Forskere: Transportområdet mangler politisk ambition og handlekraft

Søndag 21. januar var vi vidne til et par tankevækkende indslag i aftennyhederne. 

Det ene var dækningen af endnu en kongelig begivenhed, hvor Aarhus modtog den nye kongefamilie med alt, hvad der hører sig til og bør - inklusiv festklædte og veltalende gejstlige, den glade, dannebrogsviftende folkemængde og de store kongebiler. 

Den anden var  – i kontrast til alle festlighederne – en transportminister, der sikkert ør i hovedet af al den festivitas i Aarhus Domkirke, forsøgte at give en fornuftig forklaring på, hvorfor der netop på denne dag blev indført en historisk høj takststigning på over ti procent i den kollektive transport.

Det er, som det har været fremført af politikere fra højre til venstre, om ikke andet et dårligt signal at sende til befolkningen i en tid, hvor klimapolitiske hensyn, sammenhængskraft og grøn omstilling står højt på både den danske og den globale dagsorden.  

Transportministeren undlader at svare

Tal fra Danmarks Statistik har vist, at det gennem årene er blevet relativt billigere at være bilist og relativt dyrere at bruge den offentlige transport.

Det er en udvikling, der har alvorlige konsekvenser for den grønne omstilling, men også for de grupper, som er mest afhængige af et vedvarende, sikkert og trygt transportudbud. 

Set udefra lykkedes det ikke for transportministeren at svare overbevisende på modargumentet, om at prisstigninger betyder færre brugere af den offentlige transport, flere biler og mere trængsel på vejene.

Thomas Danielsen (V) forsøgte i stedet at sende aben videre ind i det, som man lidt polemisk kunne kalde den transportpolitiske labyrint.

Dels blev der henvist til Transportstyrelsen – et stort og omfattende kompleks med 400 ansatte –  som man måtte forstå havde indstillet til denne stigning på grund af inflation og højere brændstofpriser.

Dels venter ministeren og regeringen på nye og revolutionerende løsninger fra det nedsatte ekspertudvalg, der skal komme med løsninger på alle problemerne.  

Takstsystemer sætter tonen i transportdebatten

Sådanne argumenter har været hørt før blandt andet i den åbne forespørgselsdebat, som Folketingets transportudvalg holdt 25. oktober 2023 på initiativ af SF, hvor der blev rejst indvendinger og spørgsmål, der ikke har fået den mindste indflydelse på den trufne beslutning.

Blandt andet blev der spurgt om, hvad der skulle ske, indtil de revolutionerende forslag, der vel at mærke ikke må koste ekstra, bliver en realitet. 

Det kan undre, at der her i 2020’erne ikke findes et mere solidt datamateriale, som kan ligge til grund for hele denne trafikpolitiske diskussion. 

Det kan undre, at der her i 2020’erne ikke findes et mere solidt datamateriale, som kan ligge til grund for hele denne trafikpolitiske diskussion.

Datamateriale, som har mere tidssvarende indikatorer end transporthastighed og økonomisk vækst.

I den nyligt vedtagne finanslov blev det i forvejen spinkle datagrundlag kun endnu mere udhulet med nedlæggelsen af Passagerpulsen, der i en årrække indsamlede data og producerede undersøgelser, som kunne anvise nye veje. Dermed forsvandt også en af de få kanaler og formidlere af passagernes stemme i debatten.

Det kan også undre, at en så stor og kompleks udfordring, som infrastruktur, mobilitet og tilgængelighed er, ender som en teknokratisk diskussion om takstsystemer.

Emner