Taiwan taler muligheden for invasion ned - hvem vil investere i et land, der er tæt på at blive invaderet?

Kronik af dekan Mikkel Vedby Rasmussen  i Berlingske den 19. januar 2024.

Efter to ugers fest falder det kinesiske nytår 10. februar 2024. 2024 er dragens år. I den kinesiske kalender symboliserer dragen aktivitet og handling. 

Det er år, hvor man kan forvente, at der sker noget. For hvis man gerne vil have heldet med sig, så er det i drageår, at man skal handle.

I modsætning til slangen, rotten, hesten og de andre kinesiske stjernetegn er dragen et mytisk dyr. I vestlig mytologi er drager mægtige modstandere, der raner skatte og skønjomfruer til sig. Sankt Jørgen, Bilbo Sækker og andre mytologiske helte skal slå dragen ihjel for at sikre ro og orden.

I kinesisk mytologi forholder det sig omvendt. Her er drager ikke uromagere, men tværtimod symbolet på kejserens magt og autoritet. Børn født i dragens år får således en smule hjælp på vej i verden. Deres stjernetegn taler om autoritet, karisma og magt. Drageår er således de år, hvor flest kinesiske børn bliver født.

Det er år, hvor man kan forvente, at der sker noget. For hvis man gerne vil have heldet med sig, så er det i drageår, at man skal handle. Som South China Morning Post skriver i en astrologisk nytårsartikel om dragens år: »Ikke et eneste kedeligt øjeblik er overskriften for 2024«.

Lai Ching-te har således stjernetegnene med sig, når han efter at være blevet valgt lørdag træder til som Taiwans præsident i maj - midt i dragens år. Men problemet med stjernetegn er jo, at vi alle læser dem som en spådom om vores eget år. Så i Beijing vil man tilsvarende føle, at 2024 er et år, som er gunstigt for kejseren til at sætte sin autoritet igennem.

Overraskelse i Beijing

Den kinesiske regering virker oprigtigt overrasket over, at Taiwans vælgere for tredje gang i træk har bekræftet, at de ønsker et uafhængigt Taiwan.

Mens de finder ud af, hvordan de skal reagere, har myndighederne i Beijing derfor travlt med at omtale præsidentvalget som et ubetydeligt lokalvalg. Den afslappethed passer dårligt med, at regeringen i Beijing inden valget advarede om, at valget stod mellem »krig og fred, velstand og stilstand«.

For os, der er vokset op i et demokrati, hvor spændingen om hvem der vinder valg driver alt fra x-faktor til folketingsvalg, virker det uforståeligt, at begavede mennesker med dygtige efterretningstjenester bliver overraskede over, at en befolkning ikke stemmer, som de bliver instrueret til. Budskabet fra regeringen i Taipei til Beijing har således været: »lev med det«.

I Beijing kan kommunistpartiet ikke leve med et alternativt Kina baseret på værdier om frihed og demokrati. Det gjorde præsident Xi Jingpin klart i sin nytårstale (altså efter den vestlige kalender), hvor han slog fast, at »Kina vil helt sikkert blive genforenet, og alle kinesere på begge sider af Taiwan-strædet bør være bundet af en fælles følelse af formål og få del i herligheden af den kinesiske nations foryngelse«.

Xi og hans kollegaer er skolet i marxismens tro på historisk uafvendelighed. Historisk materialisme og kinesisk kultur spinder et argument for, at et andet Kina er en umulighed. Den umulighed burde forsvinde af sig selv, men hvis det ikke sker, er militær magt den eneste løsning på problemet.

Så når regimet i Beijing har sundet sig over resultatet, vil kommunistpartiet betragte valget af Lai som en provokation - »hvor vover de!«

Xi Jingpin har lært af Vladimir Putin, at skal man undertvinge et naboland, skal man slå hårdt til og vinde i første runde. Putin skulle efter sigende inden invasionen af Ukraine i 2022 have forsikret Xi om, at Ukraine var hurtig ordnet. Kineserne har med undren kunne se til, mens den russiske hær blev slået udenfor Kyiv og hvordan Rusland nu har indstillet sig på at kæmpe i årevis for at fastholde bare noget territorium i det østlige Ukraine.

