Zelenskyj har taget Putin med bukserne nede, men er stadig langt fra sejren

Kommentar af professor Mikkel Vedby Rasmussen (Institut for Statskunskab) i Altinget den 26. august 2024.

Da den ukrainske hær gik over grænsen til Rusland, punkterede den en række myter.

Det er vigtigt at lægge mærke til, fordi de myter alt for ofte danner grundlag for vores vurdering af, hvordan man finder en afslutning på krigen og andre spørgsmål, som former politikken.

Myterne bliver til øer af vished i krigens hav af usikkerhed, men de seneste uger viser, at vi skal passe på med at navigere efter dem. Så lad os se på fire myter, som de seneste ugers kampe mere eller mindre har aflivet.

Myte 1: Den russiske hær er uovervindelig.

Både Hitler og Napoleons mislykkede forsøg på at invadere Rusland tages til indtægt for den sejlivede myte, at uanset modgang, så sejrer den russisk hær til sidst.

Hvis vi skal være høflige, har den russiske hær et HR-problem.

Det, at Ukraine med invasionen af Kursk-regionen tager krigen ind på russisk territorium, bekræfter, hvad min historikerven ofte minder mig om: At Rusland faktisk tabte Første Verdenskrig netop ved fronten i Ukraine.

Myten om den russiske hærs uovervindelighed har den kerne af sandhed, at hæren er rede til at betale en enorm pris for en sejr.

Den ukrainske generalstab anslår, at 590.000 russiske soldater er døde eller hårdt sårede i krigen. Og eftersom cirka 250.000 russiske soldater invaderede Ukraine i 2022, betyder førnævnte tabstal, at den russiske hær er blevet skiftet ud to gange i løbet af to års krig.

I den vestlige debat har det fyldt meget, at russiske kanoner affyrer 10.000 granater om dagen. Det er ikke et udtryk for styrke, men et udtryk for, at de russiske soldater skal støttes af kanoner i alt, hvad de gør.

Mere end 100.000 fanger fra russiske fængsler har meldt sig til hæren for at undgå at afsone resten af deres straf. At spise morgenmad med mordere og voldtægtsforbrydere motiverer ikke dem, der har meldt sig for en rekrutteringsbonus på 1,9 millioner rubler – svarende til omkring 143.000 kroner.

Hvis vi skal være høflige, har den russiske hær et HR-problem. Det er årsagen til, at russiske officerer og soldater har svært ved at stable et forsvar på benene, når Ukraine angriber.

Myte 2: Den russiske hær bryder sammen.

I lyset af den russiske hærs HR-problem, er det måske naturligt, at hver gang Ukraine er brudt igennem de russiske linjer de sidste to år, har vi håbet, at nu ville den russiske hær knække.

Den ukrainske fremrykning ind i Rusland fik således hurtigt mytiske dimensioner. Man får næsten fornemmelsen af, at de ukrainske styrker står i forstæderne til Moskva.

Ved at aflive myten om, at de russiske styrker er uovervindelige, beviser de ukrainske styrker imidlertid ikke, at den russiske hær er lige ved at bryde sammen.

Den russisk hær er ikke uovervindelig.

Ukraine har hidtil kun vundet på slagmarken under ganske bestemte omstændigheder. Enten har russerne selv været i offensiven, som i angrebet på Kyiv i 2022, eller ikke forsvaret deres stillinger ordentlig.

Desværre for ukrainerne er deres manglende evne til at udnytte russernes forvirring også gået igen.

I slaget om Kyiv i 2022 var byens forsvarere for udmattede til at sætte efter den russiske hær. Efter angrebet omkring Kharkiv i september 2023 fortrak ukrainerne at sikre det område, som de havde erobret.

Så selvom ukrainerne har vundet på slagmarken, har deres sejre ikke forandret krigens gang. Der er en risiko for, at det sker igen.

Myte 3: Rusland vinder, fordi landet har flest kanoner og kampvogne.

Det er en myte, at Rusland producerer nye kampvogne, nye kanoner og et uendeligt antal artillerigranater.

Ifølge den ukrainske generalstab har Rusland mistet blandt andet 8.447 kampvogne siden 2022. Rusland havde 3.300 kampvogne ved krigens start.

Den russiske hær har altså mistet alle sine kampvogne ved fronten – to gange.

Rusland har store lagre af kampvogne, men mange af dem er mindre avancerede modeller fra Den Kolde Krig. Rusland kan formentlig kun producere mellem 500 og 600 nye kampvogne om året.

I hvor lang tid kan den russiske hær miste kampvogne og soldater i så højt tempo? Ikke længe, har vi ment i Vesten.

Og rationalet bag støtten til Ukraine har således været, at hvis Rusland kunne ødelægge hele sit lager af kampvogne i Donetsk, så generede de ikke os andre bagefter. Men hvad nu, hvis artillerigranater fra Nordkorea, droner fra Iran og maskiner fra Kina kan supplere den russiske rustningsproduktion og den russiske hærs lagre?

Myte 4: Hvis Rusland taber på slagmarken, vil Kreml bruge atomvåben

I Kreml ved de jo godt, at den russiske hær har både HR- og materielle problemer, så Putin og hans venner på sociale medier har manet atomspøgelset frem.

De har været uklare på under hvilke omstændigheder Rusland ville bruge atomvåben, men pointen har været, at Rusland ikke kan tabe krigen, fordi truslen om at bruge atomvåben gjorde Rusland usårlig.

Myten om den usårlige atommagt er aflivet.

Nu er Rusland så blevet invaderet for første gang siden Anden Verdenskrig. Men ingen atombomber er faldet. Det kan ske senere.

Men uanset hvad, så er myten om den usårlige atommagt aflivet. På den baggrund vil Ukraine bede, om at få forbuddet om at bruge langtrækkende vestlige våben ophævet.

Den russisk hær er ikke uovervindelig. Havde den været det, havde russerne ikke været i krig i to år. Men den russiske hær har fået om ikke den krig, som de gerne ville have, så den krig, som de havde muligheden for at vinde.

Ukraines geninvasion af Rusland viser, at Ukraine også har muligheden for at vinde. Men der er grund til forsigtighed. For det er en myte, at den russiske hær bare venter på at bryde sammen.

Selvom Putin således er den første russiske leder siden Stalin, der var ansvarlig for besættelse af russisk jord, så har han ikke levet op til alle truslerne og trykket på atomknappen. Det viste sig også at være en myte.

Emner