Det mest uforudsigelige amerikanske valg

Opinion af professor Peter Kurrild-Klitgaard (Institut for Statskundskab) i Berlingske den 5. februar 2024. 

Hvert fjerde år hører man mange journalister og kommentatorer rituelt erklære, at det næste amerikanske præsidentvalg vil være »det vigtigste nogensinde«. Det er som regel en overdrivelse, men det er det i 2024 næppe for meget at sige, at valget kan blive et af de mest uforudsigelige af slagsen.

For det første står begge de to førende kandidater - præsident Joe Biden for Demokraterne og fhv. præsident Donald Trump for Republikanerne - helt grundlæggende med store personlige udfordringer.

Biden er 81 år gammel og tydeligt alderssvækket - for nu at bruge et pænt udtryk. Det var han allerede, da han blev valgt i 2020, men da lykkedes det hans parti og mange i medierne at få emnet underspillet og parkeret hans ringe kommunikationsevner som værende et angiveligt udslag af et ungdommeligt problem med at stamme. Desuagtet at dette ikke havde været et problem for ham i et halvt århundrede.

Men nu er Bidens problemer med at tage lange arbejdsdage og give meningsfulde, sammenhængende svar på sine historisk få pressemøder, blevet så åbenlyse, at der er tale om et reelt problem for ham og hans kampagne.

Bliver Biden fanget i en uheldig situation, eller får han indenfor de næste ni måneder et både alvorligt og synligt helbredsproblem, vil det kunne støde vælgerne fra ham.

Bidens - og Trumps - største »fordel« her er, at det for hver dag, der går, vil blive sværere og sværere for Demokraterne at indsætte en erstatningskandidat. Den oplagte erstatning, vicepræsident Kamala Harris, har få tillid til eller respekt for, og det er for hver dag, der går mere og mere usikkert, hvem et alternativ kunne være, eller hvordan en sådan ville skulle kåres på en måde, der både giver legitimitet og opbakning.

Trump er med sine 78 år også én, der let ville kunne blive ramt af akutte helbredsproblemer. Men mere presserende er de nu fire retssager med i alt 91 tiltalepunkter, som Trump står over for i det hav af retssager, han er viklet ind i - udover at han for nylig er blevet dømt for injurier ved et civilt søgsmål.

Skulle han gå hen og blive dømt i en af de straffesager, der kører, vil det kunne ramme hans tilslutning - og man vil blive nødt til forfatningsmæssigt at forholde sig til den absurde situation, at man kan have en præsident, der er dømt.

Læg dertil muligheden for, at der kommer helt andre, »tredje parti«-præsidentkandidater på banen og uforudsigeligt vil kunne trække stemmer hist og pist. Det så man i 2016, hvor et pænt stort antal vælgere hverken stemte på Trump eller Hillary Clinton og var med til at gøre valgresultatet tæt. 

Bookmakerne giver omtrent 50-50 procent sandsynlighed for, at det bliver en demokrat eller en republikaner.

Sidste år meldte den tidligere Demokrat, Robert F. Kennedy, jr., sit uafhængige kandidatur, og hvem ved, om »Never Trump«-fløjen blandt Republikanerne kunne finde på at finde Nikki Haley eller en anden som en uafhængig moderat konservativ kandidat? En eller flere sådanne kandidater vil kunne forrykke meget, selvom de kun får få procent af stemmerne.

At det slet ikke er sikkert, om det bliver enten Trump eller Biden, der ender med at blive præsident, kan man se ud fra bookmakernes odds, der for tiden kun giver cirka 85 procent sandsynlighed for, at vinderen bliver enten den ene eller den anden. Og bookmakerne giver omtrent 50-50 procent sandsynlighed for, at det bliver en demokrat eller en republikaner.

Men lad os antage, at det ender med at blive Biden mod Trump. Alene det vil være historisk.

Det hører i sig selv til sjældenhederne, at man har et »omvalg« - hvor de to samme mødes ved et efterfølgende valg. Sidst var i 1956, hvor det for andet valg i træk var præsident Dwight D. Eisenhower mod fhv. guvernør Adlai Stevenson.

Det er også sjældent, at en af kandidaterne stiller op til sin tredje præsidentvalgkamp i træk. Det er ikke sket siden præsident Franklin D. Roosevelt genopstillede til sin tredje valgperiode i 1940.

Men det vil også høre til sjældenhederne, at man vil have to præsidentkandidater, som er så upopulære, som tilfældet er. Bidens såkaldte »approval ratings« viser, at kun cirka 41 procent af vælgerne for øjeblikket har et positivt syn på ham og cirka 55 procent et negativt, mens de sammenlignelige tal for Trump er fuldstændig identiske. Med andre ord ønsker et flertal af vælgerne hverken den ene eller den anden.

Egentlig burde ingen af dem kunne blive valgt: Siden man begyndte at lave sådanne målinger i 1948, har alle præsidenter med positive vurderinger på under 50 procent enten tabt (Ford, Carter, Bush sr.) eller valgt ikke at genopstille (Johnson). Men nu har man så - med Trump mod Hillary Clinton i 2016 som eneste fortilfælde - den bizarre situation, at man ser ud til at ende med to præsidentkandidater med lige lav tilslutning.

Det kan dermed meget let blive ikke bare et uforudsigeligt valg, men et der igen - som i 2000 og 2016 - meget vel kan blive afgjort på målstregen.

Emner