Møgsager har skabt en uholdbar usikkerhed om ministres og embedsmænds ansvar
Debatindlæg af projektleder Henrik Hjortdal (Forum for Fremtidens Offentlige Styring og Ledelse, Institut for Statskundskab) i Altinget den 5. april 2023.
Der er opstået betydelig tvivl om, hvad der er ret og rimeligt, når det gælder ministres og (top)embedsmænds ansvar for at leve op til de pligter, der påhviler dem som henholdsvis folkets og statens tjenere. Den usikkerhed vil få negative konsekvenser for politikere og embedsmændene hele vejen ned i hierarkiet og ud i kommunerne.
Kan vi tillade os at sjuske med så store beslutninger, når vi har travlt? Har vi heller ikke noget ansvar, når vi ved fejlgreb har sat meget store summer og mange borgeres retssikkerhed på spil?
Det er en uholdbar usikkerhed, som der skal og kan gøres noget ved, hvis borgerne og de offentligt ansatte skal have tillid til folkestyret og centraladministrationen.
Det er en uholdbar usikkerhed, som der skal og kan gøres noget ved.
Kernen i problemet er, at en lang række politikere og topembedsmænd er blevet eller er ved at blive fritaget for ansvar for fejl og mangler i forbindelse med minksagen. Den eneste, der er blevet tillagt et ansvar og er blevet degraderet, er fødevareministeren. Den tidligere departementschef for Miljøministeriet, der i en årrække også havde fødevareområdet under sig, ville formentlig være blevet sanktioneret, hvis han ikke var trådt ud af statslig tjeneste.
Det skyldes, så vidt jeg kan se, at de lovmæssige og de ulovlige beslutninger formelt primært skete i dette ministerium, uagtet det helt tydeligt er pres og pålæg fra Statsministeriet før, under og efter en drøftelse på et koordinationsudvalgsmøde, der loyalt gennemføres.
Tilpas jura og realiteter
Hvis vi skal have tillid til vores retssamfund og folkestyre, må tilstanden ændres, så juraen svarer bedre til realiteterne. Vi kan ikke som embedsmænd eller borgere leve med denne diskrepans mellem det holdbare og det passerede.
Dybvadudvalgets forslag må nu gennemgås. Ministeransvarlighedsloven bør gås efter i sømmene, så statsministerembedet overvejes tillagt en højere grad af medansvar, når beslutninger træffes i et udvalg, hvor Statsministeriet er repræsenteret ved minister eller ministerium.
Loven er fra en anden tid, hvor centraliseringen til Statsministeriet var betydelig mindre. Endvidere må det være en ny normal at retsforfølge alvorlige forseelser, selvom embedsmanden er trådt ud af statslig tjeneste.
Skab en transparent proces
Vi kan ikke som embedsmænd eller borgere leve med denne diskrepans mellem det holdbare og det passerede.
Det udvalg om eftersyn af demokratiet, som blev aftalt i Folketinget 3. oktober sidste år, og hvis relevans bekræftes i regeringsgrundlaget, kan være et passende sted. Hvis vel at mærke udvalgets medlemmer udpeges og arbejder uden politiske dagsordener, arbejder med et eget og uafhængigt sekretariat og er afskærmet fra pres fra regering og Statsministeriet.
Processen kan blive seriøs og transparent, hvis Folketinget, offentligheden og medierne får mulighed for aktiv deltagelse før, under og efter udvalgsarbejdet. Og hvis de løsninger, der kan komme på tale, bliver genstand for bred debat og tilpasset situationens alvor.
En ting er sikkert. Den nuværende usikkerhed er uholdbar. Jeg håber forligspartierne bag aftalen af 3. juni og de øvrige partier kan stå sammen om at skabe den nødvendige forandring af den nuværende tilstand. Det har både embedsmænd, politikere og borgere fortjent.