Er Trump på vej til at blive en serietaber?
Det amerikanske præsidentvalg ser ud til blive tættere og nu med reel mulighed for, at Donald Trump taber - og i så fald igen trækker sit parti ned. Han burde fokusere på det politiske indhold fremfor personfnidder.
Debatindlæg af professor Peter Kurrild-Klitgaard (Institut for Statskundskab) i Berlingske den 9. august 2024.
Donald Trump er givetvis i et gedigent vrissent humør i disse dage. Fra efteråret 2023 og frem til ugen, hvor præsident Joe Biden trak sig som præsidentkandidat, lå den forhenværende præsident foran Biden i meningsmålingerne.
Ikke i alle, men i langt de fleste. Ikke meget, men typisk to-tre procentpoint, og selvom føringen ikke var enorm, var den så solid i de fleste »svingstater«, at det tegnede til et ret klart flertal i de afgørende, såkaldte valgmandsstemmer. Derfor gav bookmakerne også typisk Trump 60-65 procents sandsynlighed for at vinde valget til november.
Med Demokraternes nødtvungne, sidste øjebliks udskiftning af Biden til fordel for vicepræsident Kamala Harris har det billede ændret sig. Ikke voldsomt, men dog synligt.
Harris ligger i disse dage nu gennemsnitligt et mulehår foran Trump i stemmeandele i meningsmålingerne - uanset om man kun spørger om de to kandidater, eller tager det større felt af uafhængige kandidater med.
Det er kun en mikroskopisk føring, pænt indenfor den statistiske usikkerhed, og en som let kan ændre sig, men billedet hos både valganalytikere og bookmakere er nu, at valget reelt ligger 50:50 og med kun et lille, skrøbeligt forspring til Trump i sandsynlige valgmandsstemmer.
Går Trump hen og taber dette valg, burde det give Republikanerne anledning til selvransagelse og spørge, om de reelt er kommet til at satse på en serietaber. Det vil nemlig i så fald være tredje præsidentvalg i træk, hvor man har haft Trump som kandidat, og hvor det ikke er lykkedes ham at få et flertal af vælgerne bag sig.
Slet ikke en majoritet og ikke engang et simpelt flertal. Hans eneste valgsejr - da han blev valgt i 2016 - skyldes som bekendt matematik: At valgmandsstemmerne og ikke vælgernes flertal var afgørende.
Men heller ikke de andre valg, hvor Trump reelt har været Republikanernes partileder, er gået særligt godt for partiet. Ved midtvejsvalget i 2018 tabte man hele 41 pladser i Repræsentanternes Hus og dermed flertallet der, ligesom man tabte guvernørposterne i syv delstater. Ved midtvejsvalget i 2022 vandt Republikanerne blot ni af de 435 pladser og tabte en guvernørpost.
Tager man et gennemsnit af de fire sammenlignelige nationale valg, hvor Trump har stået i spidsen, har Republikanerne aldrig vundet en majoritet af stemmerne og i gennemsnit kun 47,8 procent af stemmerne. Ved de samme valg har Demokraterne to gange vundet en majoritet af stemmerne og gennemsnitligt 49,8 procent.
Trumps umiddelbare forgængere som Republikanske præsidentkandidater - John McCain i 2008 og Mitt Romney i 2012 - formåede heller ikke at vinde et flertal af vælgerne. Men faktum er, at Trump - uanset egen bravado - slet ikke er lykkedes, trods flere forsøg end nogen anden i nyere tid. Hans strategi om via en populistisk, personfikseret og mere nationalistisk retorik at vinde nye vælgergrupper og mobilisere egne græsrødder er måske lykkedes - men kun ved samtidigt at skubbe flere vælgere væk fra sig.
Noget tyder på, at Trump nu alligevel forsøger det samme igen. Hans strategi synes at være at gå efter Harris som person: At fokusere på hendes privatliv, integritet og etnicitet.
I stedet burde Republikanerne, hvis de var kloge, koncentrere sig om politikken, hvor Harris gennem årene har placeret sig meget langt fra der, hvor de fleste amerikanske vælgere er. Hele fem forskellige opgørelser - fra højre, venstre, midten og uafhængige - af, hvordan Harris stemte i sine få år som senator, har placeret hende næsten systematisk på den yderste venstrefløj af Demokraterne. Et år endog som den mest venstreorienterede af alle senatorer, inklusive den gamle trotskist Bernie Sanders.
Hans strategi synes at være at gå efter Harris som person: At fokusere på hendes privatliv, integritet og etnicitet.
Hun har også i sine konkrete udmeldinger det seneste årti lagt sig langt fra midtervælgerne. Hun har villet forbyde private sundhedsforsikringer. Hun har villet forbyde »fracking« - den olieudvinding der har gjort USA uafhængig af olieimport. Hun har sagt, at illegal indvandring ikke bør behandles som kriminalitet. Hun har været med til at lempe håndhævelse af lov og orden i Californien, hvor berigelseskriminaliteten er eksploderet.
Den slags er sværere at kommunikere end personfnidder, men når man som Trump selv vedvarende har været personligt upopulær hos et flertal af vælgerne, er det måske bedst at koncentrere sig om politikken.
Man kan dog ikke afskrive Trump endnu. Den amerikanske økonomi udviser let »gummiben« for tiden, hvilket erfaringsmæssigt trækker ned for kandidaten fra det parti, som har Det Hvide Hus. Samtidigt er Harris og Trump endnu stort set lige upopulære med færre end 40 procent, som synes om dem.
Læg dertil, at de amerikanske meningsmålinger først bliver rigtigt pålidelige efter september - hvor partikonventerne er afholdt, vælgerne er begyndt at interesse sig for valget, og hvor meningsmålingsfirmaerne begynder at operere med »sandsynlige vælgere« snarere end valgberettigede i målingerne. Så præsidentvalget er ikke afgjort endnu, men alt tyder på, at det kan blive tæt. Igen.
Emner
Kontakt til forsker
Professor Peter Kurrild-Klitgaard
Institut for Statskundskab
Mail: pkk@ifs.ku.dk
Telefon: 35 32 37 98
Mobil: 20 13 56 06