Mere usikker verden skaber større enighed om at skærpe dansk sikkerhed. Bare ikke hvordan
Et tydeligere trusselsbillede efter Ukrainekrigen skal omsættes til prioriteringer i dansk forsvars- og sikkerhedspolitik. Det skaber fornyet spænding om det kommende forsvarsforlig.
Af Olivia Levinsen (videnskabelig assistent), Niels Byrialsen (ph.d.-studerende) og Kristian Søby Kristensen (centerleder og seniorforsker) Center for Militære Studier i Politiken den 9. juni 2023.
Ruslands invasion af Ukraine er en epokegørende begivenhed, som får stor betydning for Danmark. Det viser det årlige sikkerhedspolitiske barometer fra Center for Militære Studier.
Barometeret udgøres af en spørgeskemaundersøgelse, hvor vi spørger de eksperter, som til daglig beskæftiger sig med dansk udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik. Ifølge dem er der et helt klart før og efter Ukrainekrigen. Både det politiske system og samfundet står over for en omfattende kursændring.
Erkendelsen af, at Danmark befinder sig i en mere usikker og kompliceret verden, er omdrejningspunktet for regeringens nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi. Det er også udgangspunktet for forhandlingerne om det kommende forsvarsforlig, som foregår i disse uger. Det er blevet lettere at skabe og fastholde konsensus om, at man bør gøre mere for at varetage dansk sikkerhed. Det betyder imidlertid ikke, at det bliver lettere at nå til enighed om, hvad man bør gøre. Situationen kræver politikere, der tør prioritere.
Verden er mindre sikker i dag end for fem år siden. Det mener hele 98 pct. af eksperterne i årets sikkerhedspolitiske barometer. Undersøgelsen er siden 2014 gennemført blandt danske politikere, embedsmænd, officerer, journalister, forskere og meningsdannere. Den giver derfor et unikt indblik i, hvordan opfattelserne og holdningerne udvikler sig blandt centrale danske aktører. Dette års måling blev foretaget i perioden fra den 22. februar til den 9. marts 2023 og er den første efter Ruslands invasion af Ukraine.
Hvis man dykker ned i resultaterne, er der ingen tvivl om, at den nye usikkerhed knytter sig til Rusland og krigen. 81 pct. af ekspertpanelet mener i 2023, at også Danmark er mindre sikker end for fem år siden. I 2019 lå tallet på kun 50 pct.
Samtidig er forventningerne til fremtiden dystre. Blot 16 pct. mener, at Vestens forhold til Rusland vil være bedre om fem år. 59 pct. mener, at krisen vil skabe konflikt i Arktis, der ellers traditionelt er blevet set som et lavspændingsområde. Truslen fra Rusland er blevet tydelig, og de færreste forventer, at den forsvinder foreløbig.
Det sikkerhedspolitiske
barometer viser, at trykket
på Danmark er voldsomt
stigende. Det kræver både
politisk mod og en åben
demokratisk debat at
fastholde og udvikle en
levedygtig konsensus i
håndteringen af det tryk
Krigens betydning ses også i spørgsmålet om, hvordan truslen fra Rusland skal håndteres. I 2021 mente 82 pct., at Vesten burde øge dialogen med Rusland. I år er tallet nede på 46 pct. Dertil kommer, at Vesten ifølge et stort flertal bør styrke både sin militære afskrækkelse og sanktionsregimet mod Rusland. Mest tankevækkende er 64 pct. enige i, at Rusland bør mødes med militær magt, selv hvis man risikerer eskalering. Det er bemærkelsesværdigt, at så stor en andel anser en ret kompromisløs og risikovillig linje over for Rusland som nødvendig. Et lignende resultat så man i en meningsmåling fra Tænketanken Europa i marts. Den viste, at danskerne er blandt de europæiske ”hardliners” i synet på krigen.
Der er også en voksende konsensus om, at Kina udgør en sikkerhedspolitisk udfordring. Det gælder bl.a. i forhold til kinesisk militær modernisering, industrispionage, teknologikonkurrence, Taiwan-problematikken samt kinesiske investeringer i Danmark og særligt i Grønland. Alligevel er den kinesiske udfordring mere kompleks, som også udenrigsministerens retoriske balancegang i Kinaspørgsmålet indikerer. Kun 47 pct. i ekspertpanelet er enige i, at Kina har det primære ansvar for rivaliseringen med Vesten. 60 pct. mener, at Vesten bør finde en fælles forståelse med Kina. Danmark og Vesten skal videreudvikle samarbejdet med Kina, men samtidig passe mere på. Det er en svær balance.
