Ti dårlige argumenter for at indskrænke ytringsfriheden

Kommentar af professor Peter Kurrild-Klitgaard (Institut for Statskundskab) i Berlingske den 20. august 2023. 

Det er en grundpræmis i den vestlige politiske tradition, at borgerne som udgangspunkt skal være frie: At det ikke er deres friheder, der skal retfærdiggøres, men indgrebene i dem, og at der skal argumenter til og som regel tungtvejende.Forsvarerne for SVM-regeringens plan om at indskrænke ytringsfriheden har imidlertid primært haft dårlige af slagsen. Selv landets statsminister og tænksomme personer som juraprofessor Ditlev Tamm, Venstre-profiler som Jan E. Jørgensen og Søren Pind og forfatteren Jens Christian Grøndahl har excelleret i nogle af de dårligste argumenter, der længe er set i dansk politisk debat:

»At et forbud ikke er en begrænsning, fordi afbrænding slet ikke er en ytring.«Men var det så heller ikke politiske ytringer, da rødstrømperne brændte deres bh'er, eller da Vietnamkrigsmodstandere brændte deres indkaldelsespapirer, eller da ungarere i 1956 brændte bøger af Marx og Lenin? Naturligvis er en handling en ytring, hvis den har et klart og erklæret formål. Derfor har domstole i flere lande da også konkluderet, at for eksempel det at brænde et flag som en protest bør falde ind under ytringsfriheden.

»At et forbud imod bogafbrænding kun er en 'lillebitte' indskrænkning af ytringsfriheden.«Men at noget kun er et lille indgreb eller en beskeden stramning, er jo ikke i sig selv et argument for, at det er det rette at gøre. Som bekendt var det også et enkelt strå, der knækkede kamelens ryg.

»At ytringsfriheden ikke er absolut.«Men ingen ved deres fulde fem vil hævde, at ytringsfriheden juridisk set er absolut, og ret få vil hævde, at den altid og helt bør være det. Men at den allerede er begrænset på nogle områder, er jo ikke i sig selv et meningsfuldt argument for, at den skal være det på flere. Den store forskel er desuden, at langt de fleste eksisterende begrænsninger omhandler»objektivt«konstaterbare eller direkte negative konsekvenser for andre. Her er der alene tale om at beskytte subjektive følelser.

»At bogafbrænding nærmest allerede er forbudt, fordi det er forbudt at forhåne fremmede flag.«Men den paragraf er ikke blevet anvendt i næsten 100 år. Tværtimod er israelske, amerikanske, franske og tyske flag blevet brændt af jævnligt og ikke retsforfulgt, fordi den generelle vurdering hos politi og anklagemyndighed har været, at, ja, det faktisk ville være et indgreb i ytringsfriheden.

»At det at brænde bøger er 'hærværk' og et indgreb i ytringsfriheden og derfor bør være forbudt.«Men hvis frihed krænkes af, at Koranen afbrændes: Muhammeds? Allahs? Pointen er vel også, at de fleste forfattere netop har kunnet ytre sig frit - og den åbenlyse at forfatteren nok har ophavsret, men ikke ejer selve den fysiske bog, som han som regel har taget sig betalt for.

»At brænde bøger tjener ikke noget formål og er 'meningsløse'.«Men at noget af nogle vurderes som meningsløst, er ikke det samme som ikke at have en mening. Meget kan man sige om Rasmus Paludan, men ikke at der ikke er mening med galskaben. Det kan være én, man er uenig i form eller indhold af, men meningsløs er den ikke. I øvrigt begår vi alle hver eneste dag et hav af ting, der forekommer meningsløse for andre, men som vi ikke derfor først skal have tilladelse til.

»At brænde bøger af er dårlig opførsel.«Men god opførsel er en ret subjektiv størrelse, som få vil være enige om, når man dykker ned i detaljerne. Men det er også langt fra tilstrækkeligt: Der er meget, de fleste vil sige er»dårlig opførsel«, men som ikke automatisk bør føre til straf fra statens side: At lyve for sine forældre, at være sin kæreste utro eller at gå med beskidte tæer og sandaler i offentlighed. Skal»dårlig opførsel«være ulovlig, ender man i en totalitær stat.

»At 'hellige skrifter' skal beskyttes.«Men hvorfor egentlig det? Mange har lige så stærke følelser for politisk-ideologiske værker - spørg bare Maos sympatisører eller ofre om»Den Lille Røde Bog«. Eller for skønlitterære værker som illustreret af hele polemikken om J.K. Rowling og Harry Potter. Og hvem definerer, hvilke skrifter der er hellige og hvordan?

»At bogafbrænding minder om nazisterne.«Man sammenligner det, at en privat borger brænder egne bøger af med dengang, da et totalitært politisk regime sendte bevæbnede bøller ud for at beslaglægge modstanderes bøger og derefter brænde dem af på statens vegne? Seriøst?

»At bogafbrænding udgør en trussel mod Danmark.«Her sammenblander man den irriterende Paludan med de fanatikere, der truer ham og danskerne. Truslen vil derimod være væk, så snart nogle mennesker ikke mener, at deres religiøse følelser skal trumfe alt.

Men pointen er naturligvis, at det er lettere at begrænse danskernes ytringsfrihed end at slås mod tre snese lande, et utal terrorister og millioner af feta-spisere. Regeringens planlagte indskrænkning af ytringsfriheden handler om det - og opportunisme og egen afmagt. Det skulle man bare være ærlig om.

Emner