Geopolitiske chok er både dyre og farlige

Mit nytårsforsæt er ikke at blive overrasket.

Jeg må hellere skynde mig at sige, at det forsæt ikke er et udtryk for, at jeg i foregående år er lykkedes med at gå mere til fitness, spise færre flødeskumskager eller læse Moby Dick, og derfor nu øger indsatsen. Tværtimod.

Og jeg bør nok også nævne, at mit meget ambitiøse nytårsforsæt ikke omfatter mit privatliv. For i privaten er det – indenfor rimelighedens grænser – spændende at blive overrasket, men det forholder sig anderledes med geopolitiske overraskelser.

Der er ikke meget superprise party over Ruslands invasion af Ukraine, Hamas' terrorangreb mod Israel, militærkup i Sydkorea, og hvor meget man end kan glæde sig over Assads fald fra magten, kan det hurtigt vise sig, at der heller ikke er meget at fejre i Syrien.

Så det er geopolitiske overraskelser, som jeg gerne vil undgå i 2025.

Geopolitiske overraskelser vil vi helst være foruden. Ikke mindst fordi geopolitiske overraskelser er både dyre og farlige.

Ofte er overraskelser slet ikke så overraskende.

De er dyre, fordi vores manglende forberedelse på dem betyder, at vi skal betale en langt større regning, end vi ellers skyldte. Det danske forsvarsbudget skal således bankes i vejret på få år for at håndtere den nye geopolitiske situation efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022.

Havde vi investeret stille og roligt i Forsvaret siden 2014, hvor Ruslands krig reelt begyndte med annekteringen af Krim, havde regningen stadig været stor, men den havde både været mere overskuelig at betale, og der havde allerede været skibe, fly og kampvogne klar til at afskrække Rusland.

Derfor er overraskelser også farlige – man står uden beredskab til at håndtere dem. Hvis en virksomhed ikke har forberedt sig på, at skibstrafikken fra Kina kan blive afbrudt i tilfældet af en krig, vil en kommende kinesisk invasion af Taiwan betyde konkurs.

Som så mange andre nytårsforsæt, handler mit nytårsforsæt om at undgå geopolitiske overraskelser om at overkomme min egen dovenskab. For overraskelser burde måske ikke komme mere bag på mig, end det faktum at jeg ikke kan modstå en lækker kage.

Ofte er overraskelser slet ikke så overraskende og vores udsagn om, at vi er blevet overraskede, betyder i virkeligheden noget helt andet. For politikere betyder overrasket ofte skuffet eller måske endda vred.

Når danske politikere har udtrykt deres overraskelse over Ruslands invasion af Ukraine, er det ikke så meget et udtryk for, at de er overrasket over invasionen.

Daværende udenrigsminister Jeppe Kofod var efter eget udsagn ikke overrasket, da telefonen ringede 24. februar 2022 tidligt om morgen med beskeden om, at de russiske styrker var gået over grænsen.

Fremtiden er ikke en lineær fortsættelse af fortiden.

Danske politikeres 'overraskelse' over krigen var et udtryk for, at præsident Putin med sine handlinger har ladet hånt om Danmarks håb om et fredeligt og retfærdigt Europa.

Det kan også overraske, at en begivenhed finder sted.

Efter at Assad-regimet var faldet i Syrien, sagde udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) til DR 8. december: "Jeg er oprigtigt overrasket. Det er gået ekstremt hurtigt at få Assad væk, og det er sket stort set uden kamp."

Her går overraskelsen på, at en begivenhed sker på trods af, hvordan man tror, verden er indrettet. Assad så ud som om, han sad sikkert i sadlen. Det gjorde han så ikke alligevel. Denne type overraskelser handler om ens verdenssyn.

Historikerne Eliot Cohen og Phillips O'Brien har undersøgt eksperters udsagn om Ukrainekrigen. Konklusionen er, at eksperterne blev overrasket over, at Rusland invaderede, overraskede over at Ukraine kunne forsvare sig, overraskede over at Vesten støttede Ukraine – i det hele taget var dem, der burde vide bedre, hele tiden overrasket over, hvordan tingene gik.

Som Cohen og O’Brien påpeger, betyder alle disse overraskelser en risiko for, at beslutningstagerne bliver klædt dårligt på, når de skal træffe beslutninger.

Hvad nu hvis den russiske hær – til vestlige kommentatorers overraskelse – er ved at bryde sammen? Så skal Vesten da ikke tvinge Ukraine til forhandlingsbordet, men tværtimod støtte ukrainske styrker i de sidste afgørende slag. I dette tilfælde er overrasket bare et andet ord for dårlig forberedt.

Hvis jeg skal leve op til mit nytårsforsæt om at undgå geopolitiske overraskelser i 2025, så kræver det altså, at jeg pakker mine ideologiske sym- og antipartier væk.

Når diktatorer falder, så falder de hurtigt.

Jeg må hverken blive offer for sortsyn eller svæve på en lyserød sky. For så er jeg sikker på, at Assad vil sidde på magten til evig tid, og at amerikanerne aldrig kunne drømme om at genvælge Trump.

Det kræver også, at jeg forstår, at fremtiden ikke er en lineær fortsættelse af fortiden. Et af de store spørgsmål for 2025 er udviklingen i Kinas økonomi. Har man flugt Kinas vækstrater de sidste 20 år, er det naturligt at konkludere, at landet vil trække sig ud af sin nuværende økonomiske vanskelighed. Hvis man derimod ser på demografi og andre strukturelle forhold, så er det knapt så sikkert.

Men måske vigtigst af alt: Jeg skal ikke blive overrasket over, at begivenheder sker hurtigt. Når diktatorer falder, så falder de hurtigt.

Assads besøg til Moskva nogle uger før, at han endegyldigt besluttede sig for at flytte til Rusland, burde have været et fingerpeg om, at noget ville forandre sig i Syrien.

Når en hær bryder sammen, gør den det også hurtigt, så hvis de ukrainske styrker i Kursk eller de russiske styrker i Donetsk kommer i problemer, vil vi se resultatet fra den ene dag til den anden.

Men vi kan jo bemærke den russiske hærs tab og Ukraines større forbrug af artillerigranater. Ikke gode tegn for Rusland.

Så selvom det ville være halsløs gerning at forudse, hvordan kampene ender, skal man ikke blive overrasket, hvis der pludselig ikke længere er stilstand på slagmarken. For også i 2025 kommer tingene til at ske hurtigt. Vi må hellere være forberedt.

Emner