Genredigering kan redde fremtidens afgrøder, men kræver ny lovgivning

Debatindlæg i Altinget den 22. januar af lektor Asger Mose Wingender (Økonomisk Institut), Professor Linda Nielsen (Det Juridiske Fakultet), Professor Svend Christensen (Institut for Plante- og Miljøvidenskab) og Professor Meike Burow (Institut for Plante- og Miljøvidenskab).

Mennesker har forædlet planter i mere end 10.000 år. Først mere eller mindre ubevidst, siden mere målrettet og i hastigere tempo, baseret på viden om arvelighed og genetik.

Uden den indsats ville vi hverken have de grøntsager eller det mel, vi kender fra supermarkedet, og vi ville ikke være i stand til at producere korn og ris nok til at brødføde verdens befolkning.

Al konventionel planteavl er baseret på små, tilfældige mutationer. En planteavler krydser for eksempel titusindvis af hvedeplanter og håber på, at tilfældighedernes spil frembringer en ny hvedeplante, der eksempelvis er resistent over for tørke. 

Med moderne genredigering kan planteavlere frembringe de ønskede mutationer direkte. Den ”nye” plante kunne også være frembragt ved konventionelle metoder. Det ville blot kræve held og gå meget, meget langsommere.

Modstand blandt EU-land

I dag er der meget begrænsede muligheder for at dyrke genredigerede afgrøder i EU, da de reguleres af mere end 20 år gamle regler om GMO-afgrøder, en både ældre og anderledes teknologi (se faktaboks).

Det er uhensigtsmæssigt. Genredigerede fødevarer har et enormt potentiale for at afhjælpe nogle af de udfordringer, EU og verden står over for, blandt andet inden for klima, miljø og fødevaresikkerhed. Derfor er det godt, at EU i øjeblikket behandler et forslag om at lempe på lovgivningen.

Da de første GMO-afgrøder blev kommercialiseret i 1990’erne, tog USA, Canada og en række andre lande hurtigt teknologien til sig.

I EU var man langt mere varsom og anlagde et forsigtighedsprincip. I 2003 resulterede det i noget af verdens mest restriktive lovgivning inden for genmodificerede afgrøder og fødevarer.

Den forsigtige kurs gav måske mening i en tid, hvor genteknologien endnu føltes ny og uprøvet. Siden har al forskning og erfaring vist, at teknologien er grundlæggende sikker, og allerede i 2016 anbefalede et flertal i Etisk Råd at bruge genteknologien, hvis den kan bidrage til at løse alvorlige problemer.

Modstanden mod GMO-afgrøder er imidlertid stadig stor blandt befolkningerne i mange EU-lande, hvorfor en lempelse i forhold til GMO næppe kommer på tale i nær fremtid.

Derfor er det vigtigt, at de moderne, genredigerede afgrøder ikke kommer ind under den samme regulatoriske hat.

Stor betydning – ikke kun i EU

Hvorfor er det så vigtigt at lempe EU’s regulering for genredigerede afgrøder?

Det er det, fordi den nye teknologi hurtigere kan løse mange af de alvorlige problemer, vi står over for.

Genredigering er et universalværktøj, der gør det muligt at frembringe afgrøder med en lang række ønskelige træk.

Det kan eksempelvis være højere høstudbytte på mindre land, resistens over for skadedyr, der mindsker behovet for pesticider, og tørkeresistens, der sikrer høstudbyttet, hvor klimaforandringerne rammer hårdest.

Klimaforandringerne udvikler sig hurtigt, og derfor er der brug for at tilpasse afgrøderne i samme tempo. Klassisk forædling er simpelthen for langsom en løsning.

Klimaforandringerne udvikler sig hurtigt, og derfor er der brug for at tilpasse afgrøderne i samme tempo.

Selvom EU-regulering kun gælder inden for unionens grænser, har den stor betydning i resten af verden.

Særligt i udviklingslande, hvor en stor del af befolkningen arbejder i landbruget, og hvor en langt større del af familiens budget går til fødevarer.

For det første vil striks EU-regulering af genredigerede afgrøder føre til langt mindre forskning og udvikling, der også kan komme udviklingslandene til gavn.

For det andet vil striks EU-regulering smitte af på omverdenen gennem EU's handelspolitik.

Mexico, der ellers havde tilladt GMO-soja, forbød det igen, da landet frygtede, at det ikke længere kunne eksportere honning til EU, hvis den potentielt kunne indeholde spor fra GMO-soja.

Også mange lande i Afrika har forbudt GMO-afgrøder af frygt for ikke at kunne eksportere fødevarer til EU.
Afkaldet på GMO-afgrøder – og nu potentielt også genredigerede afgrøder – er et stort problem for verdens fattigste.

Et studie fra blandt andre forskere på Københavns Universitet viser, at planteforædling og relaterede innovationer i landbruget siden 1960’erne har været den væsentligste kilde til økonomisk vækst i udviklingslandene.

Dansk opgave forude

Forslaget om at lempe på EU’s lovgivning inden for genteknologi baserer sig blandt andet på en undersøgelse fra 2021, der slog fast, at ”der er stærke tegn på, at den gældende lovgivning ikke er fit for purpose for visse NGT'er og deres produkter, og at den skal tilpasses til den videnskabelige og teknologiske udvikling.”

Europa-Parlamentet stemte i 2024 for forslaget, der nu ligger til behandling i Ministerrådet. Skulle det ikke lykkes at få stemt forslaget igennem under det nuværende polske formandskab, bør den danske regering være parat til at skubbe på lovgivningsprocessen, når vi overtager formandskabet i anden halvdel af 2025.

Alternativt kan man arbejde på at skabe såkaldte ’regulatoriske sandkasser’, hvor virksomheder, myndigheder og organisationer i et kontrolleret miljø kan sparre med relevante myndigheder om potentielle konkrete problemstillinger vedrørende de regulatoriske rammer på området.

---

Læs det originale debatindlæg på altinget.dk

Emner