Et nyt og bedre forsvar handler ikke om penge

Kommentar af dekan Mikkel Vedby Rasmussen (Det Samfundsvidenskabelige Fakultet) i Altinget den 30. januar 2023. 

På overfladen er opgaven simpel færdighedsregning. Hvis man næsten fordobler forsvarsbudgettet, får man dobbelt så meget forsvar for pengene. I virkeligheden er forøgelsen af forsvarsbudgettet til to procent af BNP, som fremgår af regeringsgrundlaget, et stykke kompleks problemregning.

Hvis forsvaret blot indkalder flere værnepligtige, samtidig køber flere kampvogne, flere fly, flere skibe, og sørger for at alle kaserner er nymalede og har store lagre af uniformer og ammunition, så vil forsvaret have begået samme fejl, som de russiske væbnede styrker begik inden Ukrainekrigen.

Rusland havde investeret milliarder af rubler i militært isenkram af bedste kvalitet, men det russiske regime havde ikke investeret i det, som man vinder krige med.

Militært materiel af den rigtige kvalitet, i de rigtige mængder, som kan anvendes på det rigtige tidspunkt, er forudsætningen for at vinde krige. Det er også forudsætningen for at forhindre dem.

Det er kun på overfladen, at alt er, som det plejer på slagmarken

Danmark var blandt de første Nato-lande, som sendte styrker til de baltiske lande for at afskrække Rusland. Hvis ikke den ukrainske hær havde tvunget russerne ind i en udmarvende udmattelseskrig, så kunne danske soldater have stået ansigt til ansigt med russiske soldater på grænsen.

Imidlertid har forsvaret ikke kapaciteten til at sende et nyt hold soldater til de baltiske lande. At få ansat flere soldater og købt flere kampvogne er derfor forudsætningen for, at Danmark kan bidrage til Natos afskrækkelse af Rusland.

Størrelsen af denne investering kamuflerer, at i virkeligheden handler opbygningen af et nyt forsvar ikke om penge. Det nye forsvar skal bygges på en forståelse af, hvordan man kæmper og vinder fremtidens krige.

Først når forsvaret har forstået, hvordan det skal kæmpe i fremtiden, kan det begynde at skrive indkøbslisten.

Noget af sløret for fremtidens krig bliver løftet i Ukraine. På den ene side er det den gammelkendte konventionelle krig, som bliver kæmpet dér. Det er infanteri i skyttegrave, som bliver dækket af artilleri, og som rykker frem med kampvogne. Her gør antallet af soldaterne, lagrene af ammunition og tykkelsen på kampvognens panser en forskel.

Forsvaret vil ikke kunne afskrække den russiske hær eller have en realistisk chance i et slag mod den, hvis forsvaret ikke har disse konventionelle kapaciteter.

Men det er kun på overfladen, at alt er, som det plejer på slagmarken. De ukrainske styrker har haft en afgørende fordel overfor russerne, fordi de har været bedre integreret. De har tænkt sig som en samlet organisation i stedet for forskellige værn eller enheder. 

Først når forsvaret har forstået, hvordan det skal kæmpe i fremtiden, kan det begynde at skrive indkøbslisten

Denne måde at tænke krigsindsatsen på bliver understøttet af nye teknologier, som samtænker den enkelt kampvogn eller kampfly på slagmarken i et hele.

Ukraine har ikke haft den store vestlige militære pakke, som for alvor kan det, men den vil Danmark kunne købe. Det danske forsvar skal tænke i en fælles mission for både søværn, flyvåben og hær. De enkelte skibe, fly og kampvogne skal indgå i et fælles system, som udveksler information og arbejder for et fælles mål.

Det er kun ved festlige lejligheder, at forsvaret fungerer sådan i dag. Men fremtidens forsvar skal være et system, som kan indsættes i Østersøområdet.

I det system bliver nye, autonome platforme (militærsprog for droner eller robotter) lige så vigtige som systemer, der betjenes af mennesker. En pilot vil formentlig både flyve sit F35-kampfly og have droner i luften, som arbejder sammen med hende.

At bruge så mange penge, som forsvaret skal bruge, rigtigt, er svært. Derfor vil det være fristende for officerer, embedsmænd og politikere blot at tænke opgaven som færdighedsregning.

Hvis de i stedet tænker på det problem, som forsvaret skal løse, og opbygger forsvaret derefter, får Danmark rent faktisk sikkerhed og tryghed for pengene.

Emner