At Rusland er blevet afhængig af Kina som eksportmarked for sin energi og støtte til sin våbenproduktion på grund af sin sjuskede krigsførelse, er de selvfølgelig glade for i Beijing, men de har ikke planer om at begå samme fejl.

En invasion tales op og ned

I modsætning til deres russiske kollegaer har de kinesiske generaler heller ikke den luksus at kunne komme igen i anden runde efter at have tabt i første runde. En invasion af Taiwan er en langt mere vanskelig opgave end en invasion af Ukraine. Det skal lykkes for kineserne i første runde.

For Kina skal sejle en invasionsstyrke over Taiwanstrædet og landsætte den på de få strande, hvor det kan lade sig gøre. Når de kinesiske generaler kikker på deres invasionsplaner, må de tænke, at Eisenhower og hans kollegaer havde det nemt, da de skulle planlægge D-dag.

Forudsætningen for en kinesisk invasion er derfor, at Taiwan ikke kan eller vil forsvare sig. I lang tid har Kina håbet, at taiwanerne ville forstå historiens uafvendelighed og acceptere, at deres land skulle overtages af Beijing. Valget viser, at det ikke kommer til at ske. Hvis de kinesiske soldater ikke bliver budt velkommen, så er det eneste alternativ et massivt missilangreb, som lammer forsvaret af Taiwan, efterfulgt af en invasion.

Valget øger sandsynligheden for en kinesisk invasion, fordi kommunistpartiet efterhånden ikke har andet valg, hvis det fortsat insisterer på at bestemme over Taiwan. Men taiwanerne slår muligheden for en invasion hen.

Det gør de af samme grund som præsident Zelenskyj brokkede sig over al snakken om en forestående invasion ti dage før den rent faktisk fandt sted. For selvom Zelenskyj 13. februar 2022 vidste, at de russiske tropper var parat til netop at invadere Ukraine, så kunne han ikke overgive sig til den viden. For så var der ikke mere politik tilbage.

På samme måde kan regeringen i Taipei ikke påvirke situationen i det øjeblik, invasionen bliver uundgåelig. Da kan Taiwan blot indkalde reserverne og vente, men reserverne kan jo ikke stå klar hele tiden. For at forhindre at blive en garnisonsstat, som landet var i sine første årtier, så må Taiwan tale muligheden for invasion ned. Det er der også gode økonomiske grunde til - hvem vil investere i et land, som er tæt på at blive invaderet?

Taiwans bedste kort for at fastholde Vestens interesse er den økonomiske afhængighed af computerchips og andre handelsvare fra Taiwan. Hvis en invasion er lige oppe over, vil ordrerne blive lagt i andre lande. USA har derimod en interesse i at tale muligheden for en kinesisk invasion op.

På den måde kan regeringen i Washington afskrække Kina fra at angribe. For selvom Taipei ligger i ruiner og forsvaret af Taiwan er bombet sønder og sammen, vil de kinesiske landgangsfartøjer kun kunne nå frem, hvis den amerikanske flåde ikke står i vejen.

Præsident Xi Jingpin er født i slangens år (1953). Ifølge South China Morning Post så tegner dragens år spændende for en person født i slangens tegn. Udnytter slangen sin evne til at slå til på det rigtige tidspunkt, så kan resultatet overgå forventningerne. Men, advarer avisens astrolog, hvis man ikke lytter til gode råd, kan det gå galt. Xi Jingpin gør klogt i at lytte til mere forsigtige rådgivere. Men måske gør det ikke den store forskel. For den kinesiske præsident har placeret sig et sted, hvor han må handle, hvis hans manglende handling ikke skal fremstå som et nederlag. Ud fra den betragtning er dragens år måske tidspunktet for at slå til.

Især hvis Xi mener, at USA står svagt i 2024. For USA tegner dragens år nemlig heller ikke kedeligt. Der er præsidentvalg i november og regimet i Beijing må nøje overveje, om de skal afvente resultatet, før de gør mere ved Taiwan.

Imidlertid er både republikanere og demokrater enige om, at Kina udgør en trussel. Ukraine-krigen har bestyrket USAs tro på, at Taiwan kan forsvares, og på den baggrund kan amerikanerne tænke, at hvis de skal tage et opgør med Kina, så kan det lige så godt være nu.

Emner