Hvem bliver den næste danske EU-kommissær?

Kommentar af professor Peter Nedergaard (Institut for Statskundskab) i Kristeligt Dagblad den 7. juni 2023. 

EN EU-KOMMISSÆR sidder i fem år. Margrethe Vestager (R) har næste år siddet i 10 år og går af sammen med resten af EU-Kommissionen i 2024. Derfor skal regeringen finde en ny dansk kommissær i løbet af det næste halvandet års tid.

At være EU-kommissær kan være en meget magtfuld post, som kan give betydelig større indflydelse, end man har som dansk minister.

Det gælder især, hvis man får en post med det indre marked, handelspolitikken, den finansielle sektor, miljøpolitikken, konkurrencepolitikken og lignende som ansvarsområde, hvor der er megen lovgivning, mange penge eller stor politisk bevågenhed involveret. Men uanset hvad indebærer posten som kommissær en høj løn, lav beskatning og gode pensionsvilkår.

Danmarks første EU-kommissær i 1973 var Finn Gundelach, der som diplomat i Udenrigsministeriet havde været med til at forhandle medlemskabet af det daværende EF på plads.

Siden har de danske kommissærposter været besat af politikere med ministererfaring.

Danmarks anden kommissær var således socialdemokraten Poul Dalsager, der i 1981 fik posten som landbrugskommissær med baggrund i en ministerpost for samme område.

I 1985-1995 var tidligere finansminister og formand for Venstre, Henning Christophersen, kommissær med det finansielle område og EU-budgettet som ansvarsområde.

Ritt Bjerregaard (S) blev derefter miljøkommissær 1995-1999 efter at have haft flere forskellige ministerposter i diverse regeringer. Hun blev afløst af udviklingsminister Poul Nielson (S), som fik ansvaret for EU's udviklingspolitik frem til 2004, hvorefter tidligere landbrugsminister Mariann Fisher Boel (V) overtog posten som landbrugskommissær indtil 2009, da klimaminister Connie Hedegaard (K) blev udpeget til klimakommissær.

Hun blev erstattet af Margrethe Vestager i 2014, som gik fra at være økonomiminister til at være kommissær med ansvar for konkurrencepolitikken.

FORUD FOR VALGET af Margrethe Vestager var Morten Bødskov (S) på tale som kommissær, men statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) fravalgte ham - sandsynligvis fordi, der under det danske EU-formandskab i juni 2012 var opstået en mindre krise med Morten Bødskov i centrum.

Midt i revisionen af en større pakke om den såkaldte Schengen-lovgivning valgte Ministerrådet med Morten Bødskov i formandsstolen at gennemføre lovændringer uden om Europa-Parlamentet. Det skete med hjemmel i traktaten, men stik imod den samarbejdsånd, som ellers havde været gældende.

Når daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt som øverste ansvarlig for udpegningen af den danske EU-kommissær i sidste ende fravalgte Morten Bødskov, skyldes det efter alt at dømme frygten for, at Europa-Parlamentet ikke ville godkende ham.

Noget lignende skete i 2004, da den lettiske og italienske kommissærkandidat måtte trækkes tilbage, fordi Europa-Parlamentet truede med at undlade at godkende det samlede hold af kommissærer, som de skal ifølge EU-traktaten.

MEN HVEM BLIVER SÅ den næste danske EU-kommissær? Så meget ved vi: Vedkommende - hvis regeringen stadig sidder til den tid - skal findes blandt de nuværende ministre. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (Mod) har været nævnt som kandidat.

Han vil muligvis også gerne være det, men dels mener Socialdemokratiet som Folketingets største parti sikkert, at det er deres tur til at få kommissærposten, som de ikke har haft i 20 år. Dels er faren ved en udpegning af Lars Løkke Rasmussen, at partiet Moderaterne, som han er opfinder, formand og ejer af, klasker sammen som en krop uden skelet. Kan Lars Løkke Rasmussen leve med det?

En anden kandidat er sandsynligvis stadig Morten Bødskov.

Der er nu løbet så meget nyt vand i åen, at den over 10 år gamle sag i dag nok ikke vil blive brugt imod ham af Europa-Parlamentet, hvor der også har været betydelig udskiftning i mellemtiden. Han sidder desuden som erhvervsminister på et meget EU-tungt område, hvilket også kan bevirke, at han også får en tung kommissærpost.

Traditionen er, som det er fremgået af tidligere udnævnelser, at der er en betydelig sammenhæng mellem området, som man har ministererfaring med, og så det område, man bliver kommissær for.

Men en tredje kandidat er muligvis Mette Frederiksen (S).

Hvis hun ikke bliver Nato-generalsekretær, og hvis hun gerne vil have en international post, er det letteste naturligvis at udpege sig selv på baggrund af positionen som statsminister. Peger hun på sig selv, bliver hun naturligvis EU-kommissær. Hun skal nok også få et tungt ansvarsområde, netop fordi hun kommer fra posten som statsminister.

Emner