Hvor skal toppolitikere gå hen, når de går ud?

Kommentar af professor Peter Nedergaard (Institut for Statskundskab) i Kristeligt Dagblad den 17. januar 2024.

STATSMINISTER METTE FREDERIKSEN (S) er igen på tale til en international toppost. Tidligere var der tale om posten som generalsekretær for NATO. Denne gang nævnes det i internationale medier, at hun kunne være kandidat til at afløse formanden for Det Europæiske Råd, fordi den nuværende formand, Charles Michel, stiller op til valget til Europa-Parlamentet til juni. Formanden for Det Europæiske Råd er ansvarlig for planlægningen og ledelsen af møderne i Det Europæiske Råd bestående af stats- og regeringslederne i EU og arbejder for, at landene når til enighed. Formanden vælges for to et halvt år ad gangen.

Ingen ved naturligvis, om Mette Frederiksen overhovedet er interesseret i denne EU-toppost. Eller om hun får jobbet, selv om hun ønsker det. Men den generelle rygtedannelse om posten afspejler en generel problematik, som alle toppolitikere kommer ud for: Hvordan kommer man bedst ud af toppolitikken?

På et eller andet tidspunkt er de ikke længere i toppolitik, og hvad skal de så foretage sig? Spørgsmålet har altid berørt toppolitikere, men det er blevet endnu mere aktuelt, efter at mange toppolitikere - i hvert fald i Europa - i årenes løb er blevet yngre og yngre og dermed har længere og længere til pensionsalderen.

Venstres tidligere formand og statsminister, Poul Hartling, sagde engang: ”Politik er som at ride på en tiger. Bliver man hængende, bliver man ført længere og længere ind i junglen. Falder man af, bliver man ædt.”

Selv lykkedes det Hartling at redde sig fra at blive ædt af en tiger. Efter perioden som statsminister i 19731975 og efter det store valgnederlag i 1977, hvor Venstre blev næsten halveret, gik Hartling ud af dansk politik. Men det lykkedes ham året efter at blive FN's flygtningehøjkommissær, hvilket han var til 1985.

FØR HARTLING HAVDE JENS OTTO KRAG (S) forladt dansk toppolitik som statsminister i 1972 som 58-årig. Han ville gerne realisere sig selv på andre områder end det politiske, men det lykkedes ikke rigtig. Han underviste en kort periode på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Uden succes. I 1974 blev han leder af EF-Kommissionens delegation i Washington D.C., hvor han drømte om at kunne føre gode samtaler med blandt andre Henry Kissinger. Det skete dog aldrig, og allerede i 1975 stoppede han.

Herefter tilbragte Krag de følgende år med at male og skrive i sit sommerhus i Skiveren. Han døde i 1978 og blev vel som toppolitiker - forstået som statsminister - ædt af en tiger.

Anker Jørgensen (S) var statsminister 1972-73 og 1975-1982. Han fortsatte som formand for Socialdemokratiet og oppositionsleder, da han i 1982 uden valg (efter egen formening kortvarigt) overlod statsministerstolen til Poul Schlüter (K). Først i 1987 kom Svend Auken (S) til. Efter pensioneringen som 65-årig var Anker Jørgensen stadig aktiv i andre sammenhænge. Blandt andet var han med til at få danskere ud af Saddam Husseins fangenskab i 1990. Han undgik at blive ædt af en tiger på grund af alder og fordringsløshed.

Poul Schlüter var statsminister 1982-1993. Da han gik af som både statsminister og partiformand, var han midt i 60'erne. Han undgik at blive ædt ved at lade sig vælge til Europa-Parlamentet, hvor han sad i 1994-1999. Efterfølgende blev han udpeget til at løse opgaver for blandt andet Nordisk Ministerråd.

Efter Schlüter kom Poul Nyrup Rasmussen (S) til som statsminister, hvor han sad til valgnederlaget i 2001. Året efter gik han af som partiformand som 59-årig. Ligesom Schlüter lod han sig derefter vælge til Europa-Parlamentet, hvor han sad i perioden 20042009. Siden har han blandt andet arbejdet med at forbedre vilkårene for psykisk syge. Nyrup undgik også at blive ædt af en tiger.

ANDERS FOGH RASMUSSEN var statsminister 20012009. Han var 56 år, da han udskiftede posten som statsminister med posten som NATO's generalsekretær, hvilket han var til 2014. Senere etablerede han sit eget konsulentfirma på basis af sit omfattende internationale netværk. Fogh undgik i den grad at blive ædt.

Foghs afløser var Lars Løkke Rasmussen (dengang V). Han var statsminister 2009-2011 og 2015-2019. Også i 2019 blev han som 55-årig tvunget til at afgå som Venstres formand. Et par år efter meldte han sig helt ud af partiet og stiftede efterfølgende sit eget parti, Moderaterne, som han kom i Folketinget med i 2022. Herefter blev han udenrigsminister i SVM-regeringen. Løkke undgik i sidste ende at blive ædt af en tiger, da han ufrivilligt måtte forlade dansk toppolitik. Men det var på et hængende hår.

HELLE THORNING-SCHMIDT var statsminister 20112015. I 2015 var hun blot 48 år. Allerede i 2014 blev Thorning-Schmidt nævnt som kandidat til en EU-toppost, men det blev ikke til noget, selvom mange til det sidste regnede med, at hun ville blive formand for Det Europæiske Råd. I 2016 gik hun ud af politik for at blive direktør i den internationale afdeling af Red Barnet i London. Hun stoppede efter kun tre år og mange skandaler i organisationen, som hun dog ikke var årsag til.

Senere fik hun et deltidsjob som en del af Facebooks overordnede tilsyn. Thorning-Schmidt blev på sin vis ædt af en tiger efter at have forladt dansk toppolitik.

Mette Frederiksen er 46 år. Hun vil givetvis gøre meget for ikke at ende i samme situation

Emner