Hvad skal erstatte Janteloven?

Kronik af professor Peter Nedergaard (Institut for Statskundskab) og professor Vincent F. Hendricks (Institut for Kommunikation) i Kristeligt Dagblad den 23. januar 2024.

DER FINDES EN LOV i Danmark, som i den offentlige debat nævnes næsten lige så ofte som Grundloven. Dens navn er Janteloven.

Nuvel, det er ikke en rigtig lov. Den stammer fra Aksel Sandemoses bog ”En flygtning krydser sit spor”, der udkom for godt 90 år siden. I bogen opridser Sandemose 10 bud, som han mente styrede holdninger og adfærd i byen Jante, som havde store ligheder med hjembyen Nykøbing Mors, hvor han voksede op.

Sandemose vedkender sig, at Nykøbing Mors er model for Jante i det ydre ”omrids”, men egentlig er det menneskelig sindelag, der kommer udtryk i Janteloven, universelt: ”Jante og Nykøbing er den samme by, så længe det gælder omridsene, naturen, de døde ting. Menneskene kan man lige så godt henføre til Ribe eller Arendal.”

Jantelovens 10 bud lyder som bekendt:

"Du skal ikke tro, du er noget."

"Du skal ikke tro, at du er lige så meget som os."

"Du skal ikke tro, at du er klogere end os."

"Du skal ikke bilde dig ind, at du er bedre end os."

"Du skal ikke tro, at du ved mere end os."

"Du skal ikke tro, at du er mere end os."

"Du skal ikke tro, at du dur til noget."

"Du skal ikke le ad os."

"Du skal ikke tro, at nogen bryder sig om dig."

"Du skal ikke tro, at du kan lære os noget."

TIL DE 10 BUD TILFØJES ET 11., som udgør Jantes straffelov. Det er formuleret som et spørgsmål og lyder:

”Du tror måske ikke, at jeg ved noget om dig?”. Og netop fordi jeg ved noget om dig, vil det kunne bruges imod dig, om du forbryder sig mod de øvrige 10 bud, og du vil blive straffet på behørig vis.

Janteloven af Sandemose var både en syrlig og svidende kommentar til såvel den indsnævrede købstadsmentalitet som et repressivt universelt sindelag. Det er anledningen til, at vi tager den op til behandling - med spørgsmålet: Hvad skal erstatte den?

Janteloven er en påmindelse om, hvor undertrykkende og stigmatiserende oversocialisering kan blive for den enkelte. Men samtidig bør man have blik for den antitese, vor tids overindividualisering med hensyn til holdninger og adfærd er udtryk for. Jantelovens modsætning kan ligeledes bringe med sig både vederstyggeligheder for fællesskabet og den tillid, der udgør kittet i ethvert velfungerende samfund.

Jantelovens absolutte modsætning kalder vi for ”X Factor-loven” med henvisning til tv-programmet, der sæson efter sæson opmarcherer amatørtalenter i hård konkurrence med hverandre, samtidig med at deres respektive coaches på underholdende vis tilfører dem tillid og selvfokusering. Og fra tid til anden betydelig mere selvtillid, end virkeligheden egentlig kan bære, hvilket næppe gør det lettere at håndtere nederlag i en konkurrence, som kun har én vinder.

I dette nulsumsspil står dosmersedlen af bud imidlertid i skærende kontrast til Janteloven.

I ”X Factor-loven” hedder det sig i uddrag:

”Du skal tro, du er noget.”

”Du skal tro, at du er klogere end os.”

”Du skal bilde os ind, at du er bedre end os.”

”Du skal tro, at du er mere end os.” ”Du skal le ad os.”

Og slutteligt antitesen til det 11. jantelovsbud:

”Du tror måske, at jeg gider vide noget om dig.”

En lov, der aftvinger sig en overindividualisering frem for Jantelovens oversocialisering.

