Forskere: Regeringens lønindgreb kan slå store skår i fagbevægelsen

Debatindlæg af lektor og forskningsleder Mikkel Mailand (Institut for Sociologi) og lektor Nana Wesley Hansen (Institut for Sociologi) i Altinget den 9. oktober 2023. 

Regeringens trepartsforhandlinger om løn og arbejdsvilkår er et brud med den danske aftalemodels grundlæggende principper om, at løndannelsen sker i overenskomstsystemet.

Men hvor usædvanligt er det, og hvilke konsekvenser dette forløb vil få for aftalemodellen? 

 Trepartforhandlinger er en integreret del af den danske model, men har normalt handlet om alt andet end løn.

Oftest har det været emner som beskæftigelses-, erhvervs- og efteruddannelsespolitik, der har været på dagsordenen.

Løn har meget sjældent været berørt, og når det er sket, har det været på et generelt niveau, som da parterne i Fælleserklæringen fra 1987 blev enige om løntilbageholdenhed. Den uskrevne regel har været, at løn aftales ved overenskomst- og ikke trepartsforhandlinger.

Nyt med ekstra lønmidler? 

Respekten for overenskomstforhandlingerne (OK) har endvidere betydet, at trepartforhandlinger er forsøgt afkoblet fra – og afsluttet i god tid før – overenskomstfornyelserne.

Der har dog været eksempler på sammenkobling, som da der i 2007 blev indgået en trepartsaftale på det offentlige område om en Kvalitetsreform, der bl.a. afsatte betragtede efteruddannelsesmidler, der skulle udmøntes efterfølgende under OK08.

Usikkerheden om, hvem der skal have mere og for hvilken pris, har udfordret forventningsafstemningen med medlemmer og lønmodtagernes evne til at koordinere fælles lønkrav

Derimod er politiske forslag om at tilføre ekstra lønmidler til bestemte grupper i det offentlige i sig selv ikke udsædvanlige.

De blev fremført under valgkampen i 2007 forud for den offentlige sektors OK08, og igen i valgkampen i 2019 forud for OK 2021 og under selve OK21.

Men det har hidtil altid været partier uden for regeringen, der er kommet med disse forslag. Partierne, der har haft regeringsmagten, har derimod enten været tavse eller henvist til, at det ikke er en sag Christiansborg skulle blande sig i.

Derfor var S-regeringens forslag om trepartsforhandlinger om et ekstraordinært lønløft til offentligt ansatte fra oktober 2022, der i en lidt justeret form rejste med ind i SVM-regeringens grundlag, højest usædvanligt.

Svære OK-forhandlinger forude

Den ’ekstraordinære ramme til løn og arbejdsvilkår i den offentlige velfærd’ har allerede påvirket aftalemodellen, da den har vanskeliggjort forberedelsen af OK24.

Usikkerheden om, hvem der skal have mere og for hvilken pris, har udfordret forventningsafstemningen med medlemmer og lønmodtagernes evne til at koordinere fælles lønkrav.

Med trepartsforhandlingsmøder planlagt til langt ind i efteråret – og dermed meget tæt på at overenskomstforhandlingerne officielt skydes i gang – bliver det ikke lettere.

 Desuden kan en utilfredshed med trepartsforløbet meget vel præge fagforeningsmedlemmernes stillingtagen til det efterfølgende overenskomstresultatet, med stor risiko for nej-flertal og konflikt til følge. 

Hvis det bliver ’the new normal’ med trepartsforhandlinger om løn op til OK-fornyelser, er den danske aftalemodel, som vi kender den, død.

Men det er ikke det mest sandsynlige scenarie.

Både blandt visse lønmodtagerorganisationer og blandt de regeringsbærende partier på Christiansborg signalerer man, at dette er en nødvendig ’engangsforestilling’.

Men selvom det ikke bliver gentaget, er det stadig sandsynligt, at nogle lønmodtagerorganisationers energi og opmærksomhed i fremtiden i højere grad vil flytte sig mod Christiansborg.

Mulighed for sammenkædning
For nu har det jo vist sig, at Christiansborg er villige til at gå langt og spille en rolle i aftalemodellen.

Det kan indvarsle en tid med mere uro omkring forhandlingerne, der vil kalde på strengere disciplinering af aftalesystem.

En måde at skabe mere disciplin i aftalesystemet er at Forhandlingsfællesskabet på det kommunale og regionale område styrker deres interne koordinering.

Det vil kræve stor behændighed fra forhandlerne at finde fælles fodslag trods særbehandling for nogle grupper i trepart.

 Bliver der introduceret sammenkædning i større stil, vil det styrke koordineringen i den offentlige aftalemodel. 

Arbejdsgiverne vil under trepartsforhandlingerne sandsynligvis gerne diskutere sammenkædning af overenskomstafstemninger.

Skulle der blive optræk til, at enkeltgrupper er på vej i konflikt ved OK24, er der mulighed for, at lønmodtagerne lader sig sammenkæde i forligsinstitutionen, så afstemningen denne gang forløber som et samlet hele, og enkeltgrupper bindes ind af et bredt ja-flertal.

Det vil være upopulært blandt flere af lønmodtagerorganisationerne. Bliver der introduceret sammenkædning i større stil, vil det styrke koordineringen i den offentlige aftalemodel. 

Forhandlingsfællesskabet, der koordinerer krav fra top til bund i uddannelseshierarkiet, kan få svært ved at holde til dette trepartsforløb. En egentlig sprængning af fællesskabet er en konkret risiko.

Sker det, svækker det lønmodtagernes position i aftalemodellen.

Emner