23. maj 2023

Det er fuldstændig overflødigt at lave en udredning af udenrigstjenesten

Debatindlæg af professor Martin Marcussen (Institut for Statskundskab) i Altinget den 23. maj 2023.

"Vi skal styrke udenrigstjenesten og det danske diplomati og dermed sikre Danmark en stærkere stemme globalt", står der i regeringsgrundlaget fra december 2022.

Denne ambition blev gentaget i den nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, som udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) lancerede for nylig på Københavns Universitet.

Det er tiltrængt. Vi har længe kendt til problemet. Mest tydeligt blev det beskrevet i ambassadør Peter Taksøe-Jensens udredning om "Dansk diplomati og forsvar i en brydningstid" fra maj 2016.

Her slog han fast, at en reduktion af udenrigstjenestens driftsbevilling på 30 procent i faste priser over to årtier har skabt behovet for en skarp prioritering i opgaveløsningen.

Ingen råbte op

I dag ved vi i alle detaljer, hvad Udenrigsministeriet laver. Vi har alle de tal, vi behøver for at vide, hvor problemerne er, og vi ved også, hvad der skal til for at løse dem.

Martin Marcussen, professor i statskundskab

Det er diplomatsprog, der betyder, at udenrigstjenesten ikke længere kan forventes at løse alle de opgaver, som vores politikere og borgere forventer. Mængden af opgaver var allerede på det tidspunkt simpelthen kommet ud af sync med den organisatoriske kapacitet.

Der var ikke mange i udenrigstjenesten, der i løbet af alle de år, hvor der var blevet reduceret og "rationaliseret", råbte op og vinkede med advarselsflaget.

Ikke engang tillidsmændene i udenrigstjenesten hørte man noget fra. Alle var tavse som graven, selvom alle i tjenesten også kunne se, at Udenrigsministeriet var ved at gå op i limningen.

Ligesom det var tilfældet for Forsvaret i disse år, forvekslede man i udenrigstjenesten organisatorisk og politisk loyalitet med dét at tie stille. I forvaltningslitteraturen er vi ikke blege for at tale om et ledelsessvigt, når lederne bare står tavse og ser til, mens deres organisation forvitrer.

I mellemtiden blev situationen bare værre og værre. Målt på kroner, der anvendes på diplomati per borger, var den danske udenrigstjeneste i 2016 blevet den mindste – langt den mindste – i Norden.

Hver tredje medarbejder er praktikant

Vi havde færrest ambassader, og de ambassader, vi havde tilbage, var de tyndest bemandede. Det var efterhånden et særsyn at se en udsendt diplomat på ambassaderne, hvor der løbende var blevet hyret stadig flere lokalt ansatte som erstatning for de manglende diplomater. 20 til 25 af de danske diplomatiske repræsentationer havde én, højst to, udsendte diplomater.

Det vakte selvfølgelig opsigt hos vore skandinaviske kolleger. Gav det overhovedet nogen mening at drive en diplomatisk repræsentation som en enmandshær?

Et tal, som særligt ligger mig med mine rødder i universitetsbranchen på sinde, er de 233 praktikanter, der til enhver tid er ansat på de danske ambassader. Det er dygtige, ambitiøse, flittige og ansvarsfulde studerende fra de danske universiteter, der får sig en helt uvurderlig praktisk erfaring med diplomatiet i frontlinjen.

Det ved jeg, fordi jeg vejleder mange af dem. Ude på ambassaderne er man glade for de unge mennesker. Praktikordningen fungerer fint og til alles tilfredshed.

Men det er alligevel overraskende, hvor vital en arbejdsstyrke denne unge personalegruppe er i det danske diplomati. Husk på, at der i udetjenesten kun er 462 udsendte karrierediplomater. En tredjedel af de udsendte medarbejdere i udetjenesten er således praktikanter.

Hver en sten blev vendt

Nogle år efter i 2020 besluttede direktionen i udenrigstjenesten sig for at lave en såkaldt "politisk budgetanalyse". Det var Finansministeriet, der skubbede på. I Den Røde Bygning ville man helt til bunds i, hvad det egentlig koster at drive udenrigspolitik.

Det var en omfattende analyse, der involverede alle medarbejdere i ministeriet – hjemme såvel som ude. En makroanalyse skulle gennemlyse driftsbudgettets udvikling over en årrække og sammenligne driften af den danske udenrigstjeneste med en række sammenlignelige udenrigstjenester.

En mikroanalyse skulle kortlægge og registrere alle medarbejderes funktioner og tidsforbrug.

Der var ikke den sten, der ikke blev vendt op til flere gange. Formålet var at "optimere" udenrigstjenesten, hvilket man på Asiatisk Plads udmærket godt vidste, hvad betød. Man havde trods alt været gennem lignende optimeringsøvelser et utal af gange over de forløbne to årtier.

En ny udredning er overflødig

I dag ved vi i alle detaljer, hvad Udenrigsministeriet laver. Vi har alle de tal, vi behøver for at vide, hvor problemerne er, og vi ved også, hvad der skal til for at løse dem.

Nej, der er ikke grund til at etablere en ny tidskrævende udredningsproces, der kun kan have til formål at signalere, at "der arbejdes på sagen", og at en god løsning er på vej. Hvis viljen er der, så kan der handles her og nu.

Martin Marcussen, professor i statskundskab

Med denne lidelseshistorie in mente er det derfor overraskende, når Lars Løkke Rasmussen i den allersidste del af sin fremlæggelse af den udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi annoncerer, at vi nu skal i gang med at udforme en slags udredning for at etablere et grundlag for at træffe de beslutninger, der skal til for at styrke udenrigstjenesten. En ny udredning?!

Hvad er det, han tror, at en ny udredning kan bringe frem i lyset, som hans egen departementschef ikke kan levere på bagsiden af en serviet i form af tyve bullet points?

Vi ved, at der mangler danske repræsentationer i nogle af verdens brændpunkter. Vi ved også, at de eksisterende ambassader er alt for tyndt bemandede, og vi ved, at analysekapaciteten ude såvel som hjemme er i bund.

Endelig ved vi, at en stor generation af nyansatte diplomater aldrig rigtig har prøvet kræfter med det klassiske, dialogbaserede og fremfor alt lyttende diplomati, som Lars Løkke Rasmussen efterlyser. De har i årevis været fuldt optaget af at agere lobbyister for det danske erhvervsliv og har måske i processen glemt nogle af de diplomatiske dyder og kompetencer.

Nej, der er ikke grund til at etablere en ny tidskrævende udredningsproces, der kun kan have til formål at signalere, at "der arbejdes på sagen", og at en god løsning er på vej. Hvis viljen er der, så kan der handles her og nu.

Emner