Ukrainekrigen afgør fremtiden for Kinas militær

Kronik af Bertel Heurlin, professor i statskundskab og leder af China Security Studies (Center for Militære Studier) i Jyllandsposten den 26. maj 2023.

Ukrainekrigen udspiller sig ikke med Kinas gode vilje. Stormagten forsøger dog at få noget konstruktivt ud af Putins udfald. Ukrainekrigen vil være medvirkende til at definere Kinas militære satsning fremover.

Kina ville have givet alt for at have undgået Ukrainekrigen. Ruslands angreb på Ukraine chokerede Kina, som havde et fint forhold til Ukraine.

Kina prædiker om nogen overholdelse af suverænitet, territoriel integritet og ikkeindblanding i indre anliggender. Rusland forbrød sig mod Kinas grundlæggende principper. Rusland svækkede tilliden i partnerskabet med Kina. At Rusland ville angribe Ukraine, var ikke en del af Xi-Putin-partnerskabsaftalen fra den 4. februar 2022, som erklæres som grænseløs og ubrydelig. Det var et par uger før Ruslands angreb den 24. februar 2022.

Men krigen er der, og hvad kan Kina bruge den til? Til at forbedre det kinesiske militær. Til at undersøge, om krigen viser revolutionære ændringer. Analyser af krigen har høj prioritet. Ikke mindst fordi Kina står over for at ændre sin militære strategi. Ukrainekrigen giver muligheden for at se, hvordan moderne krig udkæmpes.

Normalt er det meget svært at få dækkende oplysninger om det kinesiske militær. Det har været en konstant kritik fra Vesten, at Kina er ekstrem restriktiv med data om udviklingen af PLA. Når man sammenligner med Pentagon, som af demokratiske grunde fremlægger enormt materiale - titusinder af sider hvert år - til granskning og analyse, er kinesiske militære fakta kun tilgængelige i et meget begrænset omfang. Derfor er det overraskende, at der fra kinesisk side nu foreligger helt nyt offentligt tilgængeligt materiale, som beskriver, hvordan nye former for krigsførelse finder sted i Ukraine. For selv om krigen umiddelbart ser ud som traditionel krig fra forrige århundrede med frosne fronter i skyttegrave, med artilleri og bykampe, demonstreres, hvordan gamle krige og nye krige kombineres.

Det store spørgsmål synes at være: Er der tale om en helt ny form for krig, som kommer til at afløse RMA, Revolutionen i Militære Affærer, som USA introducerede for verden i Golfkrigen lige efter afslutningen af Den Kolde Krig?

Det nye materiale kommer fra CIISS, China International Institute for Strategic Studies, som er tilknyttet PLA. Det hedder her, at en ny runde af militære reformer er på vej. Krigens form og indhold accelererer. Baseret på krigen i Ukraine konstateres det, at det, kineserne kalder intelligensbaseret krig, tager form.

Der er fem grunde: For det første: Ubemandede våbensystemer bruges i stort omfang. Det er ikke mindst droner til efterretning, overvågning, måludpegning og præcisionsberegning. For det andet: Nye, smarte efterretningssystemer dækker hele krigsområdet. Eksemplet er USA's efterretninger om indledningen til krigen og efterfølgende oplysninger af afgørende værdi, som direkte tilgår den ukrainske ledelse. For det tredje: Et gennembrud på kommando og kontrolområdet er konstateret ved udviklingen af en ”ordre- baseret” angrebsmetode ved artillerioperationer.

Dertil kommer, at der gennem de amerikanske satellitbaserede Space Star Link-terminaler udvikles innovative guerillataktikker. For det fjerde, at cyberkrig gennemsyrer hele processen af militære operationer. Endelig for det femte, at hypersoniske missiler har været brugt for første gang med stor effekt af Rusland, primært mod store underjordiske ukrainske våbenlagre.

Men de kinesiske iagttagelser går videre: nemlig at krigsførelse har fået en stærkt diversificeret fremtrædelsesform. Der bliver henvist til omfanget af hybridkrig, hvor man f.eks. ser USA og allierede gennemfører en ”hybrid-strangulering” af den russiske evne til udnyttelse af sit potentiale gennem diplomatisk isolering, økonomiske sanktioner og teknologisk blokade. Rusland slår på samme måde tilbage mod Vesten.

