19. juni 2024

Forskere, organisationer og offentlige aktører: Det er tid til at ændre tilgangen til forebyggelse markant

KRONIK

Vi har brug for en ny forebyggelsesindsats, der matcher de stigende sygdomsudgifter og mistrivsel. Vi skal skabe rammer og incitament for, at forskere og aktører i samfundet finder sammen og udvikler indsatser, der kan danne grundlag for fremtidens forebyggelse, skriver en række forskere, civilsamfundsorganisationer samt offentlige og private aktører.

Af en række forskere, organisationer og offentlige aktører (se liste i faktaboks nederst). Publiceret hos Altinget den 19. juni 2024.

Hvert år poster samfundet milliarder i forebyggelse, og jævnligt minder offentlige kampagner os om det, som de fleste af os godt vidste i forvejen.

Vi skal lade være med at ryge, vi skal drikke mindre alkohol, vi skal undgå stress, vi skal indgå i trygge fællesskaber, vi skal dyrke motion og spise sundere. Det individuelle ansvar for egen sundhed er tydeligt.

Umiddelbart ser udviklingen også ud til at gå i den rigtige retning. Danskernes middellevetid stiger, og antallet af år, hvor sygdom er fraværende, stiger også.   

På trods af ovenstående er der samtidig et stærkt skred i den helt forkerte retning.

Sundhedsstyrelsens Nationale Sundhedsprofil ’Midtvejsundersøgelsen 2023’ viser, at rygning stadig ødelægger alt for mange liv, at danske unge drikker mere end nogen andre, og omkring 60 procent af befolkningen over 18 år ikke lever op til WHOs anbefalinger for kost og motion.

Investeringerne i forebyggelse løser ikke vores sundhedsudfordringer.

Blandt andet derfor er fedmeforekomsten i fortsat udvikling, den mentale trivsel er udfordret som aldrig før, og uligheden i sundhed er stigende.

Kort sagt: Investeringerne i forebyggelse løser ikke vores sundhedsudfordringer.

Forebyggelsesindsats skal justeres

Risikoen ved det er blandt andet, at sundhedsvæsenet risikerer at bryde sammen, hvis ikke vi finder bedre måder at forebygge sygdom på.

Læg dertil at demografien i Danmark er under forandring. Vi får flere ældre, og vi er i fare for at komme til at mangle arbejdskraft.

Hvis vi som samfund skal fastholde den positive udvikling med flere sunde leveår, så er det tvingende nødvendigt, at vi justerer vores forebyggelsesindsats.

En af udfordringerne er, at for det enkelte menneske står sundhedsbudskaberne ikke alene. Vi er alle under påvirkning af en lang række stærke aktører og budskaber, som set med et folkesundhedsperspektiv har negativ indflydelse på den mad, vi spiser, hvordan og hvor meget vi bevæger os, hvor meget vi sidder ved en skærm, og hvor meget alkohol vi drikker.

Derfor er tiden inde til markant at ændre tilgangen til forebyggelse.

Fremtidens forebyggelse skal ændre de rammer, vi lever i

Vi har brug for at iværksætte flere strukturelle tiltag i samfundet og på samme tid skabe mere viden om, hvordan de virker.

Det vil sige, at fremfor at basere fremtidens forebyggelse på, at individet med disciplin og vilje ændrer sit eget liv, så skal vi basere forebyggelsen på tiltag, der ændrer de rammer, vi lever i. 

Det kan have værdi for os alle sammen, men strukturelle tiltag kan også komme de multisyge kronikere eller andre udsatte grupper som alkoholikere eller psykisk syge til gavn.

Grupper, hvor traditionelle, individbaserede forebyggelsesindsatser har ekstra svære kår, og hvor både den mentale og den fysiske sundhedstilstand har det med at gå i arv mellem generationerne.

Samarbejde med den danske frivilligheds- og organisationskultur

Kan vi eksempelvis med ændret byplanlægning reducere luftforurening, støjpåvirkning og sikre vandkvalitet? Kan vi skabe fysiske rum, natur og grønne åndehuller, der motiverer til aktive fællesskaber, motion og mental restitution? 