Endelig handler usikkerheden også om Vesten selv. På den ene side har reaktionerne på Ukrainekrigen foranlediget en større tro på Vesten. Hvor 46 pct. i 2021 mente, at Vesten ville være mere splittet om fem år, er tallet i år 23 pct. Dertil kommer, at Nato-udvidelsen med finsk (og forventet) svensk medlemskab ifølge langt de fleste eksperter (93 pct.) gør Danmark sikrere. På den anden side er der fortsat tvivl om det transatlantiske forholds stabilitet.
81 pct. af eksperterne mener, at den politiske polarisering i USA vil få betydning for Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik, mens 61 pct. vurderer, at valget af en republikansk præsident i 2024 vil få negativ betydning for Vestens sammenhold. Den transatlantiske tvivl medvirker nok til at skabe den konsensus, som tegner sig i lyset af Ukrainekrigen: Danmark må tage større ansvar for egen sikkerhed.
2022 forandrede fundamentalt grundlaget for dansk forsvars- og sikkerhedspolitik. For det første står Danmark over for en omfattende omlægning og udbygning af Forsvaret. Ifølge eksperterne er cyberangreb samt energi- og forsyningssikkerhed de to mest fremtrædende trusler mod Danmark, men trusselsvurderingerne af konventionel krig og masseødelæggelsesvåben er vokset betragteligt i forhold til 2021.
Eksperterne mener også, at dansk forsvar i høj grad har behov for at udvikle sine kapaciteter på en lang række områder, herunder cybersikkerhed, arktiske operationer, efterretning, beredskab, konventionel afskrækkelse samt hhv. sømilitære, luftmilitære, landmilitære og værnsfælles operationer.
Samtidig vurderer en stor del af eksperterne, at Danmarks bidrag til operationer i det globale syd (58 pct.) er passende. Det bliver vanskeligt at imødegå flere og mere komplicerede trusler og at imødekomme de mange behov. Et stærkt fokus på konventionelle kapabiliteter og dansk nærområde samt Arktis og cybersikkerhed betyder med andre ord ikke, at kampen om politisk opmærksomhed og investeringer mindskes - snarere tværtimod.
For det andet ligger der bag diskussionerne om konkrete prioriteringer andre svære spørgsmål om indretningen af forsvars- og sikkerhedspolitikken. Det er f.eks. bemærkelsesværdigt, at 71 pct. i 2023 mener, at der ikke er en passende balance mellem materiel og personel i det eksisterende forsvarsforlig. I 2018 var det tilsvarende tal 28 pct. Størstedelen af eksperterne forventer desuden, at Forsvarets øverste ledelse vil blive reorganiseret, og at værnepligten udvides. Derudover skifter betingelserne for Danmarks internationale samarbejder.
Eksperterne mener, at dansk forsvar har størst fordel af at operere sammen med de nordiske og baltiske lande samt USA og Storbritannien. En gruppe respondenter (26 pct.) forventer dog samtidig, at Finlands og Sveriges Nato-medlemskab medfører, at Danmark vil miste indflydelse i alliancen.
Endelig udgør forsvarssamarbejdet i EU nu endnu en faktor, som for alvor skal medregnes i dansk forsvarspolitik. 90 pct. af eksperterne mener, at Danmark bør indgå mere aktivt i EU's forsvarsindustrielle samarbejde, mens 58 pct. mener, at Danmark bør bidrage mere til EU's fælles militære operationer.
Det bliver dyrt at videreføre eksisterende indsatser, mens der omog udbygges. 84 pct. af eksperterne mener da også, at Danmark bør bruge flere penge på forsvar. Hvorvidt der er politisk vilje og folkelig opbakning til at gå over 2 pct.-målsætningen, er indtil videre ren spekulation. Sikkert er det, at det bliver udfordrende at afveje forskellige hensyn og foretage de skarpe prioriteringer, der er nødvendige for at sikre retning i dansk forsvars- og sikkerhedspolitik.
Det sikkerhedspolitiske barometer viser, at trykket på Danmark er voldsomt stigende.
Det kræver både politisk mod og en åben demokratisk debat at fastholde og udvikle en levedygtig konsensus i håndteringen af det tryk. Første test kommer med udformningen af det kommende forsvarsforlig.