Hvorfor vil politikerne ikke have en evaluering af coronapolitikkerne?

Indlæg af professor Peter Kurrild-Klitgaard (Institut for Statskundskab) i Berlingske Opinion den 26. juni 2023.

De politiske beslutninger i forbindelse med covid-19-pandemien 2021-22 var givetvis de samfundsmæssigt mest kostbare beslutninger, politikere nogensinde har truffet - i hvert fald på samlet, globalt plan. Intet andet sæt af politiske beslutninger har kostet så meget i offentlige udgifter og i menneskelige omkostninger i form af ensomhed, mistrivsel, ubehandlede sygdomme, tabt læring og på utallige andre fronter.

Normalt, når der træffes meget omkostningsfulde beslutninger i virksomheder, foretager man på et eller andet tidspunkt en eller anden form for samlet vurdering af, om man nu gjorde det rette, og om ressourcerne blev godt anvendt, og om hvad man eventuelt ville skulle gøre i fremtiden.

Det er paradoksalt nok mindre udbredt i politik, hvor det ellers netop er andre menneskers liv og ressourcer, der berøres og ofte i stort omfang.

Men selv i det offentlige kender man til at evaluere forløb - man er bare ikke helt så interesseret, når det gælder de danske coronapolitikker.

Da Liberal Alliance i maj havde fremsat beslutningsforslag i Folketinget om, at regeringen skulle igangsætte en vurdering af coronapolitikkernes konsekvenser for trivslen blandt børn, unge og beboere på landets bosteder, blev det nedstemt af Socialistisk Folkeparti og de tre regeringspartier i samlet flok. Det var ellers et meget moderat, afgrænset og afdæmpet forslag - langt mindre vidtgående end for eksempel Sveriges nedsættelse af en egentlig coronakommission, der både undervejs og efterfølgende evaluerede de samlede konsekvenser af de svenske tiltag. LAs beslutningsforslag fik da også politisk bred støtte fra oppositionspartier til højre og venstre - men blev altså i sidste ende nedstemt, fordi SF-S-M-V-fløjen mente, at man vidste alt, hvad man behøvede at vide.

Det var ellers noget af et holdningsskift for flere. Som så ofte før - ikke mindst siden dannelsen af SVM-regeringen i 2022 - så man nu politikere vende 180 grader i forhold til, hvad de ellers mente kort før, de havde andre roller.

Meget tyder på, at lukningerne måske slet ikke var nødvendige, og at de i hvert fald var så lange, at det fik store sociale omkostninger.

Så da Lars Løkke Rasmussen var oppositionspolitiker og klummeskribent ved B.T., skrev han, at »når Danmark er åbent igen, bør der nedsættes en coronakommission«, og »der er brug for en hudløst ærlig erfaringsopsamling, som afslører svaghederne i den internationale koordination og kommunikation, de tilsvarende mangler i Danmark og bristerne i vores beredskab.« (3. april 2020).

Men nu, hvor Løkke Rasmussen er minister i en regering, der ledes af den statsminister, der var øverste ansvarlig for coronapolitikkerne, ønsker hans parti tilsyneladende ikke engang en vurdering af trivselskonsekvenserne for børn, unge og udsatte. Det gør hans tidligere parti, Venstre, og det ansvarlige parti Socialdemokraterne heller ikke.

Der kunne ellers være god grund til at blive klogere på, om de dyre politikker overhovedet virkede, og hvad deres omkostninger var. Var det korrekt i flere omgange at sende børn og unge hjem fra uddannelsesinstitutioner? Meget tyder på, at lukningerne måske slet ikke var nødvendige, og at de i hvert fald var så lange, at det fik store sociale omkostninger.

Og det er jo ikke, fordi politikerne ikke har villet tale konsekvenser - bare helst kun de positive: Den daværende S-regering og dens parlamentariske bagland har siden 2021 været meget højlydte, når det gjaldt om at fremhæve, hvad der blev præsenteret som de angiveligt meget positive resultater af politikkerne. Til gengæld har man ofte været mindre velvillige til at anerkende, at det skete med store omkostninger.

Men hvis man altid kun fremhæver de positive effekter af en politik, uden at medtage de negative, er det lidt, som hvis en brugtvognsforhandler fremhæver bilens lækre design, men skjuler, at den reelt er alvorligt nedslidt. Så ender man uvilkårligt med et skævvredet og i sidste ende manipuleret billede, der kan være kostbart på langt sigt.

For en anden grund til at få foretaget en undersøgelse af coronaindgrebene er naturligvis, at der gemmer sig vigtig lærdom for fremtiden, som ikke er helt åbenlys. For eksempel fremhævede man i Danmark ofte, at der var færre dødsfald i det relativt nedlukkede land her end i det mere åbne Sverige. Men efterfølgende har det vist sig, at det er en sandhed med modifikationer, og at det kommer meget an på, hvad man måler og hvordan.

Men nu er forslaget om en trivselsundersøgelse altså afvist, og det er dermed reelt også denne avis' mere vidtgående forslag om en egentlig coronakommission til at vurdere det samlede forløb. Men hvis man ikke vil evaluere egen adfærd, ved man ikke, om man handlede rigtigt - og dermed heller ikke, om man vil skulle gøre noget anderledes i fremtiden.

Emner