Nuancer debatten om børn og unges mentale mistrivsel

Debatlindlæg af enhedschef Niels Sandø (sundhedsstyrelsen), professor Anna Paldam Folker (Statens Institut for Folkesundhed, SDU) og professor Vibeke Jenny Koushede (Institut for Psykologi, KU) i Politiken den 6. februar 2024.

I DAG UDGIVER Statens Institut en undersøgelse om danskernes sundhed. Her ses blandt andet, at der fortsat ses en stigning i andelen af unge - især yngre kvinder - som angiver, at de mistrives. Det skal dog siges, at langt de fleste unge trives og har det godt. Men udviklingen går i den forkerte retning.

Vi ved, at dårlig trivsel i barndommen og ungdomsårene kan have betydning for, hvordan børn og unge kommer til at klare sig under uddannelse og på arbejdsmarkedet. Der er også større frafald til uddannelserne blandt unge med dårlig trivsel.

Vi har desuden solid dokumentation for, at dårlig trivsel øger risikoen for et senere sundhedsskadeligt forbrug af alkohol, nikotin og stoffer og for at udvikle psykiske sygdomme som angst og depression, ligesom risikoen for ikke at færdiggøre en ungdomsuddannelse øges. Det skal påpeges, at det ikke er alle, der oplever langvarig mistrivsel som vil udvikle for eksempel frafald på uddannelse, misbrug eller psykisk sygdom. Men der er en øget risiko, og derfor er den faldende trivsel noget, vi skal tage alvorligt, og noget, vi skal gøre noget ved.

Men hvis vi vil vende udviklingen, er det ikke nok at forholde os til det, vi allerede ved. Vi skal også være nysgerrige på, hvad den mentale (mis)trivsel dækker over.

Udfordringen er nemlig, at de data, vi har på børn og unges trivsel, ikke siger noget om alvorligheden af trivselsproblemerne. Trivsel og mistrivsel er heller ikke begreber eller tilstande, der er lige så simple at måle, som når vi måler, hvor fysisk aktive vi er, hvad vi spiser, eller hvordan vores alkoholforbrug er.

De fordeler sig på et spektrum af udfordringer og kan både dække over almindelige, forbigående udfordringer, for eksempel med kærester, venner, og alvorligere og mere langvarige problemstillinger som svær ensomhed, angst eller depression.

Derfor er det væsentligt at nuancere fortællingen om, hvem der har det svært blandt unge og på hvilke måder, fordi vi ellers kommer til at skære alle over én kam. Der er for eksempel en tendens til, at nogle bagatelliserer de udfordringer, unge står med, ved at sige, at det drejer sig om en pylret ungdom, der ikke kan tåle udfordringer. Omvendt har andre en tendens til at tegne et meget dramatisk billede op, hvor der sættes lighedstegn mellem forbigående trivselsproblemer og psykisk sygdom.

For at blive klogere på dette har vi brug for undersøgelser af, hvilke typer trivselsproblemer der ligger bag tallene.

Et spørgsmål, der også naturligt kommer, er, hvorfor vi ser den udvikling med stigende mistrivsel blandt børn og unge. Børn og unges trivsel har rod i en lang række forskellige årsager, og der er mange hypoteser, som er mere eller mindre underbyggede, mens nogle helt mangler dokumentation.

NOGLE AF DE mulige årsagsforklaringer, der fylder i den offentlige debat, er:

Brug af skærme og sociale medier

Nogle undersøgelser viser, at et stort brug af skærme og sociale medier kan bidrage til dårlig trivsel, mens andre undersøgelser peger på, at brug af skærme og digitale medier også kan bidrage til at fastholde og etablere fællesskaber. Nogen betydning for trivselsproblemerne har skærme og sociale medier nok, men præcis hvor meget, hvordan og for hvem vides ikke.

Ud fra et forsigtighedsprincip kan der dog være god grund til at begrænse især de yngstes brug af digitale medier.

Mangel på søvn

Vi sover alle mindre, end vi tidligere har gjort. Vi bevæger os også mindre, og mangel på søvn og bevægelse kan hænge sammen med trivsel - og med brug af digitale medier.

Flertalsmisforståelser

Her er hypotesen, at unge (kvinder), der oplever, at mange af deres venner giver udtryk for mistrivsel, også kommer til at give udtryk for, at livet er svært, når der spørges ind til deres eget liv. Det kan skyldes et forsøg på at leve op til en forestilling om, hvordan det er at være ung, og det kan forstærkes af en forestilling om, at alle andre har flere venner eller let ved at starte på et studie eller arbejde - kort sagt, at alle andre lever det fede og lette liv.

Derfor kan man forledes til at tro, at man er den eneste, der bøvler lidt med tingene og ikke kan finde ud af det. Det kan føre til dårlig selvtillid og mistrivsel.

Vi spørger for meget. Ideen er her, at unges mistrivsel skyldes, at de ofte bliver spurgt om deres trivsel og dermed konstant bliver bedt om at kigge indad og forholde sig til deres følelsesliv frem for at rette opmærksomheden udad mod fællesskaberne og relationerne. Hypotesen er, at megen opmærksomhed på egen mistrivsel kan forstærke den, fordi det bliver en generel tolkningsramme at forstå sig selv og andre igennem.

