Danmark har brug for en trivselsøkonomi

Debatindlæg i Politiken den 26. april 2024.

Dette er vores udgangspunkt:

1

Det økonomiske system er menneskeskabt: Det økonomiske system er den måde, hvorpå vi vælger at organisere og styre, hvordan produkter og services bliver lavet, fordelt og anvendt. Det er derfor muligt at designe det økonomiske system, så det passer til de udfordringer, som vi står overfor.

2

Det økonomiske system handler om mennesker og forvaltning af ressourcer: Økonomi handler om mennesker og ressourcer og ikke bare om penge. Vi opgør og forstår værdien af mange ting gennem penge, men det har sine klare begrænsninger, og det vigtigste er, hvordan ressourcerne forvaltes.

3

Det er afgørende at fastlægge fysiske grænser: Virkeligheden er for kompleks til at blive opgjort fyldestgørende i kroner og øre. Med det økonomiske systems stigende påvirkning af naturen, hvor flere og flere økosystemer risikerer at kollapse, er det afgørende at fastlægge grænser for, hvor meget vi kan belaste miljøet. Det gør for eksempel Paris-aftalen med sin målsætning om at begrænse den globale opvarmning til et godt stykke under 2 grader.

4

Bæredygtighed handler ikke kun om klimaforandringer: Et hold af internationale forskere har identificeret ni globale jordsystemer, der er afgørende for livet på Jorden, med hver sin planetære grænse. De er: 1) klimaforandringer, 2) tab af biodiversitet, 3) ferskvand, 4) arealanvendelse, 5) biokemiske cyklusser (for eksempel kvælstof og fosfor), 6) oceanernes forurening og forsuring, 7) atmosfærens forurening med partikler og kemiske stoffer i røg, støv og giftige luftarter, 8) kemisk forurening, tungmetaller og radioaktivt materiale samt 9) ozon i jordens stratosfære.

5

Vækst i bnp har ikke medført højere trivsel i Danmark det seneste årti: Vækst i bnp er et højt prioriteret mål i dansk politik. Man siger, en større økonomi giver velstand, og at det er godt. Men mistrivsel (målt ved for eksempel dårlig mental sundhed og ensomhed) er steget for stort set alle landets befolkningsgrupper [1], på trods af at der har været mere eller mindre konstant økonomisk vækst de seneste 10 år [2].

6

I en trivselsøkonomi fastlægges det økonomiske systems overordnede målsætning: at understøtte gode liv for nulevende og fremtidige generationer inden for de planetære grænser. Trivselsøkonomi kan derfor ikke reduceres til, at vi skal til at sætte kroner og øre på trivsel og livskvalitet for at få styr på økonomien. Vi skal væk fra at styre mennesker efter, hvad der gavner væksten af det økonomiske system, og hen til at styre det økonomiske system efter, hvad der gavner mennesker og natur.

7

For at kunne leve gode liv skal mennesker have opfyldt deres fundamentale behov: De fundamentale behov er både fysiske, mentale og sociale, og de skal opfyldes samtidig. Hvis man ikke har nogen venner, familie eller meningsfulde relationer, lever man sandsynligvis ikke et godt liv, uanset hvor høj en indkomst man har, eller hvor fysisk sund man er. Sagt mere generelt kan manglende opfyldelse af ét behov ikke kompenseres ved øget opfyldelse af et andet behov. Hvordan man opfylder behovene, afhænger af mange faktorer inklusive kultur, hvor man bor, og hvilken hverdag man har.

8

Trivsel har mange dimensioner og måles med både subjektive og objektive indikatorer: Subjektive indikatorer måler personlige oplevelser og vurderinger, som vi selv angiver gennem spørgeskemaundersøgelser, herunder følelsen af ensomhed, graden af livstilfredshed, og tilstanden af mental sundhed. Objektive indikatorer måles mere direkte gennem observationer og kan for eksempel være den gennemsnitlige forventede levealder, uddannelsesniveau og adgangen til rent drikkevand.

