Uddannelsesreform handler også om Socialdemokratiets selvforståelse

Kommentar af professor Peter Nedergaard (Institut for Statskundskab) i Kristeligt Dagblad den 21. marts 2023.

REGERINGENS MINISTRE HAR meldt klart ud, at de ønsker at uddanne flere faglærte. De har ikke sagt direkte, at de ønsker at uddanne færre akademikere. Men det ligger ligesom i luften og logikken, at når man vil have mange flere ud med én form for uddannelse, bliver der færre, som får den akademiske uddannelse.

Man ønsker blandt andet at afkorte kandidatuddannelserne på universiteterne til fire år. Sidstnævnte har i hvert fald skabt stor utilfredshed i netop gruppen af kommende og nuværende akademikere. Her opfattes nedskæringen af længden på uddannelserne som et forsøg på at få færre til at tage disse uddannelser.

Men hvorfor mener regeringen, som den gør? Det har været god latin i årtier i politik at ytre, at ”næste generation skal være den bedst uddannede”, at ”vi skal ruste os til at klare os i videnssamfundet via længere uddannelser”, og at ”længere uddannelser til de unge skal ruste os til den globale konkurrence”.

Der er i hvert fald to mere eller mindre sammenhængende årsager til, hvorfor regeringen ønsker flere faglærte og implicit færre akademikere. For det første støtter ikke mindst de socialdemokratiske ministre sig til en prognose, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udarbejdede i 2021.

Ifølge den vil der i 2030 mangle 99.000 faglærte maskinarbejdere, tømrere, murere, elektrikere og så videre på det danske arbejdsmarked. Samtidig vil der mangle 24.000 personer med en kort videregående uddannelse som for eksempel laborant og byggetekniker. Endelig vil der mangle 13.000 personer med en mellemlang videregående uddannelse som datatekniker, sygeplejerske, pædagog eller diplomingeniør i 2030.

Valgresultatet var et chok for den socialdemokratiske ledelse, fordi det grundigt satte spørgsmålstegn ved selvforståelsen i partiet om, at man da var arbejderklassens fremmeste repræsentant på tinge.

OMVENDT REGNER Arbejderbevægelsens Erhvervsråd med, at der i 2030 vil være et overskud på 59.000 ufaglærte, 51.000 studenter uden yderligere uddannelse og 25.000 med en lang videregående uddannelse fra universiteterne. Sidstnævnte vil især have en humanistisk eller samfundsvidenskabelig uddannelse. Når der er overskud af personer med bestemte former for uddannelse, er der en nærliggende risiko for, at de får svært ved at finde et fast job. I hvert fald sammenlignet med dem, som der er mangel på.

Alt i alt er der således ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udsigt til store ubalancer på arbejdsmarkedet i Danmark, hvis der ikke gøres noget politisk for at vende udviklingen. Der er således i denne optik et solidt fagligt grundlag for at få flyttet personer fra overskudskategorien og til underskudskategorien.

Udover det saglige ønske om at ville undgå arbejdskraftmangel i fremtiden, fordi det risikerer at medføre arbejdsløshed og dermed velfærdstab, er der sandsynligvis endnu en god grund til, at regeringen er blevet så aktiv med hensyn til denne dagsorden. Det gælder ikke mindst socialdemokraten Mattias Tesfaye, som siden dannelsen af SVM-regeringen har været børne- og undervisningsminister. Han er i øvrigt selv uddannet murer, før han blev politiker. Han udgav i 2013 bogen ”Kloge hænder - Et forsvar for håndværk og faglighed”, der i anmeldelsen i tidsskriftet Folkeskolen blev kaldt et ”hæderligt partsindlæg om uddannelsessnobberi”.

Et par år efter ved folketingsvalget i 2015 skete der det, at Socialdemokratiet for første gang i generationer ikke blev det største politiske parti blandt faglærte og ufaglærte arbejdere. Den rolle blev overtaget af Dansk Folkeparti. Valgresultatet var et chok for den socialdemokratiske ledelse, fordi det grundigt satte spørgsmålstegn ved selvforståelsen i partiet om, at man da var arbejderklassens fremmeste repræsentant på tinge. Socialdemokratiets efterfølgende politiske positioner skal ses som forsøg på at genindtage positionen som faglærte og ufaglærte arbejderes parti nummer et.

Derfor blev udlændingepolitikken lagt om fra at være liberal til at være mere restriktiv. Og derfor er uddannelsespolitikken pø om pø blevet mere arbejderistisk med mere fokus på at give ufaglærte en faglig uddannelse og sikringen af, at vi i fremtiden uddanner tilstrækkeligt med faglærte. At det så samtidig kan underbygges med beregninger, som viser, at det er sund fornuft, hvis det danske arbejdsmarked ikke skal komme i ubalance, er blot så meget desto bedre.

I den sammenhæng gør det ikke noget, at både De Radikale og venstrefløjen skælder Socialdemokratiet ud både angående udlændingepolitikken og nu også uddannelsespolitikken. Det gør blot den socialdemokratiske ledelse endnu mere overbevist om, at man har valgt korrekt. Det er vigtigt med rigtige fjender i politik.

Emner