Når Løkke vil have mere indvandret arbejdskraft, rører han ved et ømt punkt hos Socialdemokratiet
Der er stor uenighed om, hvorvidt der skal hentes arbejdskraft i massevis uden for EU. For det handler også om udlændingepolitik.
Kommentar af professor Peter Nedergaard (Institut for Statskundskab) i Kristeligt Dagblad den 2. oktober 2023.
UDENRIGSMINISTER LARS LØKKE RASMUSSEN, som også er formand for Moderaterne, ønsker, at der i stor stil skal hentes arbejdskraft fra lande uden for EU til at tage jobs i både det offentlige og i private virksomheder. Det skal ikke kun være arbejdskraft til høj løn til særlige funktioner, som allerede i dag har gode muligheder for at komme hertil. Det skal også være arbejdskraft til lavtlønsjobs.
Han har fået stærk støtte fra Dansk Erhverv, som har foreslået, at Danmark indgår såkaldte partnerskaber med henblik på at sikre, at op imod 50.000 lønmodtagere hentes til Danmark inden for de næste ti år. Det tal skal lægges oven i det øgede arbejdsudbud fra reformerne i regeringsgrundlaget og indvandringen fra andre EU-lande.
Direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, peger som eksempel på Tyskland, der planlægger at lave partnerskabsaftaler om arbejdskraft fra Jordan, Indien, Vietnam, Ghana, Tunesien, Brasilien og Kenya. Han understreger i den forbindelse, at Danmark bliver et fattigere land, hvis ikke der sker noget på området.
Omvendt har beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) udtrykt stor skepsis over for ønskerne om meget mere arbejdskraft fra lande uden for EU til jobs, som ikke indebærer højtlønnede specialistfunktioner. I et interview med Politiken har hun udtrykt, at hun frygter, at det vil åbne en ”ladeport”. De foreslåede partnerskabsaftaler med tredjelande, mener beskæftigelsesministeren, risikerer at komme i konflikt med Socialdemokratiets ønske om at føre en restriktiv udlændingepolitik.
Ane Halsboe-Jørgensen udtrykker det således i interviewet: ”Som regering er vi nødt til at have blik for helheden. Det spørgsmål, som jeg er nødt til at stille mig selv som minister, er, at hvis vi får medarbejdere, lad os sige fra et afrikansk land, hvad betyder det så for sammenhængskraften?”.
Ane Halsboe-Jørgensen afspejler her det syn på udlændingepolitikken, som har været det herskende i Socialdemokratiet, siden partiet lagde sig fast på den restriktive udlændingepolitik med et nyt program herom i 2018. Det skete på baggrund af et arbejde, som Mette Frederiksen satte i gang på baggrund af flygtninge- og migrantkrisen i 2015-2016, da der pludselig kom mennesker i tusindtal vandrende på danske motorveje.
En hovedpåstand i Socialdemokratiets udlændingepolitiske program fra 2018 er, at uden en restriktiv eller stram udlændingepolitik kommer det til at koste Danmark både socialt i form af et mere opdelt samfund og økonomisk i form af store offentlige udgifter. Den restriktive udlændingepolitik skal sikre, at Danmark ordenligt får integreret indvandrerne, som kommer til landet.
SOCIALDEMOKRATIETS CEMENTERING af et udlændingepolitisk kursskifte i 2018 havde været mange år undervejs. Allerede i 1987 advarede den daværende socialdemokratiske borgmester for Københavns amt, Vibeke Storm Rasmussen, om konsekvenserne af den førte udlændingepolitik. Den indebar ifølge hende en ureguleret indvandring og skabelsen af parallelsamfund.
Vibeke Storm Rasmussens udsagn kom, da hun som formand for et udvalg om udlændingepolitik i partiet blev bedt om at udarbejde en analyse og anbefalinger om udlændingepolitikken. Hun anbefalede en langt mere restriktiv udlændingepolitik. Udvalgets anbefalinger blev imidlertid hældt ned ad brættet af Svend Auken, som var formand for Socialdemokratiet. Dermed var den restriktive udlændingepolitik i en årrække en død sild i Socialdemokratiet.
I maj interviewede Weekendavisen udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S). Heri sagde han: ”Det var en fejl, at man ikke lyttede til Vibeke Storm Rasmussen i 1987.” For nylig blev den nu 78-årige pensionist Vibeke Storm Rasmussen selv interviewet - denne gang af Berlingske - hvor hun henviste til det glædelige i udlændinge- og integrationsministerens udsagn.
Vibeke Storm Rasmussen tager i interviewet også stilling til forslaget fra Lars Løkke Rasmussen og Dansk Erhverv: ”Forslaget er, for at sige det ligeud, utroligt kortsigtet. De har ikke tænkt færdigt, hvad det betyder for det danske samfund, der stadig slås med problemerne fra tidligere indvandring. Det er en katastrofe at tænke sådan, og jeg håber ikke, at mit parti lytter til det.”
Sagen om storstilet arbejdskraftindvandring fra lande uden for EU til lavtlønsjobs er pludselig blevet en politisk varm kartoffel. For det handler om meget mere end øget arbejdskraftudbud. Det handler nu også om Socialdemokratiets restriktive udlændingepolitik, som er blevet hjerteblod i partiet med Mette Frederiksen som formand.
Emner
Kontakt til forsker
Peter Nedergaard
Professor
Institut for Statskundskab
Telefon: 35 32 34 08
Mail: pne@ifs.ku.dk