Flagforbud er ahistorisk og ulogisk

Debatindlæg af professor Peter Kurrild-Klitgaard (Institut for Statskundskab) i Berlingske den 24. juli 2023. 

Den primært symbolske problemstilling, som nationalflag udgør i dag, er dukket op med en vis aktualitet i agurketiden.

Det skete, da Højesteret for nylig afgjorde, at der reelt ikke eksisterer lovhjemmel for, at den danske stat straffer personer, der flager med fremmede nationalflag uden forudgående tilladelse.

Det havde man ellers håndhævet i mere end et århundrede, men praksis baserede sig i realiteten alene på en kongelig resolution fra enevældens tid (1833), som forbød flagning med nogen som helst flag, inklusive Dannebrog. Noget, der så siden blev opblødt, så man måtte flage med Dannebrog og en række andre flag.

Højesterets afgørelse fik øjeblikkeligt Justitsministeriet til at afskaffe de bekendtgørelser, der var på området, således at alle nu kan flage med hvilke flag, de ønsker. Lige så hurtigt meldte Folketingets tre mere eller mindre nationalkonservative partier - De Konservative, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti - alle ud, at de ønsker en flaglov, der skal give det lovgrundlag, der hidtil manglede.

Det er en dårlig idé, som reelt hviler på historiske misforståelser, anakronismer, manglende logik og fravær af empiri.

Intet andet civiliseret land i verden har love, der under trussel om straf forbyder privat brug af andre flag. Nogle enkelte lande har love, der forbyder at skænde landets eget flag, og der er eksempler på lande, der har fjernet fremmede flag i forbindelse med en grænsekonflikt. 

Det unikke danske forbud - der altså var uden lovhjemmel - stammede fra en tid, hvor flag alene blev brugt af statsmagten. Derfor kunne man i krigssituationer risikere forvirring om, hvem der var hvem og på hvilken side i en væbnet konflikt, hvis alle mulige privatpersoner brugte fremmede nationalflag. Det fremgår med al tydelighed af bekendtgørelsen fra 1915, som den Radikale Zahle-regering udsendte, og som i et århundrede regulerede området, at det aldrig handlede om at give Dannebrog særstatus: Man var primært optaget af, at andre ikke måtte tro, at Danmark ikke var neutralt. Men risikoen for, at fremmede, fjendtlige magter i dag skulle angribe Danmark, fordi en parcelhusejer i Kolding flager med Stars and Stripes, må anses for ganske beskeden.  

Intet andet civiliseret land i verden har love, der under trussel om straf forbyder privat brug af andre flag.

Der er gode grunde til, at andre lande ikke har den slags bestemmelser.

Ser man bort fra følelser, er et nationalflag i dag reelt blot et stykke farvet stof. Det skader ikke i en meningsfuld forstand andre, at nogen hejser et flag. Blandt andet derfor har domstole i flere lande også afgjort, at flagning kan ses som beskyttet af ytringsfriheden, og Højesteret pegede også på netop Menneskerettighedskonventionens ytringsfrihedsbestemmelse.

Der er også masser af manglende logik, hvis man skulle tage det erklærede formål om at »beskytte« Dannebrog seriøst: Man har siden 1915 generelt tilladt brug af de nordiske landes flag, EU-flaget og FN-flaget uden specifik tilladelse, ligesom man har kunnet få polititilladelse til at flage med andre flag, hvis blot man havde en god grund. Senest er der givet generel tilladelse til brug af Ukraines flag.

De regler - som konservative kræfter nu vil genskabe - har givet en lang række absurditeter. For eksempel at man uden videre har kunnet flage med flaget for et land, Danmark talrige gange har været i krig med (Sverige), men ikke med det fra et land, der har været med til at befri Danmark (USA). Eftersom det har handlet om eksisterende nationalflag, betyder det også, at det ville være lovligt at flage med for eksempel Det Tredje Riges eller hedengangne staters som Sovjetunionen eller DDR (lande der alle angreb eller planlagde angreb på Danmark) - men ikke med flag for lande, vi har været allierede med i trekvart århundrede (for eksempel Forbundsrepublikken).

De gamle regler og de nye forslag handler samtidig kun om egentlig flagning - d.v.s. i en flagstang. Men mennesker bruger nu om dage flag på utallige andre måder: Fra balkoner og altaner, spændt fast på biler, svunget i luften, hængt på juletræer eller som beklædningsdel. Det er svært at se, hvorfor vi i nutiden skulle have brug for forbud præcis, når det gælder flagstænger.

Argumenterne for at forbyde danskere at bruge et stykke farvet stof holdt af en line synes primært at udspringe af frygt for en »balkanisering« af Danmark, hvor alskens grupper bruger forskellige flag, som de føler en tilknytning til - og at det vil skade den danske nationale sammenhængskraft.

Det sidste er ikke et trivielt hensyn, men spørgsmålet er blot, om faren her er reel? Ingen af de cirka 193 lande i verden, der ikke forbyder flagning med andre nationalflag, synes at have sådanne problemer af netop den årsag.

Dannebrog er smukt nok og gammelt nok til, at det altid vil have en emotionel særstatus for langt de fleste danskere - og for dem, hvor det ikke måtte være tilfældet, er forbud næppe løsningen.

Emner