, men snarere som en slags entreprenører. Puff-bars bliver i så fald mere end et sundhedsmæssigt problem. Handlen med dem kan etablere en glidebane til flere typer af illegal handel med meget unge aktører.

Vi må forholde os til paradokserne i ungdomskulturerne

De fire mulige faktorer bag den voksende udbredelse af puff-bars - den kropslige nydelse, den moralske grænsesøgning, den symbolske neutralisering, og en understøttende digital struktur - rejser nogle udfordrende spørgsmål til forebyggelsen, som vi både bør diskutere og få bedre belyst forskningsmæssigt.

Frem for alt peger de fire faktorer på en række paradokser i de unges adfærd: Det er både farligt og ufarligt at bruge puff-bars, det er både en konkret kropslig nydelse og en symbolsk fremstilling, det er lidt kriminelt, men kan også opfattes som legitim entreprenørvirksomhed. Den lille synd og den lille kriminalitet tilbyder sig som en mulighed igennem puff-bars. Her har vi noget, som både giver kant, og som samtidig ikke er mere kantet, end at det kan glide sammen med det regelrette og tilpassede.

Puff-bars udgør således ikke bare et sundhedsproblem. De udstiller også nogle mere grundlæggende faktorer bag unges rusmiddelkultur, som man ikke uden videre kan fjerne, fordi de i for høj grad afspejler nogle basale menneskelige træk, som de unge forsøger at håndtere. Men vi må forstå den unges virkelighed og acceptere, at vi konstant skal være i en dialog med en foranderlig ungdomskultur. Samtidig skal vi inddrage de sociale medieplatforme i arbejdet med at sikre, at unge købere af puff-bars ikke glider over i stærkere kriminalitet gennem digitalt salg.

Og så må vi sammen tænke over, om vores regulerede samfund vil kunne tilbyde alternative arenaer og måder at leve på, som også skaber kant for unge - uden at vi leger for tæt på kanten. Det er måske den største og sværeste udfordring.

Emner