Men mellem Janteloven og ”X Factorloven” findes en gylden middelvej, der baner vejen for netop individet i fællesskabet såvel som for fællesskabet i individet. Og som Janteloven kan mellemvejen ligeledes formuleres i 10+1 bud, som vi hermed kalder for Janteloven 2.0:

"Du skal tro, du er noget. Akkurat som andre er det."

"Du skal tro, at du er lige så meget som andre."

"Du skal tro, at du er klog på nogle områder. Ligesom andre er det på andre områder."

"Du skal bilde dig ind, at du kan noget på nogle områder."

"Du skal tro, at du ved noget på nogle områder, som andre ved noget på andre."

"Du skal tro, at du kan bidrage med noget, og andre kan bidrage med andet."

"Du skal tro, at du dur til noget alene og sammen med andre."

"Du skal le og lære af egne fejl."

"Du skal tro, at andre bryder sig om dig."

"Du skal tro, at du kan lære andre noget. Ligesom de kan lære dig noget."

HVOR JANTELOVEN I SIT 11. BUD i al væsentlighed udgjorde en straffelov, der til formål havde at stigmatisere eller sanktionere den enkelte, hvis man forbrød man sig mod de øvrige 10 bud, har Janteloven 2.0 et afsluttende bud af ganske væsensforskellig beskaffenhed: en opfordring til at forfølge den fordomsfri nysgerrighed og menneskets grundlæggende videbegær, så forudfattede meninger, dovne synsninger, magre mavefornemmelser, fingerede og fantastiske fortællinger samt overleverede overdrevne overbevisninger erstattes med noget andet og bedre. Det, man som reflekteret individ kan argumentere for, at man er blevet klog på, duelig til, kan bidrage med, har lært, og som man ansvarligt kan lære fra sig også til det fælles bedste:

”Du skal bestræbe dig på at gøre det, du tror, til noget, du ved.”

MAN KAN FORSØGE at fornærme os mennesker med mangt og meget. Men fornærmer man os på vores begavelse og det, vi ved, bliver vi med sikkerhed - hver for sig, men også i grupper - aldeles rasende.

Bliver man fornærmet på viden og begavelse, er det en lige så stor underkendelse af den enkelte, som det er tillidsundergravende os mennesker iblandt.

Uden anerkendelse af ens viden og begavelse er der ingen individuel autonomi, ingen kollektiv autonomi og ingen tillid, intet velfungerende samfund eller levende demokrati.

Vort oplæg til et opdateret kodeks med bud på, hvordan vi i dag bør omgås hinanden, kan læses, som om det er præget af kristendommen. Som forfatteren Tom Holland gør opmærksom på i sin fremragende bog ”Herredømmet”. Da kristendommen skabte den vestlige bevidsthed, så er vesterlændinge og mange andre - uanset om de ser sig selv som kristne eller ej - i den grad præget af den kristne måde at se på verden på.

For den betragtning kan vores bud til en erstatning af Janteloven måske opfattes som en slags udpinding af den ”gyldne regel” i Jesu bjergprædiken i Matthæusevangeliet:

”Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem.”

DEN NOK FREMMESTE tyske oplysningstænker Immanuel Kants kategoriske imperativ er i tæt familie hermed: ”Handl således, at grundlaget for din beslutning altid tillige kan gælde som princip for en almengyldig lovgivning.” Det kategoriske imperativ er retningsgivende for, hvordan man skal være individ i fællesskabet.

Således kan vores bud på Janteloven 2.0 imidlertid lige så vel læses uden et kristeligt eller religiøst ophav. Janteloven 2.0 udgør blot - kristen eller ej, religiøs eller ej - et bud på en afbalanceret afvejning af individets udfoldelsesmuligheder over for fællesskabet med et beskedent mål om at bidrage til demokratiets bedste i det 21. århundrede. Vi lever i et samfund, som er splittet på forskellige ledder og kanter, men som gerne skulle have så megen sammenhængskraft, at den oparbejdede tillid mellem mennesker ikke går fløjten.

Vi fremlægger hermed vores positive Jantelov 2.0 med netop det mål.

Men lad høre. Hvordan ser du på slige sager?

Emner