Men uanset om årsagen er manglende søvn, for meget skærmbrug eller det præstationspres, mange unge oplever, er det afgørende med en bred og nuanceret tilgang. Vi må ikke bagatellisere trivselsudfordringerne, men vi skal heller ikke overdramatisere, og vi skal passe på med at fremføre forenklede forklaringer, når der stadig er meget, vi ikke ved. Der er ikke én årsag eller et let quickfix til at få det løst.

Samtidig ved vi også, at mistrivslen næppe kun kan forklares med nogle helt lokale/danske forhold, fordi vi ser en udvikling med faldende trivsel blandt unge i store dele af verden.

Vi skal sætte rammerne for god trivsel tidligt i livet. Indtil vi bliver endnu klogere på årsagerne til - og nuancerne i - mistrivsel blandt børn og unge, kan vi vende os mod de redskaber, vi allerede har til rådighed.

Vi skal holde fast i det, som vi ved, vi kan gøre for at styrke trivslen hos børn og unge, og vi skal sørge for at de, der har brug for mere hjælp og rådgivning, også får det.

Børn og unge, der oplever mistrivsel i en grad, hvor de ikke kan passe deres skole eller uddannelse, skal let kunne få hjælp til at identificere og få behandling for deres dårlige mentale sundhed, og det arbejdes der også på i det store løft af den tidlige indsats i psykiatriplanen.

De, der oplever udfordringer, men som måske bedre kan klare hverdagen, kan søge hjælp hos deres skolesundhedsplejerske, AKT-lærer eller lignende, eller et sted som onlineplatformen Mindhelper.dk, der indeholder redskaber, film og vejledning til håndtering af mistrivsel.

Selv om vi ikke kan konkludere på årsagerne til den negative udvikling blandt børn og unge, så har vi heldigvis også viden om, hvad der skal til generelt for at beskytte børn og unges trivsel fra barndomsårene og op gennem opvæksten. Nogle af de ting, vi ved har betydning, er:

1. Tryghed

En sikker og stabil tilknytning til nære omsorgspersoner er en forudsætning for, at et barn udvikler evnen til at kunne regulere sig selv og sine følelser og føle sig tryg i verden. Her er det afgørende at sikre gode sociale og økonomiske forhold for unge familier, at støtte sårbare familier med en ekstra indsats fra sundhedsplejen, ligesom der skal være god kvalitet i dagtilbuddene med fagpersoner, der har tid og kompetencer til at være opmærksomme på trivsel. Det er alt sammen helt centrale indsatser og vigtige områder at have fokus på.

2. Gode muligheder for læring og udvikling.

Læring og trivsel hænger sammen. Når børn og unge udvikler en tro på egne evner og oplever at blive udfordret og opleve succes med ting, rustes de til at møde livets udfordringer.

For at udvikle børns tro på egne evner er det vigtigt, at skolerne fortsat prioriterer og har mulighed for aktivt at arbejde med trivsel og har et tæt samarbejde med forældre og sundhedsplejersker for at sikre et godt og trygt læringsmiljø. Vi ved samtidig, at der findes nogle helhedsorienterede metoder, som kombinerer læring, bevægelse og trivsel, og som viser gode resultater på trivslen.

3. Mulighed for at være en del af et fællesskab

At være en del af positive fællesskaber er afgørende. Unge har brug for at opleve nære relationer og rummelige fællesskaber og at være en del af noget, hvor deres tilstedeværelse og handling bliver bemærket og har betydning for andre.

Fællesskaberne kan både være i familien, i skolen og i fritidslivet. Det er vigtigt, at fællesskabet er mere end en samling af mennesker, men at børn og unge også føler et tilhørsforhold og får venner.

I fritidslivet er der behov for at sikre adgang for alle unge og for bedre at rumme unge, der ønsker fællesskabet som det primære, og som ikke så meget søger konkurrence og præstation.

4. Information og rammer, der understøtter trivsel

Man kan selv gøre noget for at fremme og beskytte sin egen og andres trivsel. I Danmark arbejder flere kommuner og foreninger med ABC for mental sundhed.

Fokus i den indsats er at oplyse om, at trivsel fremmes ved at gøre noget aktivt, gøre noget sammen med andre og gøre noget, man synes er meningsfuldt. Måden, man griber det an på, kan være meget forskellig fra person til person, og det kan være alt fra at gå en tur med en ven til læse en bog eller være en del af en forening.

Det er en forskningsbaseret indsats, hvor der peges på, hvad man selv kan gøre, men også hvordan kommuner og foreninger kan være med til at skabe rammer og forudsætninger for, at det bliver så let som muligt at engagere sig i det, man ønsker sammen med andre, uanset ens udgangspunkt. På den måde skaber man rammer og betingelser for, at flere - hvis ikke alle - kan få noget eller nogen at stå op til om morgenen.

Det er efter vores mening de nævnte områder, der bør være i fokus, når vi skal fremme børn og unges trivsel og skabe et sikkerhedsnet under næste generation af børn og unge.

Det er vigtigt ikke kun at komme med individuelle tiltag, selv om der givetvis kan være flere relevante indsatser, for eksempel giver det altid god mening at række ud til andre, at få sin søvn, at holde sig fysisk aktiv og begrænse sit skærmforbrug.

DET ER OS - de voksne - som har ansvaret for at skabe de bedste rammer og muligheder for, at alle børn og unges trivsel kan udvikles og udfoldes. Det er desuden afgørende, at vi fortsat har et særligt blik for de børn og unge, der har det svært, og at vi nuancerer debatten om deres trivsel med flere bidrag fra forskning og aktører på området.

Emner