Økonom: Regeringen har langt flere reformer i ærmet

Debatindlæg af lektor Søren Hove Ravn (Økonomisk Institut) i Altinget den 27. januar 2023.

SVM-regeringen har sat som målsætning at gennemføre økonomiske reformer, som skal tilvejebringe et større arbejdsudbud. Det sker både for at skaffe arbejdskraft til den offentlige og den private sektor, men også for at forøge det såkaldte finanspolitiske råderum frem mod 2030.

Regeringens mål er at øge beskæftigelsen med 45.000 personer i 2030. Indtil videre er man dog langt fra at have fremlagt de reformer, som er nødvendige, hvis målsætningen skal nås i denne valgperiode.

Indtil nu har en stor del af opmærksomheden rettet sig mod den planlagte afskaffelse af store bededag. Men kan man overhovedet regne med, at afskaffelsen af en helligdag i det lange løb vil få danskerne til at arbejde mere?

Overvismand Carl-Johan Dalgaard hører til skeptikerne, mens Finansministeriet holder fast i sine beregninger. Uanset hvor man står i den debat, udgør afskaffelsen af store bededag kun en mindre del af det reformprogram, som regeringen må forventes at lægge frem i de kommende år.

Ifølge Finansministeriets beregninger vil forslaget i sig selv øge beskæftigelsen med omtrent 8.500 fuldtidspersoner, og dermed mindre end en femtedel af den samlede målsætning på 45.000.

Med lidt god vilje kan man sige, at regeringen har anvist, hvordan omkring to tredjedele af den udmeldte målsætning skal opnås

Arbejdsudbud

Hvor skal resten af arbejdsudbuddet så hentes? Det største enkeltstående bidrag kommer ifølge Finansministeriet fra reformer af uddannelsesområdet, som bidrager med omkring 11.000 personer.

Det gælder især den planlagte forkortelse af en lang række kandidatuddannelser på universiteterne, hvilket helt lavpraktisk betyder, at fremtidige dimittender afslutter studierne og melder sig på arbejdsmarkedet et år tidligere.

Dertil kommer, at regeringen vil skære ned på varigheden af den SU, som studerende kan modtage. Et andet væsentligt bidrag kommer fra den skattereform, som skitseres i regeringsgrundlaget.

Ved blandt andet at hæve beskæftigelsesfradraget samt reducere topskatten for indkomster op til 750.000 kroner mener regeringen at kunne skaffe 4.000 ekstra personer. Desuden forventes omlægning af forskellige tilbagetrækningsordninger at bidrage med 2.500 personer.

Med lidt god vilje kan man sige, at regeringen har anvist, hvordan omkring to tredjedele af den udmeldte målsætning skal opnås. Forudsat, vel at mærke, at man tager den usikre gevinst fra store bededag for gode varer.

Derudover har regeringen peget på en række potentialer, som skal bidrage til den sidste tredjedel. Disse kan på godt dansk betegnes som fugle på taget, idet de dækker over alt fra nedsat sygefravær i den offentlige sektor til flere ikke-vestlige indvandrere i arbejde.

Hver især prisværdige mål, men også langt sværere at opnå i praksis. Her er med andre ord ikke tale om forslag, som får Finansministeriets kasseapparat til at ringe.

Reformamok

Et godt bud er derfor, at SVM-regeringen langt fra er færdig med at fremlægge krasse reformer, som vil genere i hvert fald dele af danskerne. Regeringen har nemlig pålagt sig selv at vedtage de nødvendige tiltag, som skal skaffe alle 45.000 personer, i indeværende valgperiode.

Som en konsekvens af de planlagte reformer forøges det såkaldte finanspolitiske råderum, og dermed politikernes muligheder for at prioritere diverse mærkesager. Tilbage i september opgjorde Finansministeriet dette råderum til 48 milliarder kroner frem mod 2030.

Heraf havde politikerne imidlertid allerede dengang afsat hovedparten, således at kun 12 milliarder var tilbage til nye initiativer. Hvis regeringen gennemfører alle planlagte reformer, ventes råderummet at vokse med 11 milliarder, altså omtrent en fordobling, hvilket udvider politikernes albuerum betydeligt. Det vil dog være fornuftigt at vente med at afsætte alle pengene, så længe finansieringen er omgærdet af så betydelig usikkerhed.

Emner