Stress skal ikke løses med én metode
Kommentar af Christian Gaden Jensen (ph.d., ekspert i sundhedspsykologi samt direktør for Fonden Mental Sundhed), Yun Ladegaard (ph.d. og postdoc i arbejds- og organisationspsykologi ved Institut for Psykologi, KU) og Malene Friis Andersen (ph.d., autoriseret psykolog, forfatter samt gæsteforsker) I Berlingske den 16. marts 2023.
Regeringen er på vej med en tiårsplan for mental sundhed, og diskussionen om stressbehandling er aktuel som aldrig før.
Men når enkelte stressbehandlingsmetoder omtales i medierne, får man nemt det indtryk, at netop den metode er den gyldne løsning.
For tiden bliver metakognitiv terapi fremstillet som løsningen over alle andre, andre gange er det mindfulness-baserede programmer.
Tre ting skal nu sættes på plads i debatten om stress:
- Stress er et komplekst samfundsproblem. Det er logisk nødvendigt med flere tilgange.
- Forskningen taler IKKE for at vælge én metode. Tværtimod.
- Samfundet bør investere solidt i et kvalitetsløft til stressområdet i tiårsplanen.
Lad os uddybe de tre pointer:
Pointe 1. Stress handler om overbelastning og kan opstå ad mange veje. Skilsmisse, sygdom, arbejdspres, mobning og marginalisering. Uddannelsespres og præstationskultur. Økonomisk usikkerhed, ulighed og klimakrisen. Dertil reagerer mennesker forskelligt. Fordi vi har forskellige gener, livshistorier og muligheder. Nogle mærker angst, andre depression. Nogle isolerer sig, andre bliver udfarende. Nogle debuterer med fysisk sygdom, andre reagerer mentalt.
Det er ulogisk at tro, at én tilgang skulle være svaret på alle de belastninger, mennesker kan møde. Vi kan ikke »knække koden« til stress med én formel. For stress er ikke skrevet i én kode.
Derfor skal vi ikke satse på én tilgang. Politikerne skal ikke vælge én metode. De skal give et kvalitetsløft til hele området. Stress er steget i ti år. Det bør være en central del af tiårsplanen.
Pointe 2. Forskningslitteraturen viser, at flere videnskabelige tilgange mht. stress har ensartede gennemsnitseffekter. Det her bør siges helt klart: Hverken metakognitiv terapi eller mindfulness-programmer fra USA er bedre end andre veludviklede metoder. Det bliver for sjældent sagt. Men det er enormt vigtigt. Evidensen taler, ligesom logikken, IKKE for en ensidig strategi. Tværtimod.
Pointe 3. Stress skal løses ved at investere i et generelt kvalitetsløft. Samarbejder mellem forskere og praktikere på specifikke områder, hvor viden skal mobiliseres og anvendes. Vi skal respektere kontekstuel faglighed. Eksperter i arbejdspladsindsatser, kommunale stressindsatser, fællesskaber og ungeliv har forskellige input - og alle kan være vigtige. Men ikke alle kan være eksperter.
Vi opfordrer til en ny holdning, hvor fortalere for enkelte metoder erkender, at de ikke har svaret på alt. Vi opfordrer til, at der sundhedspolitisk investeres i forskningpraksis-samarbejder med fokus på særlige områder, hvor der fastlægges kvalitetskrav - og ikke monopoler på metoder.