AI i det offentlige kræver oplæring og omstilling
Kan ny teknologi og kunstig intelligens (AI) frigøre 10.000 årsværk i den offentlige sektor, som regeringens digitaliseringsstrategi lægger op til? Svaret er ja - men på betingelser.
Kommentar af adjunkt Anders Humlum (University of Chicago, Booth School of Business) og ph.d.-studerende Emilie Vestergaard (Økonomisk Institut) i Berlingske den 22. juli 2024.
Kan ny teknologi og kunstig intelligens (AI) frigøre 10.000 årsværk i den offentlige sektor, som regeringens digitaliseringsstrategi lægger op til? Svaret er ja - men på betingelser.
Målet om 10.000 årsværk er ambitiøst, men ikke umuligt. Det viser en undersøgelse af ChatGPT på det danske arbejdsmarked, som vi sammen med Danmarks Statistik foretog i vinter. Der er tale om en omfattende spørgeskemaundersøgelse blandt 100.000 lønmodtagere beskæftiget i jobs, hvor brug af ChatGPT er relevant. 4135 skolelærere, 3395 kontoransatte og 2518 jurister deltog i undersøgelsen - mange af dem offentligt ansatte.
De offentligt ansatte har kastet sig over AI, men uligheder er opstået
Vores undersøgelse viser, at mange offentligt ansatte har taget ChatGPT i brug, heriblandt 49% af lærerne, 45% af de juridiske medarbejdere og 34% af de kontoransatte. Særligt unge mænd har kastet sig over det nye AI-værktøj, mens kvinder og mere erfarne medarbejdere sakker bagud. Mænd er 20 procentpoint mere tilbøjelige til have brugt ChatGPT som kvinder i samme job. Det er en stor kønsskævhed i brugen af AI, som skal tackles, hvis regeringens AI-målsætning skal indfries, og gevinsterne fra teknologierne skal deles ligeligt i samfundet.
Stort potentiale i AI til at øge produktiviteten
De offentligt ansatte i undersøgelsen ser et stort potentiale i værktøjer som ChatGPT, når det handler om at øge produktiviteten i deres arbejde. Den typiske lærer vurderer, at ChatGPT kan halvere arbejdstiden i en femtedel af arbejdsopgaverne uden at gå på kompromis med kvaliteten. For jurister og kontoransatte kan arbejdstiden halveres i knap en tredjedel af opgaverne. Disse optimistiske vurderinger kommer fra medarbejdere, der allerede bruger ChatGPT og har erfaret tidsbesparelserne på første hånd. ChatGPT er kun ét af de værktøjer, som regeringens task force har i spil, men svarene vidner om et stort potentiale for AI til at frigøre hænder og hjerner i det offentlige. I de nævnte eksempler svarer det til 10-15% højere produktivitet.
Vigtige udfordringer for at indfri AI’s potentiale i det offentlige
Undersøgelsen blandt de danske medarbejdere peger dog også på to store udfordringer for at indfri målet om øget produktivitet via AI i det offentlige.
For det første efterlyser mange offentligt ansatte, herunder særligt kvinder, oplæring i AI, før de kan tage værktøjerne i brug. Konkret angiver 30% af de offentlige ansatte, der tror ChatGPT kan spare tid, at de har brug for oplæring i ChatGPT før tidsbesparelserne kan realiseres.
For det andet fører tidsbesparelserne fra AI ikke automatisk til øget offentlig service. For eksempel angiver 63% af lærerne, at de ikke vil udføre flere af de opgaver, som ChatGPT nu sparer tid på. Tidsbesparelserne er naturligvis en gevinst for den enkelte lærer. Men hvis AI for alvor skal frigøre hænder og løfte serviceniveauet i den offentlige sektor, vil det kræve en omlægning af arbejdet så de enkelte ansatte også påtager sig mere ansvar i de opgaver AI nu understøtter.
Summa summarum er budskabet fra danske medarbejdere klart: Der er et kæmpe potentiale i kunstig intelligens i det offentlige. Men på kort sigt vil det kræve både oplæring af ansatte og omlægning af arbejdsgang, før frugterne af AI for alvor kan høstes.