Invester i lærernes X-faktor

Kronik af professor Carl-Johan Lars Dalgaard (Økonomisk Institut) og Gordon Ørskov Madsen i Jyllands-Posten den 4. februar 2023. 

Næsten hver femte af en ungdomsårgang får ikke færdiggjort en ungdomsuddannelse. Når rejsen gennem uddannelsessystemet slutter så tidligt, mindsker det den unges handlemuligheder livet igennem. Det er et tab for den, der føler begrænsningerne på tæt hold. Det er også et tab for samfundet, hvis vi årgang efter årgang efterlader unge med en porøs arbejdstilknytning grundet manglende uddannelse. Hvis vi skal gøre det bedre, er folkeskolen utvivlsomt en del af løsningen. I den forstand er folkeskolen en grundlæggende investering i fremtidens samfund. Men hvordan kan vi øge de unges udbytte af folkeskolen?

Dygtige lærere er en afgørende forudsætning for at styrke elevernes udbytte af undervisningen. Hvis vi kan løfte det såkaldte ”lærerbidrag”, vil det øge elevernes udbytte af undervisningen, hvilket muliggør, at flere opnår en ungdomsuddannelse.

Formandskabet for De Økonomiske Råd har for nylig offentliggjort en analyse, som viser, at det har stor betydning for elevernes resultater i skolen at have en god lærer. De bedste lærere forbedrer elevernes resultater ved folkeskolens afgangsprøve med op til 0,88 karakterpoint. Analysen dokumenterer også, at elever, der har haft en god lærer i folkeskolen, har større sandsynlighed for at færdiggøre en ungdomsuddannelse.

Vi ved det jo godt, for vi har alle mødt den gode lærer i vores skoletid. Læreren, som brændte for sit fag og kunne formidle det, så det åbnede verden for os. Læreren, der mødte os som elever og mennesker i et fællesskab og gav os selvtillid og en tro på, at vi kunne. Kort sagt den gode lærer, som gjorde en forskel for resten af vores liv og sikrede den tryghed og trivsel, som er en forudsætning for, at man kan udvikles og lære. Det opsigtsvækkende ved analysen er derfor ikke konklusionen om, at det er vigtigt med en god lærer. Det opsigtsvækkende nye i analysen er størrelsen på gevinsten ved at møde den gode lærer.

Alt for mange børn og unge trives ikke i dag og tabes i og efter folkeskolen. Hvert sjette barn under 10 år har alvorlige mentale helbredsproblemer. Hvert syvende barn får en diagnose, inden det fylder 18 år. Det er rystende tal. Der kan være mange forklaringer på den manglende trivsel blandt børn og unge. Men det er ikke til diskussion, at folkeskolen og dens lærere har en helt central opgave i at sikre, at alle børn kan trives og opleve en tryg hverdag.

Det er blandt andet her ”lærerbidraget” kan komme ind i billedet. Hvis vi med målrettede initiativer med fokus på lærergerningen kan sikre, at flere kommer godt videre efter skolen, vil det kunne gøre en stor forskel på flere fronter.

Det vil for det første være en gevinst for de børn, der i dag ikke kommer videre efter at have afsluttet deres folkeskoleforløb. Hvis vi kan sikre flere unge en god start på livet i og efter folkeskolen, vil det have stor betydning for deres videre tilværelse og deltagelse i samfundet mere generelt. Når skolen lykkes med sin opgave, lærer de unge ikke bare at finde vej i uddannelsessystemet. De lærer også at finde vej i deres egne liv. 

Der er altså mangel på uddannede lærere, men hvis vi sætter det lidt på spidsen, så mangler vi jo egentlig ikke lærere. De mangler bare i folkeskolen.

For det andet vil det også være en gevinst for samfundsøkonomien. Arbejdsmarkedet efterspørger mere uddannet arbejdskraft, og der er derfor et enormt behov for at nå den gruppe unge, der ikke færdiggør en ungdomsuddannelse. DA har for nylig fremlagt beregninger, der sandsynliggør, at hvis vi kan få 1 pct. flere i job eller uddannelse som 25-årige, vil det generere 13,7 mia. kr. årligt i øget velstand målt ved bnp.

