Det enkleste middel til grøn omstilling af transportsektoren er en brændstofafgift

Kommentar af professor Mogens Fosgerau (Økonomisk Institut) i Altinget den 9. januar 2023. 

Mit personlige fromme ønske for det nye år er, at jeg slipper for at sige de samme ting om transport og klima igen og igen. Der er selvfølgelig ingen chance for, at det kommer til at gå i opfyldelse, for der er større kræfter på spil. Alligevel vil jeg her gøre et forsøg på at sige tingene en gang for alle! 

Klima er det store spørgsmål. Hvordan får vi omstillet transportsektoren?

Det er svært, men i grunden alligevel utrolig simpelt: Vi skal bruge mindre fossil benzin og diesel. Det enkleste middel til det er afgift på den fossile CO2 i brændstoffet. Det virker 100 procent sikkert. Grænsehandel er ikke det store problem, for Sverige og Tyskland har også klimamål, de skal nå.

Hvis man spørger FDM, så skal deres kunder, bilisterne, have det så godt som muligt. Spørger man Dansk Industri, vil de gerne betale klimaafgifter, bare deres kunder, virksomhederne, får lov til at beholde pengene. Spørger man Concito, kan man aldrig gøre nok for klimaet, det lever de af at sige, og det viser alle deres analyser.

Spørger man mig, er det bedste Danmark kan gøre for klimaet at indgå internationale aftaler og overholde dem. På den måde kan vi bidrage til, at andre gør det samme. Vi er et lillebitte land, så vores CO2 udledninger er ligegyldige i det store billede. Det, der tæller, er at få hele verden med. Så vi skal interessere os allermest for vores nationale emissioner og hvordan vi reducerer dem lettest muligt. Her er den samfundsøkonomiske pris på CO2 den bedste målestok vi har. 

Så vi skal interessere os allermest for vores nationale emissioner, og hvordan vi reducerer dem lettest muligt. Her er den samfundsøkonomiske pris på CO2 den bedste målestok, vi har.

Det bedste Danmark kan gøre for klimaet er at indgå internationale aftaler og overholde dem

Politikerne undgår ballade
En brændstofafgift er ubetinget den billigste måde at reducere CO2 på, for den rammer CO2 klokkerent. Så hvorfor sætter Danmark ikke bare afgifterne op?

Tja, det er jo nok fordi, det er et meget synligt indgreb, som vil ramme hårdt og måske føre til protester. Det er nok derfor politikerne har lavet mere indirekte indgreb: De er samfundsøkonomisk ikke så effektive, men giver ikke så meget ballade. Derfor har vi et meget kompliceret afgiftssystem med tillæg og fradrag i registreringsafgift og ejerafgift, enorme fradrag til elbiler og hybridbiler, iblandingskrav med videre.

Vi kunne undvære det meste og være et rigere land, hvis vi gik direkte efter CO2 med brændstofafgifter.

EU er på vej med en udvidelse af kvotesystemet til at omfatte brændstof til biler. Jeg er ikke overbevist om, at det er smart, for vi har jo allerede et fint instrument, nemlig brændstofafgifterne som nævnt. EU kvoter virker lidt på samme måde, hvilket er fint nok, men hvordan skal kvoterne håndteres i forhold til de eksisterende afgifter?

Pengene fra en afgift går i statskassen og kan erstatte andre skatter. Pengene fra kvotesalg går til omfordeling i EU eller er øremærkede, så der er indbyggede begrænsninger. Kvoteinstrument giver kun mening, hvis kvoterne kan handles i EU, men er vi klar til at de rige lande kan købe kvoterne fra de fattige? Måske det bedste ved at få transporten under kvotesystemet er, at det er lidt teknisk, hvorfor det aldrig vil blive nævnt i de store medier, og politikerne slipper for ballade. 

Brændstofafgifter er bedst
Det bliver ofte fremført, at klima-og-transportproblemet skal løses med investeringer i kollektiv trafik. Men det er desværre helt umuligt, det kan ikke lade sig gøre. Det tager fem minutter med en lommeregner at finde ud af, at det ville koste absurd mange milliarder at forsøge. Man kan også kigge i den seneste investeringsplan for transportinfrastruktur og se, at de foreslåede kollektiv trafikprojekter, som er de bedste man kunne finde på, giver meget lidt CO2 for pengene.

Der bliver også talt om delebiler, samkørsel, og så videre, alt sammen fint, men det kommer ikke til at flytte det store. Det kan man ikke basere sin klimapolitik på. Mange kommuner har lavet klimamål også for vejtrafikken.

Det giver barokke problemstillinger, for eksempel når Middelfart kommunes målsætning udfordres af at der går en motorvej gennem kommunen. Generelt er det opskriften på en rigtig dyr og ineffektiv klimapolitik, at kommunerne forsøger at regulere det samme, som staten allerede regulerer og biltrafikken er i forvejen det allermest regulerede område.

Endelig er der kørselsafgifter. En afgiftsreform der flytter afgift fra køb af bilen til brugen kan give en kæmpestor samfundsøkonomisk gevinst.

Humlen er, at en kørselsafgift kan variere med tid og sted og således designes rigtig fint til at følge princippet om at forureneren betaler. Bilisterne kan betale efter hvor meget de belaster andre bilister med trængsel, og efter hvor meget de belaster omgivelserne med støj, uheld og luftforurening. DTU og Sund&Bælt går snart i luften med et stort nationalt kørselsafgifteksperiment.

Klima er noget andet, for atmosfæren er ligeglad med hvor og hvornår benzinen bliver brændt af. Her er brændstofafgift stadig det klart bedste instrument. Det er ikke oplagt at en kørselsafgiftsreform vil gavne klimaet, men det bør heller ikke være meningen med en sådan.

Godt nytår!

Emner