Somalisk pirateri er vendt tilbage - nu med mulige links til terrorgrupper

Kronik af seniorforsker Katja Lindskov Jacobsen og forskningsassistent Amanda Møller Rasmussen (Center for Militære Studier) i Berlingske den 30. marts 2024.

I 2011 var pirateriet ud for Somalia på sit højeste.

De mest intense perioder så op mod 97 angreb i kvartalet. Skibe blev kapret, og besætninger, som var taget til fange, sad nogle gange i piraters varetægt i over et år. Og de løsesummer, som blev udbetalt til piratnetværk, var enorme.

Det er derfor alarmerende, at EU NAVFOR nu peger på, at der fra november 2023 til februar 2024 har været 17 piratangreb. På nuværende tidspunkt er 23 kidnappede søfolk stadig i piraters varetægt. Desuden er flere dhows (traditionelle sejlbåde i træ) blevet kapret. De kan anvendes af pirater til at begå nye angreb langt ude til søs.

Overstående skal ses i lyset af, at selvom det lykkedes at dømme og fængsle en del somaliske pirater som led i de tidligere antipirateri-indsatser, er der kun én bagmand mellem de dømte. Og han blev ikke dømt i regionen.

Så længe bagmænd går ustraffet og fortsat holder kriminelle netværk i gang, er der risiko for, at de kan vende tilbage til pirateriet, hvis det igen anses som en lukrativ forretning. Ikke mindst set i lyset af at den piratgruppe, som tidligere denne måned kaprede skibet »Abdullah«, angiveligt har forlangt fem millioner dollars for at løslade skibet og dets besætning.

Mulig terrorforbindelse

Selvom Somalia og nabolande i samarbejde med det internationale samfund i årevis har prioriteret at etablere og udvikle den regionale maritime sikkerhedskapacitet, har somalisk baseret pirateri alligevel rørt på sig igen.

Grundet den nuværende situation med Houthi-angreb mod skibstrafikken i Rødehavet har mange internationale flåder flyttet opmærksomheden væk fra farvande ud for Somalia. Undtagelser herfra er særligt Indien, men også EUs Operation Atalanta. Den nye bølge af pirateri skyldes nok delvist, at det internationale samfund har flyttet fokus.

En anden faktor kan være, at mange skibe i området sejler med et ændret niveau af beskyttelse efter snart seks år uden piratangreb. Endelig kan pirater lettere slippe væk, nu hvor den FN-resolution fra 2008, som tillod internationale flådefartøjer at forfølge pirater ind i somalisk territorialfarvand, ikke blev fornyet.

Tendenser til søs er vigtige, men ikke tilstrækkelige for at forstå, hvorfor pirateriet intensiverer netop nu. Det er også nødvendigt at se til lands i Somalia - og måske bredere. Det er for eksempel vigtigt at spørge, hvad piratbagmænd har lavet i den mellemliggende periode.

Er det de samme bagmænd, der for eksempel vides at have leveret våben til terrorgruppen al-Shaabab, kan det påvirke muligheden for at forhandle gidsler fri, for kan man betale løsesummer til en piratgruppe med links til al-Shaabab?

P.t. vides det ikke, om de piratgrupper, der siden november 2023 har været aktive ud for Somalia, er de samme, som da det somaliske pirateri tidligere udgjorde en alvorlig trussel.

I Puntland - det nordøstlige område, der igen viser sig som pirat-knudepunkt i Somalia - truer al-Shaabab fortsat. Kilder siger, at der muligvis er en alliance mellem al-Shabaab og piratnetværk, hvor al-Shaabab for eksempel får en del af løsesummen i bytte for beskyttelse.

Desuden fremhæves piraters brug af avancerede våben som indikator på en mulig alliance. En potentiel alliance mellem al-Shaabab og piratnetværk er ikke fuldkommen ny. Ser vi på, hvad piratbagmænd har erhvervet sig ved, mens pirateriet var »væk«, beskyldes for eksempel piratbagmanden Issa Yuluh for at have leveret våben til al-Shaabab. Piratgrupper har også betalt den samme type »skat« som andre virksomhedsdrivende i al-Shaabab-kontrollerede områder.

