En koldfront har ramt forholdet mellem Danmark og Grønland

Kommentar af professor Peter Nedergaard (Institut for Statskundskab) i Kristeligt Dagblad den 10. juni 2023. 

SVM-REGERINGEN ER KOMMET på kant med ledende grønlandske politikere.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har ellers gjort et nummer ud af at få etableret et godt forhold mellem Danmark, Færøerne og Grønland i rigsfællesskabet. Ifølge statsministeren skal samarbejdet være ligeværdigt, ordentligt og respektfuldt, som hun sagde i Folketinget den 22. februar i år.

Mette Frederiksen stod også bag etableringen af de såkaldte rigsmøder, hvor de tre parter diskuterer spørgsmål af fælles interesse. Det skulle give Færøerne og Grønland mere indflydelse.

Alligevel er det netop, hvad især Grønland kritiserer regeringen for ikke at praktisere. Kritikken er ikke mindst rettet mod udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (Mod).

For det første har der været sagen om udnævnelsen af en ny såkaldt arktisk ambassadør. Det blev karrierediplomaten Tobias Elling Rehfeld, som kommer fra en post som ambassadør i Sydafrika.

Det blev set som problematisk fra grønlandsk side, fordi man på forhånd havde tilkendegivet, at man ønskede en ambassadør med en særlig viden og forståelse for problemerne i det arktiske område. Men tilsyneladende lyttede man ikke hertil fra dansk side. Ifølge Grønland. 

Det er åbenbart, at en række grønlandske politikere og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen ser forskelligt på de to sager. Sidstnævnte mener, at de er kørt efter bogen. Førstnævnte mener, at de to sager vidner om, at ligeværdigheden, ordentligheden og respektfuldheden for grønlandske forhold fortsat i høj grad mangler fra dansk side

”Det er bemærkelsesværdigt, at ved udpegningen af en arktisk ambassadør i Kongeriget, da hører eller inkluderer man ikke Kongerigets eneste arktiske folk i spørgsmålet,” lød det fra Vivian Motzfeldt, som er ansvarlig for udenrigsanliggender i det grønlandske selvstyre - Naalakkersuisut. 

Hun fik støtte af Aki-Matilda Høgh-Dam, der er medlem af Folketinget for Grønland, og som her kritiserede regeringen for kun på papiret at ville inddrage grønlændernes viden i udenrigspolitikken, for det er ”netop på tide at anerkende, at den arktiske ambassadør burde være repræsenteret af det folk, som har Arktis som hjem.”

Fra den danske regerings side har man afvist kritikken: ”Vi har altså ikke etnicitet som kriterie for vores ansættelse i den danske udenrigstjeneste,” svarede Lars Løkke Rasmussen.

DET ER ÅBENBART, at de to parter taler forbi hinanden. Bag de grønlandske udtalelser ligger efter alt at dømme ønsker om at blive taget med på råd ved udnævnelsen, at få en arktisk ambassadør med viden og forhåndsforståelse om Arktis, og at det kraftigt overvejes, om ikke der kan findes en arktisk ambassadør med grønlandsk baggrund.

Regeringens afvisning med henvisning til, at etnicitet ikke spiller ind ved ambassadørudnævnelser, rammer derfor forbi ifølge grønlænderne.

I den forbindelse kunne man minde om, at den danske regering kæmper hårdt for at få flere danskere ansat i EU's forvaltning og diplomati i Bruxelles, hvorfra man også sender personer ud i verden som EU-diplomater. Det gør man, fordi man mener, at det faktisk har betydning, at der er personer med en særlig forståelse for og viden om Danmark som en del af EU's apparat. Måske er det danske ønske i forhold til EU ikke så forskelligt fra det grønlandske ønske i forhold til Danmark.

Man kunne argumentere for, at det ved udnævnelsen af en arktisk ambassadør var endnu mere relevant at udnævne en person til posten med stor viden og forståelse for området. Det er i hvert fald sådan, mange grønlandske politikere ser på sagen.

EN ANDEN SAG, som har intensiveret konflikten mellem Lars Løkke Rasmussen og Grønland, drejer sig om udnævnelsen af Ulla Østergaard til kommunikationschef i Moderaterne. Baggrunden for den grønlandske kritik heraf går tilbage til valgkampen i 2021 til det grønlandske landsting - Inatsisartut. Der pressede Ulla Østergaard som redaktionschef på TV 2 tilsyneladende tre journalister til midt under valgkampen at skrive en historie om formanden for det venstreorientere parti Inuit Ataqatigiit, Múte B. Egede.

Det blev heri hævdet, at han havde været inhabil i to sager som politiker, som han selv havde draget økonomisk fordel af.

Historien viste sig at være uden hold i virkeligheden, og TV 2 måtte efterfølgende trække den tilbage og beklage dybt. Det skete dog først, efter at valget var overstået. Kort efter fratrådte Ulla Østergaard sit job hos TV 2.

Flere grønlandske politikere har efterfølgende fortsat været utilfredse med, hvad de muligvis ligefrem ser som udefrakommende misinformation fra en statsejet dansk tv-stations side med henblik på at influere på valget.

I Grønland er sagen i hvert fald ikke glemt, selvom den er det i Danmark.

Det grønlandske medlem af Folketinget, Aaja Chemnitz Larsen, sagde således i forbindelse med udnævnelsen af Ulla Østergaard: ”Det er et uheldigt politisk signal. Man skal forstå den diplomatiske dans, der er mellem Danmark og Grønland. Den er kompliceret, og den bliver mere kompliceret af, at man træffer nogle ukloge valg, som jeg mener, at man gør her.”

Det er åbenbart, at en række grønlandske politikere og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen ser forskelligt på de to sager. Sidstnævnte mener, at de er kørt efter bogen. Førstnævnte mener, at de to sager vidner om, at ligeværdigheden, ordentligheden og respektfuldheden for grønlandske forhold fortsat i høj grad mangler fra dansk side.

Uanset hvad er det åbenbart, at sagerne har sendt en koldfront ind over relationen, som kun kan gøres nogenlunde tålelig igen via initiativer fra den danske part.

Emner