Konklusionen er, at hybridkrig er blevet dominerende. Dertil kommer USA's omfattende brug af stedfortræderkrig, som selvsagt spiller en central rolle. Den kinesiske analyse opregner også det, der kaldes ”gråzonekrig”. I Ukrainesammenhæng peges på brug af sammenhængen mellem militære og civile aktiviteter, f.eks. brugen af Googles militære kort til Ukraine, som afslører russiske militære hemmeligheder.

Endelig peges på ”kognitiv krig” som en særdeles central faktor. Det konstateres, at der opbygges parallelle universer over for det fysiske kampområde, og alle parter i krigen bruger offensive og defensive fremgangsmåder for at påvirke og styre offentligheden og opinionen og dermed producerer alternative måder at se på sandheden. USA og Vesten, hævder PLA-artiklen, gennemfører informations-bombardementer for at monopolisere verdensoffentlighedens opfattelser.

Disse analyser er i sig selv opsigtvækkende. De peger på konkrete, umiddelbart aflæselige ændringer i de militære operationer. Desuden demonstreres de mere overordnede tendenser i krigsførelsen, som vedrører krigens mange militære som ikkemilitære dimensioner.

Der peges præcist på de centrale ændringer i krigsførelsen, som er overensstemmende med, hvad også vestlige iagttagere understreger.

Ved at karakterisere Ukrainekrigen som et muligt gennembrud i krigsførelsen på globalt plan er der i virkeligheden peget på to forhold: Først at Kina i egen forståelse er forberedt på og inkorporerer gennembruddet i egen planlægning. Kina har nemlig i sin fortsatte modernisering af PLA organiseret processen i tre faser: mekaniseringsfasen, informationskrigsfasen og intelligenskrigsfasen, idet alle tre faser supplerer hinanden. Dernæst, at USA fortsat ses som den drivende kraft mod en mulig ny RMA, som kunne kaldes Hyper-RMA.

Men ét er materialet fra CIISS. Noget andet er undersøgelser fra PLA's eget organ, PLA-Daily. Her tages for alvor fat på det mest prekære problem: forholdet mellem erfaringerne fra ”nykrigen” - den avancerede teknologisk-multidimensionelle krig og erfaringerne fra den traditionelle, 20. århundredes frontkrig med artilleri og skyttegrave.

Det er det, der gør Ukrainekrigen til et gigantisk dilemma: at udkæmpe moderne eller traditionel krig i forhold til anvendelse af vidt forskellige krigsmæssige ressourcer.

PLA-Daily-artiklen påpeger, at krigen fra russisk side bliver udkæmpet med alt for få styrker, og at der er alt for mange svagheder i brugen af »joint operations«, altså samarbejde mellem forskellige værn.

Brugen af taktiske brigadegrupper er ineffektiv og svag, ikke mindst fordi kapaciteten til at fungere sammenhængende og selvstændigt ikke er til stede. Brigadegrupperne kan ikke kæmpe vedholdende og med tilstrækkelig stor intensitet i en opslidningskrig. Man burde, mener PLA-artiklen, ændre organiseringen fra et brigadesystem til et divisionssystem. Det vil sige vende tilbage til tidligere tiders kamp med store enheder i divisionsstørrelse (ca. 10.000 mand) og opgive mindre kampgrupper, brigader (ca. 3.000 mand), som kæmper selvstændigt.

Det vil være en gennemgribende transformation i strategisk krigsførelse som hidtil - som følge af RMA-doktriner - netop kræver mindre, men effektive enheder, »leaner but meaner armed forces«. Rådet lyder: flere soldater, større formationer. Omsat til den krig, som PLA forbereder, erobringen af Taiwan: Planlæg i storskala. Slut med reduktioner. Vil det sige, at Kina overvejer en tilbagevenden til forrige århundredes massehær? Noget kunne tyde på det. For nylig har Kina vedtaget en lov om udvidede reservestyrker.

Hvad betyder disse iagttagelser? Intet mindre, end at der i PLA bliver sat spørgsmål ved nogle af de mest afgørende indsigter i RMA: færre og mere avanceret udrustede soldater. Informations- og intelligenskrigen vil givet fortsætte - men vægten skal også være på værdien af masse og størrelse, på opslidningskrig, som tager tid, frem for hurtighed og præcision.

Det er indsigter, som PLA overvejer at inddrage i den planlægning, som man er blevet pålagt af Xi Jinping: at være klar til krig i forbindelse med en Taiwankonflikt. Det kunne blive en meget blodig affære. USA vil blive inddraget, og PLA kender USA's militære overlegenhed. Vil dette - og udsigten til en opslidende krig - kunne afskrække Kina?

Emner