Hvis vi - som analyserne fra De Økonomiske Råd peger på - kan sikre, at flere unge afslutter en ungdomsuddannelse ved at fremme kvalifikationerne blandt lærerne i folkeskolen, må gevinsterne for os alle ventes at være til at tage at føle på.

Men hvilke indsatser kan øge lærerbidraget? Den nylig indgåede politiske aftale om ændring af læreruddannelsen hæver ambitionsniveauet og må anses for at øge kvaliteten på uddannelsen via mere og bedre undervisning af de studerende. Det er vigtige skridt i den rigtige retning. Men hvis vi skal sikre tilstrækkeligt med dygtige lærere i folkeskolen fremover, skal der utvivlsomt mere til.

Danmarks Lærerforening peger på, at der først og fremmest skal investeres i skolernes muligheder for at styrke de lærerstuderendes praktikperioder med bedre uddannede praktiklærere og langt bedre sammenhæng mellem de to læringsarenaer: i skolen og på læreruddannelsen.

Et andet vigtigt indsatsområde handler både om at tiltrække dygtige lærere til undervisningsgerningen og fastholde de kapaciteter, der allerede er at finde på landets lærerværelser. Det er der meget, der tyder på, at vi simpelthen ikke er gode nok til i dag.

Af de ca. 71.000 personer i Danmark, der har en læreruddannelse som højest fuldførte uddannelse, arbejder ca. 28.000 uden for folkeskolen. Det er næsten 4 af 10. Samtidig er der lærermangel, hvilket kan aflæses i uddannelsessammensætningen på lærerværelserne. I alt har 18 pct. af underviserne i folkeskolen ikke en læreruddannelse, og andelen har været støt stigende siden 2012. Mere end en tredjedel af de lærere, der er blevet ansat i folkeskolen de seneste to år, har ikke en læreruddannelse. Hovedparten af disse nye lærere har højst en studentereksamen.

Der er altså mangel på uddannede lærere, men hvis vi sætter det lidt på spidsen, så mangler vi jo egentlig ikke lærere. De mangler bare i folkeskolen. Det er helt afgørende, at vi som samfund ser på, hvordan vi kan fastholde gode lærere, der er beskæftiget i folkeskolen, og tiltrække både nyuddannede og nogle af de dygtige lærere, der har forladt lærergerningen.

Analysen fra Formandskabet for De Økonomiske Råd dokumenterer, hvor afgørende vigtigt det er for elevernes udbytte af undervisningen at have en dygtig lærer. Både det økonomiske og det menneskelige potentiale ved at hæve lærerbidraget må anses for at være meget stort.

Men der er stadig meget, vi ikke ved om, hvad den gode lærers X-faktor egentlig er. Vi skal have etableret en systematisk opsamling af viden om, hvordan vi kan styrke og videreudvikle lærerbidraget. Og så skal vi bruge den viden. Dels når læreruddannelsen udvikles. Dels når dygtige lærere skal tiltrækkes og søges fastholdt i lærergerningen. Og endelig i forhold til en styrket indsats for at hæve lærernes muligheder for fortsat professionel udvikling gennem mere efter- og videreuddannelse. På det sidste område er det værd at notere sig, at Danmark ligger helt i bund sammenlignet med de øvrige OECD-lande, når vi ser på investeringer i lærernes kompetenceudvikling.

Med lærerbidraget har vi fået en central parameter for, hvor der skal sættes ind, hvis vi skal udvikle en stærk folkeskole. Vi skal blive klogere på, hvad den gode lærers X-faktor er, og det skal vi bruge til at styrke læreruddannelsen og fastholde og videreuddanne folkeskolens dygtige lærere. Det kan ikke afvises, at det vil kræve offentlige investeringer at øge lærerbidraget. Men med det rette vidensgrundlag vil investeringerne kunne udformes sådan, at de påviseligt har et stort samfundsafkast.

Historisk har folkeskolereformer ofte haft fokus på skolens rammebetingelser, såsom skoleledelse, elevernes timetal eller klassekvotienter. Det er ganske relevant. Men det er tid til, at også læreren og lærergerningen placeres centralt i bestræbelserne for en bedre folkeskole.

Emner