Forsvar Danmark er i Global Teknologikonkurrence

Debatindlæg af forsker Tobias Liebetrau  (Institut for Statskundskab) i Ingeniøren den 3. februar 2023.

REGERINGEN SLÅR i regeringsgrundlaget fast, at »den internationale verdensorden forandres - geopolitisk, økonomisk og militært«, hvilket »kræver et tættere samarbejde og en forståelse af, at forhold som handel, klima, migration, teknologi, forskning og udvikling nu i høj grad har at gøre med sikkerhedspolitik«. Regeringsgrundlaget tjener dermed til eksemplificering af, hvordan teknologiudvikling i stigende grad kæder sikkerheds- og forsvarspolitik sammen med industri-, erhvervs- og innovations- og forskningspolitik. Derfor ønsker regeringen, at »Forsvarets digitalisering styrkes, og med tæt inddragelse af dansk forsvarsindustri og forskning skal der gennemføres et teknologisk løft, der ruster Danmark til at imødegå fremtidens trusler og udfordringer«.

MEN DANMARKS teknologiske fremtid - civil som militær - bliver i vid udstrækning rammesat af, hvad der sker uden for Danmarks grænser. Teknologiudvikling er de seneste år gået fra at være præget af en relativt samarbejdende og globaliseret verdenspolitik til i dag at være præget af en mere konkurrencepræget verdenspolitik. Det gælder ikke mindst på det digitale område, hvor den fjerde industrielle revolution - en integration af vores digitale og fysiske verden via udbredelse af 5G- og 6G-netværk, tingenes internet, big data-analyse, kunstig intelligens, robotteknologi og kvanteteknologi - har bevæget sig fra primært at være et markedsspørgsmål om private virksomheders udvikling af teknologiske og kommercielle løsninger til at blive en global økonomisk, værdimæssig og sikkerhedspolitisk kampplads.

DER ER DERFOR et voksende behov for dansk politisk stillingtagen til, hvordan vi imødegår de udfordringer og muligheder, som den globale teknologikonkurrence skaber. Særlig i lyset af regeringens civile og militære digitale ambitioner, EU's ambitioner om digital teknologisk suverænitet og den amerikansk-kinesiske digitale handelskrig og afkobling.

Den globale teknologikonkurrence er blevet et spørgsmål om suverænitet, sikkerhed og forsvar, der er uadskilleligt fra politikområder som industri, erhverv, innovation og forskning.

DANMARK ER ET AF VERDENS mest digitaliserede lande. Bladrer man i Danmarks første nationale digitaliseringsstrategi, lanceret i maj 2022, står det soleklart, at der er et politisk ønske om at sætte yderligere turbo på digitaliseringen. Strategien er båret af en digitaliseringsiver, der har kendetegnet den danske politiske tilgang til digitalisering i årtier. Desværre er strategien også et eksempel på, hvordan vi i Danmark overser, at den globale teknologikonkurrence er blevet et spørgsmål om suverænitet, sikkerhed og forsvar, der er uadskilleligt fra politikområder som industri, erhverv, innovation og forskning. Det er særlig beklageligt, i lyset af at vi tillige har strategier for cyber- og informationssikkerhed, kunstig intelligens, tech-diplomati og udenrigs- og sikkerhedspolitik, der alle fokuserer på digitalisering, men ikke på global teknologikonkurrence.

PÅ EU-NIVEAU har teknologikonkurrencen topprioritet. Kommissionsformand Ursula von der Leyen har gjort teknologisk suverænitet centralt for sin geopolitiske kommission. Chefen for EU's udenrigsanliggender, Josep Borrell, har understreget, at »vi lever i en verden, hvor indbyrdes afhængighed bliver mere og mere konfliktfuld, og hvor blød magt er et våben: Handel, teknologi, data og information er nu instrumenter i politisk konkurrence«. Det betyder ifølge Borrell, at EU for »at undgå at ende som taber i dagens USA-Kina-konkurrence skal [...] genlære magtens sprog og tænke på Europa som en geostrategisk aktør i topklasse«. EU's fokus på teknologisk suverænitet indebærer kort sagt, at vi i Europa skal finde en vej mellem USA og Kina, så vi kan blive mere strategisk uafhængige.

SAMTIDIG ER DET privat virksomhedsdreven forskning og innovation, der leder den digitale udvikling - både civilt og militært. Staternes mulighed for at styre, mobilisere og samarbejde med private virksomheder vil derfor i stigende grad være afgørende for fremtidens stormagtskonkurrence. Det gælder særlig på det digitale område, hvor private virksomheder i USA, Kina og Europa ejer, udvikler og implementerer digitale teknologier og løsninger.

DET KOMMENDE FORSVARSFORLIG bør sikre en strategisk tilgang til arbejdet med Danmarks teknologipolitik, der vil kunne danne ramme om samarbejde i snitfladerne mellem ministerielle ressortområder, Forsvaret, det digitale Danmark, EU og Nato. Der er behov for en indsats, der løfter blikket over ministeriel silo- og ressorttænkning samt de traditionelle skel mellem civilt-militært, offentligt-privat og indenrigs-udenrigs. Det vil ruste Danmark bedre til at træffe langsigtede og helhedsorienterede beslutninger på teknologiområdet. Beslutninger, der imødekommer både økonomiske, sociale og militære muligheder samt nye trusler og nye forventninger og krav fra allierede og partnere

Emner