Krisen i den mentale sundhed rimer elendigt på en kortere kandidatuddannelse i psykologi
Debatindlægget er skrevet af: Dea Seidenfaden (forperson i Dansk Psykolog Forening), Annemarie Olsen (institutleder ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet), Mikael Vetner (institutleder ved Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet), Rikke Holm Bramsen (institutleder ved Institut for Psykologi på Syddansk Universitet) og Jan Tønnesvang (institutleder ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet). Indlægget er bragt i Information den 13. september 2024.
Der er et stort behov for psykologer i kommunerne, og psykiatrien er åbenlyst voldsomt presset. Et reelt løft kræver dygtigt personale. Derfor må psykologi ikke blive ramt af kandidatreformen
I denne tid begynder knap 900 studerende på psykologistudiet, og vi har glædet os til at byde dem velkommen, ligesom vi ser meget frem til over de næste fem år at klæde dem på til arbejdet som dygtige psykologer.Men som en skygge over forventningens glæde ligger også en stor bekymring. For bliver denne årgang den sidste, som vil få den femårige psykologiuddannelse, som vi kender den? Og har beslutningstagerne for alvor gennemtænkt, hvilke konsekvenser det kan få for borgernes patientsikkerhed samt de politiske ambitioner om at løfte psykiatrien og stoppe mistrivselskrisen, hvis de skærer i kandidaten på psykologi?
Vores bekymring har selvfølgelig rod i den universitetsreform, der p.t. er på tegnebrættet, og hvor en lang række kandidatuddannelser vil kunne ende med at blive forkortet.
Kandidatudvalget, som gransker området, offentliggjorde i juni en delrapport, og det var stærkt foruroligende læsning. Her fremgår det nemlig, at op mod hver fjerde kandidatuddannelse vil skulle forkortes, da kun syv procent af uddannelserne vil kunne omlægges til erhvervskandidater med de nuværende reformrammer.
Udfordringerne står i kø
Lad det være sagt med det samme: Kandidaten i psykologi bør ikke blive forkortet eller omlagt til en erhvervskandidat. Det vil ganske enkelt være uklogt at skære i uddannelsens omfang og kvalitet i en tid, hvor behovet for veluddannede psykologer til at løse store samfundsudfordringer er så utvetydigt stort.
Det er ikke små problemer, vi taler om. Danskernes mentale sundhed udvikler sig desværre i den gale retning - ikke mindst når vi ser på børnene og de unge. Siden 2010 er der sket næsten en fordobling i andelen af unge med dårligt mentalt helbred, og antallet af børn og unge med kontakt til den regionale psykiatri er eksploderet.
Som samfund skal vi kunne sætte ind med hurtig psykologbehandling af den højest mulige kvalitet. Fordi mistrivsel og psykisk lidelse tager hårdt på det enkelte menneske og dets pårørende. Men også fordi det sender store økonomiske efterskælv ud i samfundet. Dårligt mentalt helbred medfører for eksempel knap ti milliarder kroner i tabt produktion.
Det hele på den halve tid
Psykologerne varetager funktioner bredt i samfundet, og derfor giver det god mening, at de som i dag rustes med en professionsrettet og tværdisciplinær uddannelse med forankring i sundhedsvidenskab såvel som humanistisk videnskab og samfundsvidenskab. Den tilgang kræver simpelthen tid og fordybelse.
Vi vil gerne give et par eksempler på de komplekse opgaver, psykologer løser, når de træder ud på jobmarkedet:
For det første er der et stort behov for dygtige psykologer i kommunernes Pædagogisk Psykologiske Rådgivning (PPR) og i de nye lettilgængelige behandlingstilbud, hvor psykologerne blandt andet laver planer for børn med langvarigt skolefravær, behandler børn og unge med angst og spiseforstyrrelser og yder familieterapi. I PPR skal psykologerne - med afsæt i deres sammensatte viden - for eksempel kunne skelne mellem, om et barn med skolefravær har en udviklingsforstyrrelse, eller om der er noget på spil i familien eller skolen, som er årsag til barnets mistrivsel.
For det andet er psykologer en vigtig del af både det nære og specialiserede sundhedsvæsen, som politikerne med tiårsplanen fra 2022 og den kommende sundhedsreform ønsker at fremtidssikre. Psykiatrien er åbenlyst voldsomt presset, og mens penge kan hjælpe et stykke af vejen, kræver et reelt løft også i høj grad dygtigt personale herunder psykologer, der kan udrede og behandle. Det rimer elendigt på en kortere kandidat i psykologi.
Sundhedsautorisation på vej
Vi håber virkelig, at Kandidatudvalget og politikerne vil se på de store perspektiver, når de tegner stregerne til en kommende kandidatreform, for vi er rent ud sagt bekymrede for, om fremtidens psykologer vil blive tilstrækkeligt rustet til det store spænd af opgaver og samfundsudfordringer, hvis man skærer i deres uddannelse.
Endelig bør de ikke glemme, at psykologiuddannelsen står på nippet til en ny sundhedsautorisation, der kan indebære, at psykologi bliver en autorisationsuddannelse. Netop autorisationsuddannelser er Kandidatudvalget af sit kommissorium blevet bedt om at tage højde for, og i sin delrapport lægger udvalget op til, at uddannelserne til blandt andet læge, tandlæge og farmaceut bliver undtaget forkortelser. I vores optik vil det være naturligt, at psykologi bliver føjet til denne liste.
Ønsker politikerne at værne om autoriserede psykologers faglighed og den patientsikkerhed, der knytter sig til den, og vil de virkelig knække mistrivselskurven og løfte psykiatrien - ja, så vil det at forkorte uddannelsen kort sagt være helt forfejlet.