Zelenskyj signalerede med sit "hej", hvorfor danskerne fra første færd har støttet Ukraine
Med en militær fremtoning og hilsen på dansk sendte Ukraines præsident Zelenskyj et klart signal til danskerne foran Christiansborg: Fredens tid er forbi, men så længe Danmark og Ukraine er i samme båd, bliver modstanden ikke nytteløs
Kommentar af dekan Mikkel Vedby Rasmussen (Det Samfundsvidenskabelige Fakultet) i Altinget den 21. august 2023.
Han havde os fra "hej".
Præsident Zelenskyj forstod, at danskere ikke lader sig imponere af magt, der giver os mindreværd, og at danskerne ikke værdsætter store ord, som vi selv er bange for at bruge.
Det forstod den ukrainske præsident.
Ved blot at sige ”hej”, så sagde Zelenskyj også til os, at han forstår, hvorfor vi fra første færd har støttet Ukraine, og hvorfor Danmark vil være det sidste land i Europa, som indstiller støtten
Men som manden, der havde lagt t-shirten til fordel for en kakiskjorte, fordi han lige havde været til frokost med Dronningen, vidste, så er det præcis mistroen overfor magt, modstanden mod heroisme og militarisme og bevidstheden om, at store ord ofte skjuler store forbrydelser, som danskerne har til fælles med Zelenskyj og hans folk.
Ved at hilse os på den måde, hvor vi netop afmonterer magt og status, når vi møder hinanden – ved blot at sige "hej" - så sagde Zelenskyj også til os, at han forstår, hvorfor vi fra første færd har støttet Ukraine. Og hvorfor Danmark vil være det sidste land i Europa, som indstiller støtten.
Vi forestiller os Ukraine som et lille land, selvom det hverken er en geografisk eller en demografisk realitet.
Det er et udtryk for, at danskerne spejler sig i Ukraine.
Selvom Ukraines historie er langt mere grusom og langt mere brutal end Danmarks, så deler vi geopolitisk skæbne ved at være naboer til en europæisk stormagt, som fra tid til anden har ment, at vores eksistens var en beklagelig misforståelse.
Vi ved, at verdens historiske begivenheder kan ramme os uden, at vi kan forhindre det. Vi forstår, hvad det vil sige at være udset til at være historiens ofre. Og vi har – på hver vores betingelser og på hver vores måde - insisteret på ikke at være ofre, insisteret på at vores kultur og værdier var mere værd, end hvad størrelse eller magt tilsagde.
Når Zelenskyj således fortalte de forsamlede i Rigsdagsgården, at vores hjælp med Ukraines energiforsyning, vores støtte til ukrainske flygtninge og vores våbenhjælp var beviset på, at vores værdier betyder noget - og at disse værdier skaber det Europa, som vi gerne vil bo i - så bekræftede han vores forståelse af, hvem vi er.
I sin militære klædedragt bekræftede han også, hvad vi frygter: At fredens tid er forbi.
Vi lever ikke længere i globaliseringens glade dage efter afslutningen den Kolde Krig. Dengang Ukraine opgav sine atomvåben, fordi Rusland lovede at garantere landets sikkerhed. Dengang vi i Danmark begyndte at spare på vores forsvar i forventningen om, at krigens tid var forbi.
Ruslands invasion af Ukraine og Kinas forsøg på at slå sig op stormagt i Asien og Afrika er blot nogle af de skyer, som trækker op til storm i horisonten
Ruslands invasion af Ukraine og Kinas forsøg på at slå sig op som stormagt i Asien og Afrika er blot nogle af de skyer, som trækker op til storm i horisonten.
Kreml og Beijings vigtigste våben er fornemmelse af, at al modstand er nyttesløs.
Deres budskab er netop så effektivt på sociale medier, fordi det understreger fornemmelsen af, at intet betyder noget. At når hverken vores historie eller værdier tæller, så kan vi lige så godt lade den stærke mand i Kreml eller Beijing bestemme.
Med sit "hej" sagde Zelenskyj, at modstand faktisk gør en forskel, og at den stærke mand ikke behøver at få sin vilje.
Hvis alt hvad det kræver, for ondskaben at sejre, er, at gode folk intet gør. Så fortalte Zelenskyj os, at vi kan gøre noget.
Emner
Kontakt til forsker
Mikkel Vedby Rasmussen
Dekan, professor
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Telefon: 21 18 10 48
Mail: mvr@samf.ku.dk