Økonomer vil have stoppet energiø: Der er meget at være bekymret for
Debatindlæg i Politiken den 20. marts 2024 af bl.a. lektor Peter Kjær Kruse-Andersen (Økonomisk Institut).
Vindeventyret Energiø Bornholm udvikler sig med rivende hast til en økonomisk gyser. Intetanende danskere kan ende med en tocifret milliardregning, fordi man fra politisk hold desværre har indledt en proces, der nærmest kun kan ende galt.
Energiøen blev ved en kæmpe lancering på Marienborg præsenteret som et rentabelt projekt. Målet er, at Bornholm fra 2030 skal være opsamlingssted for minimum 3 gigawatt grøn strøm fra havvindmøller, der stilles op i Østersøen.
Siden da er det økonomiske fortegn gået fra plus til minus, og politikerne bør trække stikket på projektet, inden udgifterne løber løbsk. For hver dag, der går, bliver projektet nemlig kun dyrere – både økonomisk og politisk. Nu, hvor det er finansministeren, der har sat sig for bordenden i Grønt Udvalg, der skal sikre, at regeringens politik gør det muligt at nå klimamålene, må man håbe på, at der også tages hensyn til statskassen i udbygningen af vedvarende energi.
Allerede i dag står vi i økonomisk og procesmæssigt dynd til knæene. Regningen for Energiø Bornholm lyder lige nu på 1,2 mia. kr., hvis projektet droppes i dag, og foruroligende nok er det stadig langt den billigste og bedste løsning. De seneste beregninger fra Energistyrelsen viser nemlig, at Energiø Bornholm forventes at kræve statsstøtte på svimlende 31,5 mia. kr. Den regning er politikerne dog ikke i første omgang indstillede på at betale og har derfor aftalt et støtteloft på cirka halvdelen, 17,6 mia. kr.
Uden økonomisk dækning for de sidste 14 mia. kr. begyndte Energinet i november at udbyde dele af energiøprojektet, nemlig teknisk udstyr og havkabler. Man laver et udbud for at komme i gang med et projekt, som ifølge
embedsværket ikke kan gennemføres med de midler, man har afsat til det.
Der er meget billigere og hurtigere grøn energ at hente andre steder
Groft sagt er der tre mulige udfald – det ene værre end det andet – hvis ikke politikerne tager ansvar og trækker stikket på Energiø Bornholm nu.
Den første mulighed er, at projektet på mirakuløs vis holder sig under støtteloftet. I det tilfælde får vi en statsstøttet energiø, der producerer strøm, hvoraf to tredjedele sendes til Tyskland, og den sidste tredjedel primært sendes i et særdeles dyrt kabel på tværs af Østersøen til Sjælland, der lige så godt kunne have fået strømmen fra helt almindelige støttefri havvindmøller tættere på.
Den anden mulighed er, at Energistyrelsen får ret i, at energiøen ikke kan realiseres med blot 17,6 mia. kr. i statsstøtte, og at politikerne dropper projektet, som de oprindeligt lovede hinanden og danskerne. I det tilfælde afhænger størrelsen på regningen af, præcis hvornår politikerne dropper projektet. Hvis Energistyrelsen og Energinet når at afholde mange af de indledende udbud, bliver regningen til danskerne betydeligt større end de 1,2 mia. kr., der vil være spildt, hvis projektet droppes i dag. For det er selvfølgelig ikke gratis at bakke ud af aftaler med private virksomheder, der har vundet udbuddene.
Den tredje og mest alarmerende mulighed er, at politikerne fraviger det aftalte støtteloft ved enten at hæve eller helt ophæve det. Vores største bekymring er, at politikerne vil se det som for stort et nederlag at lægge det stort opslåede prestigeprojekt i graven af frygt for de kritiske historier, der naturligt vil komme i kølvandet på sådan en beslutning. Men som økonomer bliver vi nødt til at appellere til, at politikerne fører en ansvarlig økonomisk politik og holder op med at kaste gode penge efter dårlige. Der er meget billigere og hurtigere grøn energi at hente andre steder. F.eks. udbydes i foråret 6 gigawatt støttefri havvind.
Ingen af de tre ovenstående udfald er specielt attraktive. Derfor er opfordringen klar: Drop energiøen, før regningen kommer ud af kontrol.
Der er meget at være bekymret for på de danske skatteborgeres vegne
Hvor man i Finansministeriet har tradition for at vende hver en femøre, inden de frigives, er dette projekt på mærkværdig vis gået fuldstændig under radaren. Mystikken breder sig. Vi har før set, hvordan politisk prestige kan overvinde den sunde fornuft.
Det skete f.eks. i august 2022, da nye tal viste et projektøkonomisk underskud på Energiø Bornholm på 10 mia. kr. Embedsværkets besked var, at projektet ikke kunne realiseres uden statsstøtte. Og i stedet for at tage konsekvensen af den melding og droppe energiøen, som man oprindeligt havde aftalt – og flere gange gentaget – besluttede aftalekredsen i stedet at udvide energiøen fra 2 GW til 3 GW.
Meldingen om forventet underskud kom således først ud til offentligheden, da beslutningen om at fortsætte og endda udvide projektet var taget. Sådan en manøvre er problematisk, da politiske prioriteringer på så store beløb børdiskuteres offentligt.
Der er altså meget at være bekymret for på de danske skatteborgeres vegne. Den proces, der nu er lagt op til, hvor udbuddene kommer drypvis, minderom analogien med at koge en frø. Vi opdager ikke, at noget er galt, før det erfor sent.
Vi håber, at Nicolai Wammens gode økonomer i Finansministeriet nu, hvorhan er blevet placeret for bordenden i Grønt Udvalg, kan hjælpe resten afregeringen med at indse, at de er på økonomisk gale veje og kan ende med atskulle sende en milliardregning til danskerne for en energiø, der primært skalproducere strøm til Tyskland.
Vi håber på et comeback til den finansministerielle vedholdenhed.