Piraterne i andre brancher

Selvom det ikke p.t. vides, om der er opstået en ny alliance mellem al-Shaabab og piratnetværk i Somalia, peger det under alle omstændigheder i retning af et vigtigt, men ofte overset spørgsmål: Hvad skete der med de bagmænd, der finansierede og lukrerede på somalisk pirateri?

I modsætning til de »flodpirater«, hvoraf nogle stadig sidder i fængsler i Somalia, som blandt andet Danmark har ansvar for at monitorere, er kun én enkelt bagmand blevet fængslet i Belgien.

Piratbagmænd og deres netværk var aldrig »kun« engageret i pirateri. Selvom der ikke har været stor fokus på, hvad somalisk baserede piratnetværk laver, når ikke de laver pirateri, har CMS- og UNODC-rapporter for eksempel belyst, hvordan nogle kriminelle aktører, der tidligere stod bag pirateriet, også engagerede sig i anden kriminalitet.

Og da pirateriet faldt, blandt andet grundet flådeindsatser og kapacitetsopbygning af myndigheder og fængsler, blev nogle piraters kriminelle engagement ikke standset, men forskubbet til andre kriminelle brancher.

Når der er flere »brændpunkter« samtidig, er det vanskeligt at patruljere alle områder, hvor skibstrafikken er truet. Houthi-angreb foregår ikke præcis samme steder som piratangreb. Dette gør det svært for flådefartøjer at bekæmpe både Houthi-angreb i Rødehavet og Adenbugten samt piratangreb, der sker op mod 600 sømil ude i Det Indiske Ocean.

Tilstedeværelsen af både Houthi-angreb og piratangreb gør udfordringerne ekstra komplekse at imødegå. Men det er ikke den eneste grund til, at man ud over indsatser til søs med fordel kan have indsatser til lands.

Fattigdom spiller en stor rolle og har for eksempel gjort rekruttering og mobilisering af pirater lettere. Samtidigt skal man ikke gøre fattigdom til en forsimplet forklaring. Verdensbanken estimerer, at 70 procent af Somalias befolkning lever i fattigdom. Det har groft sagt ikke ændret sig i den periode, hvor pirateriet var »væk«. Samtidig er de mænd, der tager til søs og kidnapper søfolk, hverken dem, der finansierer pirateriet, eller dem, der tjener størstedelen af løsesummerne.

Fattigdom kan ikke, isoleret set, forklare den nuværende genopblussen. Hvad kan så?

Her er der behov for bedre viden, hvis udviklingen skal bremses. Et sted at starte er at vende tilbage til de bagmænd, der finansierer, muliggør og tjener på pirateriet. Hvem står bag den nye bølge af angreb?

For nuværende kan vi kortlægge, hvor der har været piratangreb til søs, men ikke, hvad der ligger bag, og dermed ikke, hvad der skal til for at vende udviklingen inden udbetaling af store løsesummer igen risikerer at gøre pirateriet til en god »forretning« - med store negative konsekvenser for søfarende.

Bagmændene gik fri

Kapacitetsopbygning af fængsler er vigtig, men den nuværende udvikling fortæller desværre også, at det ikke er tilstrækkeligt at gå efter pirateriets fodsoldater. De store - og i nogle tilfælde kendte bagmænd - endte aldrig i fængsel. Med undtagelse af Mohamed »Big Mouth« Abdi Hassan, som blev lokket til Belgien under påskud om at medvirke i en piratfilm.

Andre bagmænd gik fri, og mindst en har som sagt tjent på at levere våben til al-Shaabab. Det efterlader os med et presserende spørgsmål: Hvad laver bagmændene nu, og hvad betyder det for sikkerheden i det Indiske Ocean?

Uanset om der er tale om nye eller gamle piratgrupper, starter de ikke fra bunden. Det bør en eventuel styrket indsats mod pirateriet heller ikke gøre.

Det vil være afgørende at bygge videre på det, vi allerede ved om, hvad der virkede og ikke virkede fra mangeårige antipirateri-indsatser på denne side af det afrikanske kontinent.

Emner