I striden om arbejde er det Mette Frederiksen og Luther mod Pape og ungdomsoprøret

Kronik af professor Peter Nedergaard (Institut for Statskundskab) i Kristeligt Dagblad den 8. november 2023.

Danskernes arbejdsmoral er blevet et diskussionstema. Socialdemokratiet trækker direkte på Stauning og indirekte på lutheransk kristendom. De borgerlige kritikere trækker paradoksalt nok på hedonismen

SPØRGSMÅLET OM DANSKERNES arbejdsmoral er pludselig blevet et vigtigt politisk konfliktemne. Statsminister Mette Frederiksen (S) tog emnet op på Socialdemokratiets kongres i september, og udlændinge- og integrations-minister Kaare Dybvad Bek (S) har netop udgivet en bog om ”Arbejdets land”, som handler om det samme.

De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, og Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, kritiserer omvendt Mette Frederiksen for med sit fokus på danskernes arbejdsmoral eller mangel på samme at ville gøre danskerne til skaffedyr for staten.

På Socialdemokratiets kongres trak Mette Frederiksen partiets største ikon, Thorvald Stauning (statsminister 1924-26 og 1929-1942), frem som støtte via citater, som stammer fra Richs-albummet 'Vort flittige Folk' fra 1939.

I albummet om de flittige danskere blev alle erhverv i Danmark på den tid præsenteret ens - med et lige stort billede og en lige stor tekst. Det gjaldt landmanden, mureren, maskinarbejderen, kontoristen, cykelsmeden, præsten og snesevis af andre agtværdige stillingskategorier.

Alle erhverv ansås for at være nødvendige tandhjul i det danske samfundsmaskineri, og for alle de bedste i hver kategori gjaldt, at de var flittige. Det betonede Stauning selv i forordet til albummet:

”Lær af Bogen at værdsætte Flid og Arbejde, og vær overbevist om, at det kun er ved flittig Udøvelse af Kræfterne, at Mennesket naar til en lykkelig Tilværelse. Uvirksomhed og Dovenskab er menneskenes Fjender. Ved Flid og Arbejde kommer de enkelte frem, og hver enkelt er med til at skabe et Samfund, der kan yde en god Tilværelse baade under Arbejdet, og naar Livsaftenen melder sig.”

METTE FREDERIKSEN GAV på den socialdemokratiske kongres flere argumenter for, hvorfor det er godt at lytte til Stauning og gerne arbejde mere. Det giver identitet for den enkelte. Det skaffer skatteindtægter. Og det kan bidrage til at løse problemet med de manglende hænder.

Samtidig var hun opmærksom på, at det ikke nødvendigvis var et populært budskab, hun kom med:

”Jeg vinder heller ikke en popularitetskonkurrence på det næste, jeg vil sige. I vores samfund har der siden Anden Verdenskrig været en kontrakt. Ikke en af dem på papir med tinglysning og den slags. Men mellem os danskere.

Kontrakten den hedder: Alle, der kan arbejde, skal arbejde. Selvfølgelig kan man blive syg undervejs. Eller på anden måde blive ramt af udfordringer igennem livet. Men ellers skal man bidrage.”

Kaare Dybvad Bek er netop udkommet med bogen 'Arbejdets land' om Danmark som verdens formentlig bedste velfærdsstat. Et førsteklasses samfund beboet af trygge, lykkelige og velstående mennesker, der lever misundelsesværdige liv set med internationale briller. Men den anden side af ligningen er, at det hele kun går op - for den enkelte såvel som for samfundet - fordi vi finder mening og skaber værdi, når vi mødes og løfter i fælles flok på arbejdspladserne.

Søren Pape Poulsen har taget til genmæle mod den socialdemokratiske arbejdsiver. ”Undskyld mig, men hvem er egentlig til for hvem her? Vi er altså ikke født til at være skaffedyr for staten,” sagde han på De Konservatives landsråd. Pernille Vermund, formand for Nye Borgerlige, gentog samme budskab under åbningsdebatten i Folketinget i begyndelsen af oktober: ”Kære statsminister, vi danskere er ikke og skal ikke være skaffedyr for velfærdsstaten.”

De to borgerlige partilederes anvendelse af begrebet ”skaffedyr” er interessant. Ifølge ”Ordbog over det danske sprog” er et skaffedyr en ”person, der især opfattes som forsørger af en familie og dermed den, der skaffer materielle goder, især om faderen som familieforsørger i et traditionelt familiemønster, hvor moderen er hjemmegående.”

ET ”SKAFFEDYR” ER SÅLEDES noget så slemt som en repræsentant for et (borgerligt) traditionelt familiemønster, hvor man arbejder for fællesskabet i form af familien. En sådan personage blev lagt for had af de selvcentrerede og hedonistiske ungdomsoprørere, for hvem livet drejer sig om selvrealisering og maksimal opfyldelse af den enkeltes individuelle lyster. Denne livsfilosofi er nu tilsyneladende på området ”arbejde” overtaget af de to borgerlige partiledere.

Ungdomsoprørets kritiske indstilling til den traditionelle opfattelse af arbejdet var længere tilbage også et oprør mod den arbejdsmoral, som kom til Danmark med den Martin Lutherinspirerede reformation i 1536. Og som vel at mærke er en del af forklaringen på, hvorfor Nordeuropa gennem århundreder har klaret sig bedre end mange andre regioner af verden.

Luthers tanker bidrog med et ændret syn på selve det at arbejde på den måde, at før var arbejde noget, man gjorde af nød. Med reformationen blev arbejdet til et kald. Det var gennem arbejdet, at man som kristen skulle være til gavn for sine medmennesker.

Vi har altså Mette Frederiksen, Kaare Dybvad Bek, Thorvald Stauning og Martin Luther på den ene side i den nye danske politiske debat om arbejdet. Og Søren Pape Poulsen, Pernille Vermund og hedonistiske ungdomsoprørere på den anden. 

"Politisk set skrives på skift af Peter Nedergaard, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, Jacob Bruun, direktør i rådgivningsvirksomheden Bruun Advisory og Helene Helboe Pedersen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet."

Emner