9

Fremtidig trivsel på vores planet afhænger af, hvordan vi behandler den: Seks af de ni planetære grænser er i dag allerede overskredet [3], og klimaforandringerne sker i et accelererende tempo. Overskridelse af grænserne fører til uoprettelige skader på vores økosystemer og samfund og underminerer muligheden for at sikre gode liv for både nulevende og fremtidige generationer.

10

Vi skal reducere vores materielle forbrug, uden at det reducerer livskvaliteten: Under overfladen hviler den relativt høje danske livskvalitet i dag på et tungt materielt fodaftryk per indbygger (det 13.-højeste i verden, nærmest kun overgået af lande med stor olieproduktion) og en af de højeste forbrugsbaserede udledninger af drivhusgasser per indbygger i EU [4].

11

Det er muligt ifølge forskningen: Der er et stort potentiale i at anvende løsninger, der ændrer på samfundets forbrug, for eksempel via ændrede offentlige indkøb og bedre regler for bæredygtigt byggeri. Ny forskning [5] viser, at vi på den måde kan øge den generelle trivsel i samfundet, samtidig med at udledningerne af drivhusgasser reduceres med mellem 40 procent og helt op til 80 procent i nogle sektorer.

National strategi og handleplan

1. Nationale indikatorer 

Der er behov for nationale indikatorer for trivsel, ligesom de fleste OECD-lande allerede har, med dertil hørende ambitionsniveauer.

Indikatorerne bør inkludere både subjektive og objektive indikatorer for trivsel og fundamental behovsopfyldelse, ulighed (i både indkomst, sundhed og socialt) samt mål for Danmarks påvirkning af de planetære grænser baseret på hhv. produktion og forbrug.

Det er afgørende med bred inddragelse af aktører for at sikre, at der er en fælles forståelse og opbakning til de indikatorer samt ambitionsniveauer, vi opstiller. Dette omfatter blandt andet borgere (for eksempel ved borgersamlinger), forskningsinstitutioner, civilsamfundsorganisationer samt arbejdsmarkeds- og erhvervsorganisationer.

2. Politikudvikling

Det er afgørende at vurdere politiske forslag (inklusive finansloven) med afsæt i de fastsatte indikatorer og ambitionsniveauer, som det er tilfældet i for eksempel New Zealand.

Danmark bør tilslutte sig regeringsfællesskabet Wellbeing Economy Governments for at udveksle ideer og erfaringer samt for at bidrage til at påvirke internationale aftaler, traktater osv. i retning af en trivselsøkonomi.

3. Håndhævelse

Lovgivning skal sikre, at de fastsatte ambitionsniveauer ikke forbliver ambitioner. Der skal være opfølgning ved manglende fremgang, som det er tilfældet med klimaloven.

Ansvaret for sådan vurdering kan ligge i en national instans (for eksempel et ministerium eller et uafhængigt organ) ud fra principper om universalisme, transparens og armslængde. Alle offentlige institutioner skal desuden forpligtes til aktivt at bidrage til de fastsatte ambitionsniveauer, som det for eksempel er tilfældet i Wales-loven The Wellbeing of Future Generations Act.

Danmark halter efter mange andre lande på denne dagsorden. Over halvdelen af OECD-landene samt alle vores nordiske nabolande arbejder i varierende grad allerede nationalt med trivselsøkonomi. Seks lande (Canada, Finland, Island, New Zealand, Skotland og Wales) er særligt langt fremme og har sammen etableret regeringsfællesskabet Wellbeing Economy Governments (WEGo) for at udveksle ideer og erfaringer, samt bane vejen for en global omstilling til en trivselsøkonomi.

Vi ønsker med dette debatoplæg at starte en offentlig debat om, hvordan Danmark kan indhente de lande, vi normalt sammenligner os med, på dagsordenen om at omstille vores økonomiske system til en trivselsøkonomi. Det første skridt bør være at udarbejde en national strategi- og handleplan for omstillingen til en trivselsøkonomi.

Emner