Kan Joe Biden vinde valget? Det kræver tre ting

Kommentar af professor Peter Kurrild-Klitgaard (Institut for Statskundskab) i Berlingske den 1. maj 2023.

Så blev det, alle vidste, men få rigtigt håbede, officielt: Tirsdag i sidste uge annoncerede præsident Joe Biden, at han genopstiller som Demokraternes kandidat til præsidentvalget i 2024. Det er ikke en beslutning, der tænder stærkt lys i de fleste Demokraters hjerter, men mestendels ses som det mindste af mange onder. Det fremgår ret tydeligt af Bidens relativt lave popularitet: Hele 70 procent af alle vælgere og 51 procent af Demokraterne synes ikke, at han skal genopstille.

Man synes, han er for gammel og politisk ude af trit. I de såkaldte »approval ratings«, som er lavet siden Anden Verdenskrig, spørger meningsmålerne hver uge et udvalg af vælgere, hvorvidt de synes, at præsidenten klarer sig godt eller dårligt. Her ligger Biden for tiden, som i det meste af sin embedsperiode, skidt: Knap 54 procent har et negativt syn, mens kun 43 procent synes, han gør det godt - altså en netto tilslutning på minus 11 procentpoint.

Den gode nyhed for Biden er, at hans tal har været dårligere: For et år siden lå de på minus 20 procentpoint - så de har altså kunnet forbedres, på samme måde som for eksempel præsident Obama oplevede det, da han var på genvalg i 2012, hvor hans popularitet gik fra lav til lige præcis så stor, at han kunne slæbe en sejr hjem. Biden er også en genopstillende præsident, og det er en stærk tommelfingerregel, at den slags som regel vinder: Siden 1932 er det kun sket tre gange, at en valgt præsident har tabt et præsidentvalg (Carter i 1980, Bush Sr. i 1992 og Trump i 2020).

Det andet punkt, som Biden kan sætte sin lid til, er, at han får en mindst lige så upopulær modkandidat.

De dårlige nyheder for Biden er imidlertid stort set alt andet. Han er næsten historisk upopulær, og selv kontroversielle præsidenter som for eksempel Reagan, Bush Jr. og Obama var gennemsnitligt mere populære. Kun Donald Trump har haft lavere popularitet i sin embedsperiode (gennemsnitligt 41 procent positive). Andre præsidenter har i perioder ligget dårligere, end Biden gør nu, men set over hele embedsperioden har kun Trump ligget værre - og han blev som bekendt ikke genvalgt.

Og deri ligger tallenes tale: Når et flertal af vælgerne ikke synes, at man klarer jobbet godt, så stemmer de heller ikke på en. Siden 1952 er ingen siddende præsident blevet genvalgt med en negativ netto-«approval« - så med mindre der sker noget drastisk, burde Bidens dage være talte. Det gælder ikke mindst, fordi han blandt de partipolitisk uafhængige vælgere - mestendels i midten af spektret, som Biden i 2020 vandt et flertal af - kun scorer 35 procent positive.

Så hvad kan Biden sætte sin lid til? For det første skal han forbedre vælgernes indtryk af sin politik. For tiden ligger han særligt dårligt på fire punkter: Miljø (kun 43 procent synes, han klarer sig godt), energipolitik (38 procent), udenrigspolitik (38 procent) og samfundsøkonomien (32 procent).

Særligt det sidste er ildevarslende, for netop økonomien er næsten altid den fundamentalt vigtigste faktor ved amerikanske præsidentvalg. Er der vækst, stemmer et flertal på den siddende præsident eller dennes efterfølger - går det skidt, stemmer de på oppositionspartiets kandidat. Det er noget nær en jernlov i amerikansk politik.

Og her er der ikke megen optimisme at hente. Den seneste prognose fra Conference Board forudser, at den lave vækst i USAs økonomi vil fortsætte de næste måneder og lede til en recession fra sommer med BNP-vækstrater på 0,7-0,8 procent i 2023-24. Man forudser også fortsat inflation på to-tre procent og stigende renter. Alt sammen noget, der ikke er til Bidens fordel - men heller ikke så slemt, at det er katastrofalt - og hvis økonomien vender i foråret 2024, vil det kunne være et boost.

Det andet punkt, som Biden kan sætte sin lid til, er, at han får en mindst lige så upopulær modkandidat. Det kan lykkes: Republikanerne ser for tiden ud til for tredje valg i træk at vælge Trump. Det er ikke afgjort før primærvalgene om et år, men internt i partiet står han for tiden stærkt og stærkere end i 2015-16. Mens Trump for de fleste Demokrater - og et flertal af vælgerne - er lige så uspiselig, som han var på valgdagen i 2020, vil han af samme grund i realiteten være Bidens favoritmodkandidat.

Det ses også i meningsmålingerne, hvor Biden enten spiller lige op mod Trump, eller er lidt foran, mens Floridas Republikanske guvernør, den kun 44-årige Ron DeSantis, til gengæld er lidt mere foran Biden.

Så med mindre end et år til primærvalgene og halvandet år til præsidentvalget kunne meget tegne til endnu et tæt valg i 2024. Bookmakerne giver da for tiden også de to partier stort set lige odds for at vinde valget, med en minimal fordel til Demokraterne. Til gengæld giver de kun Biden 37 procents sandsynlighed for at blive vinderen.

Så kan han vinde i 2024? Ja, det kan han: Hvis han lever så længe. Hvis økonomien ikke forværres mærkbart. Og hvis han får en så polariserende og upopulær modkandidat som Trump.

Emner