Fremfor at basere forebyggelse på, at individet med disciplin og vilje ændrer sit eget liv, så skal vi basere den på tiltag, der ændrer de rammer, vi lever i.

Kan vi i samarbejde med den stærke, danske frivilligheds- og organisationskultur skabe nye rammer, som inviterer endnu flere til at være med i fællesskaberne? Kan vi hjælpe vores børn og unge med at indgå i meningsfulde relationer?

Kan vi sammen med arbejdspladserne skabe tid i hverdagen til sundhedsfremme? Kan vi igennem lovgivning og regulering gøre de sunde valg til de oplagte valg?

Kan vores unikke registre hjælpe med målrettet indsats? Kan vi blive endnu skarpere på at styrke forebyggelsen via digitale services? Og kan vi sætte tal på hvilke af de mange mulige indsatser, der bedst kan betale sig for den enkelte og for samfundet?

Universiteterne står klar med viden og uddannelse

Der er ét svar på alle ovenstående spørgsmål. Og det er ’ja, det kan vi godt’.

Men det forudsætter, at alle sektorer og fagligheder samarbejder, og det forudsætter også, at vi som samfund prioriterer indsatsen og de ressourcer, der hører til.

På Københavns Universitet – og på resten af landets universiteter – eksisterer der stærke forskningsmiljøer inden for alle nævnte områder. Universiteternes fagligheder spænder bredt, og vi har brug for alle kræfter for at løfte forebyggelsesdagsordenen. 

Vi har et stort behov for de akademiske kompetencer fra sociologer, psykologer, økonomer, landskabsarkitekter, dataloger, bevægelses-, ernærings- og folkesundhedseksperter.

Samtidig har vi også et stort behov for pædagoger, fysioterapeuter, sundhedsplejersker, diætister og mange andre.

Stærkere forbindelse mellem forskning og samfund

Torsdag 2. maj 2024 samlede satsningen ’Fremtidens forebyggelse & sundhed’ en stor gruppe forskere på Københavns Universitet og mange repræsentanter fra civilsamfundet, samt den offentlige og private sektor.

Man behøver ikke at være ansat i Finansministeriet for at se, at der på sigt vil være en gevinst at hente ved den rette indsats.

På dagen drøftede vi blandt andet det forunderlige i, at vi som samfund investerer milliardbeløb i at udvikle og evidensunderstøtte ny behandling af sygdom, mens investeringer i forebyggelse er sporadiske, og ofte uden at vi udvikler ny viden om, hvad der virker. 

Med satsningen vil Københavns Universitet gøre sit til at styrke forbindelsen mellem forskningsmiljøer og samfundsaktører og arbejde for at udvikle en bedre og mere effektfuld forebyggelsesindsats i Danmark.

Målet er at sikre bedre og flere leveår til folket samtidig med, at sundhedsudgifterne holdes i ave.

Forebyggelsesindsatsen lider

Motivationen til at investere i forebyggelse kunne for eksempel tage afsæt i evnen til at forestille sig de mulige konsekvenser af ikke at investere i forebyggelse.

For selvom der ifølge Danmark Statistik i 2022 blev brugt 13,5 milliarder kroner på sundhed og forebyggelse i Danmark, så blev der til sammenligning brugt omkring 242 milliarder kroner på behandling, medicin, sygepleje og rehabilitering.

Man behøver ikke at være ansat i Finansministeriet for at se, at der på sigt vil være en gevinst at hente ved den rette indsats.

Derfor mener vi, at der er behov for en ny markant forebyggelsesindsats, hvor investeringen modsvarer samfundets accelererende sygdomsudgifter og den stigende mistrivsel.

Et nationalt, tværfagligt forebyggelsescenter, hvor viden samles, udvikles og implementeres vil være et stærkt initiativ. 

