Intet tyder på, at en ny finanskrise er under opsejling

Kommentar af lektor Søren Hove Ravn (Økonomisk Institut) i Altinget d. 18 april 2023. 

Er vi på vej mod en ny finansiel krise? Det spørgsmål har mange stillet sig selv i kølvandet på nogle turbulente uger på de finansielle markeder, hvor først amerikanske Silicon Valley Bank og senere den schweiziske bank Credit Suisse ophørte med at eksistere.

I skrivende stund er markederne igen faldet lidt til ro, om end det er for tidligt at konkludere, at de urolige tider er drevet over.

Sammenlignet med situationen op til finanskrisen i 2008-09 er den gode nyhed, at der denne gang ikke ser ud til at være de samme makroøkonomiske ubalancer i spil. Men det er naturligvis ikke nogen garanti for, at vi har set det sidste bankkrak i denne omgang.

De hastige rentestigninger udgør en udfordring for den finansielle sektor

Den nylige finansielle uro skal ses i lyset af de kraftige rentestigninger, som centralbankerne i både USA og Europa har gennemført over det seneste års tid. I USA har centralbanken på lidt over et år sat renten op fra et udgangspunkt tæt på nul til fem procent i skrivende stund.

Den Europæiske Centralbank er lige i hælene og er på omkring otte måneder gået fra negative renter til en rente på tre procent.

For begge centralbankers vedkommende har formålet været at nedbringe den høje inflation. De hastige rentestigninger udgør en udfordring for den finansielle sektor, for når renten går op, så falder priserne på en række værdipapirer, herunder ikke mindst obligationer.

Dette var medvirkende til at bringe Silicon Valley Bank i knæ: På et tidspunkt fik banken behov for at sælge ud af sin obligationsbeholdning og måtte derfor realisere sine tab.

Det specielle ved netop denne bank var, at en stor del af bankens indlån ikke var dækket af den amerikanske indskydergaranti, hvilket gjorde banken særligt sårbar over for en situation, hvor kunderne ønsker at hæve deres penge. Til sidst var kassen tom.

Det oplagte spørgsmål er, hvorvidt Silicon Valley Bank var speciel, eller om den blot var den første af en række banker, som knækker nakken.

De stigende renter rammer alle banker, men den uheldige kombination af et meget specifikt kundesegment – tech-virksomheder og startups – samt en stor andel af ikke-garanterede indskud er heldigvis ikke særligt udbredt.

Det indikerer, at de fleste banker ikke bør komme i problemer, medmindre uroen fra nogle enkelte banker spreder sig som ringe i vandet.

Finanskrisen i 2008-09 medførte en dyb makroøkonomisk krise. Men den finansielle sektor er i dag underlagt langt flere og strammere krav

Samtidig har centralbankerne allerede foretaget en række indgreb, som er taget direkte fra håndbogen for en moderne centralbank: Udvidede lånefaciliteter, hvor bankerne kan stille deres obligationsbeholdning som sikkerhed, vel at mærke til den oprindelige værdi, udvidet indskydergaranti, samt en konsolidering af de internationale valutaudvekslingsaftaler, såkaldte swap lines, som er med til at sikre den vitale adgang til dollars for ikke-amerikanske banker.

Centralbankerne håber, at disse tiltag vil være tilstrækkelige til at genetablere ro og orden på de finansielle markeder, sideløbende med at man fortsætter med at sætte renterne op, da inflationen stadig er langt over centralbankernes inflationsmålsætning på to procent om året.

Denne balancegang kommer i høj grad til at tegne den økonomiske udvikling i de kommende måneder.

Finanskrisen i 2008-09 medførte en dyb makroøkonomisk krise. Det skyldtes blandt andet, at husholdninger og virksomheder i årene op til krisen havde haft en kraftigt stigende gæld.

Den økonomiske forskning har for længst slået fast, at når et økonomisk opsving ledsages af hastig privat gældsopbygning, så bliver den efterfølgende nedgang både dybere og mere langvarig.

Situationen i dag er en ganske anden, hvor kreditvæksten til den private sektor har været langt mere afdæmpet. Det reducerer risikoen for, at selv fornyet finansiel uro vil føre til et stort og langvarigt makroøkonomisk tilbageslag.

Endelig er det værd at huske, at den finansielle sektor i dag er underlagt langt flere og strammere krav end i 2008, netop med det formål at undgå en gentagelse. Denne regulering skal stå sin prøve i den kommende tid.

Emner