Er den universelle velfærdsstat på retur?

Indlæg af professor Peter Nedergaard (Institut for Statskundskab) i Weekendavisen den 9. august 2023.

Der kommer flere og flere private bidrag til løsning af velfærdsopgaver. Men det ødelægger næppe den universelle velfærdsstat

Den universelle, skattefinansierede danske velfærdsstat er udfordret. Lige nu er der store rekrutteringsproblemer, blandt andet med hensyn til pædagoger, plejepersonale og sygeplejersker. På længere sigt kan der også opstå problemer, fordi stadig flere ældre storforbrugere af velfærdsydelser skal finansieres af stadigt færre skattebetalere.Professor Jon Kvist fra Roskilde Universitetscenter og Jesper Brask Fischer fra PFA har i en ny bog med titlen "Frihed, lighed og privat velfærd" afdækket, hvordan privat organiserede velfærdsordninger fylder stadigt mere på skoleområdet (flere går i privatskoler), på sundhedsområdet (flere får private sundhedsforsikringer), på arbejdsområdet (flere får private arbejdsløshedsforsikringer), på plejeområdet (flere tilkøber ekstra plejeydelser) og på pensionsområdet (egen opsparing står for mere af pensionsudbetalingerne).

Forfatterne slår til lyd for mere debat om, hvad der sker med velfærdsstaten, når det offentliges næsten-monopol på velfærdsløsninger afløses af en slags blandingsøkonomi på området.

Debatten ser dog ud til allerede at være godt i gang. Og det endda i det parti, som nok mere end noget andet har stået fadder til den universelle danske velfærdsstat, nemlig Socialdemokratiet.

Her har partiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, foreslået - sandsynligvis i forståelse med partilederen - at der indføres en privat opsparingsmodel i ældreplejen. Tanken er, at det skal ske efter inspiration fra pensionsområdet, hvor der både er en ATP-ordning, og hovedparten af danske lønmodtagere via overenskomsten er forpligtigede til at indbetale en vis procentdel af lønnen til en pensionskasse.

Christian Rabjerg Madsens politiske sommerballon er imidlertid forsøgt skudt ned. Endda fra egne rækker. Hans folketingskollega og medlem af folketingsgruppens ledelse, Anders Kronborg, har sammen med folketingsmedlemmerne Maria Durhuus og Thomas Skriver Jensen skrevet et indlæg i Avisen Danmark, hvor de forkaster forslaget med den begrundelse, at det rokker "ved fundamentet i den socialdemokratiske velfærdsmodel".

Set i et helikopterperspektiv skelner man ofte i samfundsforskningen mellem tre forskellige velfærdsmodeller. Der er den liberale velfærdsmodel i for eksempel Storbritannien og USA, hvor alle tilbydes et minimum af velfærd, men hvor alle fra middelklassen og opefter har forsikringsordninger, som giver dem bedre vilkår end dette minimum.

Herudover findes der den konservative velfærdsmodel, som man ser i for eksempel Tyskland og Frankrig. Ifølge denne model er det længden af arbejdsmarkedstilknytningen, som afgør størrelsen af pension og arbejdsløshedsunderstøttelse.

Endelig er der den socialdemokratiske velfærdsmodel i de skandinaviske lande. I den model har man klassisk opereret med et højt niveau af velfærdsydelser til alle i samfundet, finansieret via skatterne.

Den klassiske socialdemokratiske velfærdsmodel er der imidlertid allerede rokket ved. De obligatoriske pensionsindbetalinger via lønnen benytter sig af optjeningsprincippet fra den konservative velfærdsmodel. Forskellen fra den konservative model er dog, at indbetalingerne er obligatoriske og gælder for alle lønmodtagere på overenskomstdækkede områder. I dag er der udbredt tilfredshed med introduktionen af dette element i den danske velfærdsmodel, som har fået større robusthed og samtidig sikret en rimelig pension for alle grupper.

Udbredelsen af private sundhedsordninger, hvor man for eksempel kan blive behandlet hurtigere på et privathospital end i det offentlige, er et importprodukt fra den liberale velfærdsmodel. Det er meget mere omdiskuteret end de obligatoriske pensionsindbetalinger er. Årsagen er, at de klart stiller visse grupper bedre end andre, så længe der er problemer med at komme til i det offentlige system. Man har dog forsøgt at udligne forskellen noget, ved at alle patienter i princippet kan komme på privathospital, hvis det offentlige system ikke kan tilbyde behandlingen tilstrækkeligt hurtigt.

Med hensyn til opsparingsordningen til senere anvendelse i ældreplejen er spørgsmålet, om det mest ligner den obligatoriske pensionsopsparing. Eller om det mest ligner en privat sundhedsforsikring. Ifølge Christian Rabjerg Madsen er det første tilfældet. Anders Kronborg og de to andre frygter, at det sidste bliver tilfældet.

Under alle omstændigheder er det usædvanligt, at diskussionen om forslaget tages af socialdemokratiske folketingsmedlemmer i det åbne. Det var aldrig sket, før statsminister Mette Frederiksen begyndte at flirte med en international toppost.

Emner