Programmer med økonomiske muskler, der kan facilitere markante, tværdisciplinære satsninger på tværs af offentlige indsatser, arbejdspladsinitiativer og forskningsmiljøer.

Det mener vi, kan være medvirkende til at styrke den manglende sammenhæng i indsatser, den manglende evaluering og det manglende samarbejde, som forebyggelsesindsatsen lider under i dag.

Og vi skal have alle centrale aktører på området med. Kommuner, frivillige organisationer, regioner, Sundhedsstyrelsen, professionshøjskoler, universiteter, den private sektor inklusiv pensionsbranchen – forsæt selv listen.

Strukturel forebyggelse bør indtænkes i andre tiltag

Det vil også være relevant at tænke strukturel forebyggelse ind i alle de andre tiltag, vi laver. 

Der er behov for en ny markant forebyggelsesindsats, hvor investeringen modsvarer samfundets accelererende sygdomsudgifter.

For eksempel bør man overveje sundhedseffekter, når man udformer byrum, lægger afgifter på fødevarer, organiserer sammenhæng mellem dagtilbud, skole og foreningsliv og fastlægger regler for transportfradrag med mere.

Det er et velkendt greb inden for vores økonomiske politik, hvor de samfundsøkonomiske konsekvenser samt konsekvenser for miljø og natur altid skal overvejes.

Det samme bør gøres inden for forebyggelse.

Visionen for os er at skabe rammer og incitament for, at forskere og aktører i samfundet finder sammen og udvikler indsatser, der kan evalueres systematisk og danne grundlag for fremtidens forebyggelse.

Samtidig ønsker Københavns Universitet at stille sin viden til rådighed, når andre aktører finder sammen, men har brug for ekspertise inden for eksempelvis sundhedskampagner, matematisk modellering eller nedbrydningstider for PFAS.

Med satsningen ’Fremtidens forebyggelse & sundhed’ har vi nu taget det første skridt mod etableringen af de samarbejder der, på tværs af fagligheder og sektorer, skal udgøre fundamentet for de strukturelle forandringer, som er en forudsætning for en større effekt af samfundets forebyggelsesindsats.

Vi var der på dagen, og vi ser alle frem til udvidet dialog og samarbejde med alle relevante parter.

Men ikke mindst ser vi frem til at bidrage til en udvikling af mere sundhed og trivsel i fremtidens samfund.

Afsendere

  • Annemette Broch, founder, Data for Good Foundation
  • Charlotte Bach Thomassen, formand for DGI
  • Klaus Bønnelykke, professor, forskningsleder, Copenhagen Prospective Studies on Asthma in Childhood
  • Lisbeth Nielsen, adm. direktør, Filadelfia
  • Lone Billehøj, centerchef, Kultur og Fritid, Solrød Kommune
  • Stinus Lindgreen, medlem af Folketinget, sundhedsordfører (R)
  • Winni Grosbøll, direktør, Friluftsrådet
  • David Dreyer Lassen, prorektor for forskning, Københavns Universitet
  • Tariq Osman Andersen, lektor, Datalogisk Institut, Københavns Universitet
  • Frederik Plesner Lyngse, adjunkt, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet
  • Gritt Overbeck, lektor, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet
  • Naja Hulvej Rod, professor, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet
  • Laura Vang Rasmussen, lektor, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet
  • Søren Præstholm, leder af Center for Børn og Natur, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet
  • Jacob Wienecke, lektor, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet
  • Lasse Gliemann, lektor, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet
  • Ida Egmose Pedersen, adjunkt, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
  • Johanne Smith-Nielsen, lektor, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
  • Katrine Røhder, lektor, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
  • Mette Skovgaard Væver, professor, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
  • Charlotte Fischer, leder af policy, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
  • Anna Haldrup, professor, institutleder for Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet
  • Jesper Wengel, prodekan for innovation og samfundsrelationer, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
  • Nikolai Baastrup Nordsborg, professor, institutleder, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet
  • Theis Lange, professor, institutleder for Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet

Emner