Marlene Wind efterspørger ærlighed i debatten og forudser store ændringer af EU: »Vetoretten vil stort set være væk«

Debatindlæg af professor Marlene Wind (Institut for Statskundskab) i Berlingske den 11. november 2023. 

Vi vil ikke have ukrainske lastbiler ind i Polen. De underbyder vores egen transportsektor«. Sådan lød det blandt ophidsede polske lastbilchauffører på grænsen til Ukraine på dagen, hvor Europa-Kommissionen leverede sin længe ventede statusrapport for optagelsesforhandlinger med Ukraine, Moldova og landene på Vestbalkan.

Først var det ukrainsk korn, som polske landmænd ikke ville have ind på markedet, nu er det så billige ukrainske chauffører, som man protesterer imod. Og det gør de, selvom de dermed bryder en EU-aftale med ukrainerne om at få landbrugsvarer ud til resten af verden gennem blandt andet Polen, fordi Rusland har blokeret havnene.

Hvis det ikke var så trist, var det næsten komisk. Hvem husker ikke historien om den »polske håndværker« op til den sidste store udvidelse af EU i 2004? Her var det os i Vesten, der forsøgte at holde polakkerne ude - nøjagtig som polakkerne nu gør over for Ukraine.

Lav en simpel googlesøgning og se, hvem der - også i den danske debat - dengang tordnede løs imod østudvidelsen på grund af frygten for billig arbejdskraft. Det var ikke kønt. Husk bare den hedengangne Junibevægelses plakat: »Velkommen til 40 millioner polakker.«

Det er ikke til at vide, om de polske landmænd og chauffører vil kopiere JuniBevægelsens gimmick over for ukrainerne i de kommende år, men er naivt at tro, at retorikken ikke kan blive lige så grim, som den var dengang. Grunden er simpel. Det er nemlig slet ikke gået op for europæerne, hvad en udvidelse med så mange nye fattigere lande vil få af konsekvenser for det samarbejde, vi kender i dag. Forståeligt nok foretrækker politikerne i deres skåltaler alene at nævne den geopolitiske nødvendighed af udvidelsen.

Ukraines sikkerhed er vores sikkerhed. Det er vigtigt hele tiden at minde os om. Men det betyder ikke, at der så ikke er nogle endog meget store omvæltninger forude. Tværtimod. Faktisk er kampen om, hvilket Europa vi skal have i fremtiden, slet ikke begyndt.

For selvom de fleste EU-ledere betragter udvidelsen som en bunden opgave, har de været påfaldende tavse om, hvordan EUs interne arbejdsgange, indretning og magtbalancer vil skulle forandres for at få det til at lykkes.

Det gælder også i Danmark. En ny europapolitisk aftale, som skulle have været præsenteret i mandags - og som er forsigtigt positiv over for reformer af afstemningsreglerne på udenrigspolitikken - er et godt eksempel på frygten for at tage fat ved nældens rod. Den skitse, som jeg har set, tager således slet ikke højde for de mange udfordringer, vi står over for. 

"Vi må have en langt mere åben og ærlig debat om europapolitiske spørgsmål i Danmark. Også om de svære spørgsmål.

Hvordan sikrer vi for eksempel bedst vores interesser i en europæisk union, hvor vi måske slet ikke vil være en del af inderkredsen? Et nyt EU på 30+ medlemmer vil blive bygget op omkring koncentriske cirkler, og indercirklen vil bestå af de lande, der har det største skæbnefællesskab, nemlig eurolandene.

Normen i det nye EU vil være kvalificeret flertal og vetoretten vil stort set være væk. Europa-Parlamentet vil - i hvert fald hvis det ender med formelle traktatændringer - få mere magt, ligesom princippet om en kommissær per land ikke længere vil være realistisk.

Magtbalancen vil forskydes fra vest til øst, og alle nuværende EU-medlemslande vil blive nettobidragsydere til et EU-budget, som er større end det, vi kender i dag. Sådan må det være. Det vil også naturligt falde i vores, altså EUs, lod at genopbygge Ukraine efter krigen.

Ifølge Financial Times vil Ukraine allerede de første syv år skulle have overført 186 milliarder euro fra EU. Landbrugsstøtten vil blive afskaffet i sin nuværende form og erstattet af en anden form for tilskud. Ukraine vil blive fællesskabets absolut største kornkammer og gøre landbrugsdrift i store dele af det øvrige EU overflødigt. I øvrigt til gavn for miljøet.

Vil de nuværende nettomodtagere af EUs støtte ordninger gå med til det? Man kan have sine tvivl, men jo hurtigere vi erkender, at radikale ændringer er nødvendige, jo bedre. EU kommer også til at optage lån i fællesskab samtidig med, at fællesskabet vil skulle opkræve en eller anden form for fælles EU-skat for at kunne betale regningen for udvidelsen.

Solidariteten og omfordelingen mellem landene vil blive af et omfang, som også gør det nødvendigt at lette muligheden for at sanktionere lande, der bryder reglerne.

Det skal være lettere at fratage stemmeretten i Rådet, hvis et land svindler med EU midler eller ikke har et gennemsigtigt og uafhængigt retssystem, som for eksempel kan efterforske korruption. Ultimativt skal et land kunne smides ud. Sikrer man ikke alt dette, kan EU miste sin legitimitet i befolkningerne.

Vi må have en langt mere åben og ærlig debat om europapolitiske spørgsmål i Danmark. Også om de svære spørgsmål. Vi skal finde ud af, hvor vi placerer os bedst i et både nyt og større, men også langt mere dybt integreret Europa.

Kun ved for alvor at erkende udfordringerne vil en så stor, ambitiøs, men også nødvendig udvidelse af EU blive en succes.

Emner